Surfing, indsamling af kantareller og faglige samtaler med folkekirkens ansatte.
Kirstine Hjort og Victoria Kilpatrick er fra deres teologistudier vant til tykke bøger og et udpræget byliv, men over sommeren er de taget til det nordvestlige Jylland for at få nye indtryk under et praktikforløb i folkekirken på landet.
“Det er mega fedt,” siger Kirstine Hjort, der læser på 9. semester i teologi ved Københavns Universitet og er i gang med et syv uger langt praktiopholdk i de tre provstier: Sydthy, Thisted og Mors.
Tidligere har jeg tænkt på mig selv som præst på Djursland, jeg har tænkt på landområder omkring Aarhus, men nu afskrækker det mig heller ikke at tænke på en afkrog som Thy
Victoria Kilpatrick, teologistuderende
“Der er sket helt vildt meget allerede,” siger hun efter de to første uger.
Ser alle folkekirkens nuancer
Sammen med Victoria Kilpatrick fra teologi på Aarhus Universitet har hun fået stillet en gratis bolig og en lejebil til rådighed under opholdet.
Den har blandt andet fragtet dem rundt til et væld af små kirker, hvor de har været med til en begravelsessamtale og har mødt både en ungdomspræst, en feltpræst og en præst med erfaring fra mødet med demente.
“Vi får hele paletten af, hvad det vil sige at være præst. Det er virkelig lærerigt og meget virkelighedsnært. Man møder alle dele af kirken; organisten, kirkesangeren, menighedsråd, og ser alle folkekirkens nuancer - både godt og skidt. Det giver bare et vildt godt billede af folkekirken,” siger Kirstine Hjort.
Præst på landet i Thy - nu også en mulighed
Victoria Kilpatrick er kun afsted i knap to uger, men allerede efter den første uge har hun ændret sit syn på området, fortæller hun. Hun er taget til Thy-området i sin ferie for at afprøve sit ønske om at blive præst på landet - selv om praktikopholdet ikke tæller som et fag på Aarhus Universitet.
“Jeg har altid leget med tanken om at blive præst på landet. Spørgsmålet har bare været, hvor det skulle være,” siger hun.
“Tidligere har jeg tænkt på mig selv som præst på Djursland, jeg har tænkt på landområder omkring Aarhus, men nu afskrækker det mig heller ikke at tænke på en afkrog som Thy.”
Fjerner fordomme om indremissionske
De to teologistuderende mener, at opholdet er med til at nuancere fordommene om det nordvestligste Danmark. At det er kirkeligt konservativt, og at der ikke er så meget at lave for unge mennesker.
“Når vi taler om kirken ved Vestkysten, tænker folk ofte på Indre Mission, og så kommer der alle de her negative konnotationer op, som om de indremissionske ikke er rare mennesker. Det synes jeg, er ærgerligt,” siger Kirstine Hjort.
“For det første er det ikke kun indremissionske, der er en del af kirkerne her, og for det andet er de indremissionske, jeg har mødt, virkelig gode og rare mennesker.”
Surfing og sankning
Victoria Kilpatrick er enig. Hun nævner også, at Thy Erhvervsforum, der står bag tiltaget ‘Fra bybo til Thybo’ - som praktikopholdet er en del - har taget dem med til både surfing og indsamling af kantareller.
Indsamlingen af planter og svampe kaldes også at sanke, og de teologistuderendes første møde med fænomenet mundede ud i en efterfølgende tre-retters menu med planter og svampene fra naturen, lavet af firmaet NaturThy.
“Det er rigt på muligheder, og det har været virkeligt rart at være heroppe,” siger hun.
Kirstine Hjort stemmer i.
“Folk vil gerne vise, hvad Thy er og kan, og det er bare vildt godt. For man vil da gerne have, at folk er passionerede omkring det sted, de bor i, hvis man selv skulle få lyst til at bo der.”
Overrasket over præster kalender-frihed
Praktikopholdet giver også mange praktiske erfaringer. Victoria Kilpatrick fra Aarhus Universitet er for eksempel blevet overrasket af det nære indblik i flere præsters kalendere.
“Det har overrasket mig, at der er så meget frihed. At den enkelte præst har så frie rammer til at kunne tilrettelægge sin kalender og til at bestemme, hvordan ugen skal forløbe. Det har overrasket mig positivt.”
Kirstine Hjort fremhæver kvaliteten ved at sætte syv uger af til at få indblik i arbejdet i folkekirken. Også selv om hun allerede ved, at hun gerne vil være præst. Hun nævner et eksempel, hvor hun faldt i snak med en præst. De endte med at tale to timer sammen om fællessang i folkekirken.
“Den snak havde jeg jo ikke set komme, men den dukker op, fordi jeg er til stede og har tid til at sidde på et provstikontor i to timer, fordi jeg ikke skulle andet. Det er givende, for det er ikke noget, der sker på teologistudiet.”