Med den politiske aftale ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark” kan universiteterne – herunder de teologiske uddannelser – endnu engang se frem til besparelser. Frem mod 2030 skal op til 10 procent af universiteternes studiepladser enten flyttes til provinsen eller nedlægges.
Men det er dyrt at flytte og dele uddannelser op. Det er derfor kritisabelt, at der med aftalen ikke i nævneværdig grad følger de økonomiske midler med, der er nødvendige for, at en udflytning af så mange studiepladser vil være mulig.
Derfor er det nok mere realistisk, at universiteterne ser sig nødsaget til at nedlægge studiepladser fremfor at flytte dem. Og det kan få konsekvenser for antallet af færdiguddannede kandidater samt uddannelseskvaliteten – også på de teologiske uddannelser.
Hvis optaget af studerende begrænses, rammer det også forskningen
At Danmark skal være i balance, er en ambition, som vi hører stort set alle politiske partier fremføre i disse år. En ambition, ingen være uenig i. Ligeledes er det de færreste, der ikke er enige i, at der skal uddannes kandidater til erhvervslivet i alle dele af landet. Ambitionen er god nok, men vejen derhen bør være en anden end den, der nu vises med aftalen.
Der skal mere og andet til for at løse udfordringen med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til hele landet. En problemstilling, som folkekirken i disse år kender endda meget godt.
I en tid med præstemangel virker det derfor paradoksalt, hvis folkekirken risikerer, at der i de kommende år uddannes endnu færre af de ellers så efterspurgte teologiske kandidater, end der i forvejen gør.
Samtidig risikerer vi, at det kommer til at gå ud over uddannelseskvaliteten. For et lavere optag af studerende medfører også, at der frigives tilsvarende færre økonomiske midler til at bedrive teologisk forskning og uddannelse for.
Som teologistuderende er jeg bekymret hvad det kan få af konsekvenser for blandt andet holdstørrelser, underviserbemanding, antallet af undervisningstimer og muligheden for god feedback på opgaver.
Teologi burde være omfattet af undtagelse
Aftalen betyder, at blandt andet Københavns Universitet i løbet af efteråret skal udarbejde et oplæg til, hvordan uddannelsesinstitutionen kan udflytte studiepladser eller nedjustere sit studenteroptag med op til 10 procent.
Der skal dog tages hensyn til udvalgte uddannelser. For eksempel uddannelser, der uddanner kandidater til offentlige arbejdsgivere, hvor der er høj efterspørgsel og beskæftigelse. Her skulle det synes muligt at argumentere for, at de teologiske universitetsuddannelser hører. De teologiske uddannelser kan dog langt fra vide sig sikre.
Også i folkekirken er der derfor god grund til at håbe på, at de teologiske uddannelser i efterårets forhandlinger ikke trækker det korte strå og tvinges til at afvise endnu flere ansøgere, end de gør i dag.
Det skal gøres attraktivt at flytte fra by til land
Folkekirken er nok en af landets mest decentrale arbejdspladser. Og udfordringen med at tiltrække tilstrækkeligt med kvalificeret præstelig arbejdskraft i nogle dele af landet har længe været en realitet.
At unge bevæger sig fra land til by for at uddanne sig er naturligt. Ligeledes bør den efterfølgende bevægelse fra by til land gøres mere attraktiv og smidig. Her er de stærke urbaniserings- og centraliseringstendenser, der i de senere år i stigende grad har præget vores land, imidlertid en stærk modstander. Mange små landsbysamfund har længe lidt herunder.
Men løsningen er ikke blot at flytte uddannelser og da slet ikke at skære i antallet af studiepladser i de større byer. Nej, stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer – som de teologiske – skal ikke splittes op eller flyttes. Det, der til gengæld skal arbejdes stadigt mere intenst med fra politikere og arbejdsgivere, er at gøre det attraktivt for færdiguddannede at flytte ud til landdistrikterne efter endt studietid.
Er de ledige stillinger attraktive nok? Kan ægtefællen finde et job i nærheden? Er der et civilsamfund, indkøbsmuligheder og en skole indenfor overkommelig afstand? Er der udbudt praktikmulighed her i løbet af studietiden? Og hvordan med arbejdsmiljøet? Er det sundt og er der gode muligheder for kollegialt fællesskab?