Kirkepolitisk analyse

Stivnede smil på teologiuddannelserne

På Københavns Universitets teologiske fakultet er der i år optaget 145 nye studerende på teologistudiet. Det er flere end i de sidste mange år, skriver Morten Bangsgaard i sin analyse. Foto: Jens Welding Øllgaard/Kristeligt Dagblad

ANALYSE: Antallet af optagne på teologistudierne i Aarhus og København stiger, men der kan være grund til bekymring. Hvis ikke regeringen fastholder et ekstra årligt tilskud til blandt andet teologi, så kan det få store konsekvenser for uddannelsens kvalitet. Det skriver Morten Bangsgaard

Smilene var store, da en ny årgang af forventningsfulde teologistuderende troppede op på Aarhus og Københavns Universiteter i begyndelsen af ugen. Forude venter fem, seks års både spændende og krævende studier. De skal være med til at give de studerende det bedst mulige afsæt for at komme ud og virke – de fleste som præster. De er allerede savnede ude i folkekirken, som oplever et faldende ansøgertal til de ledige stillinger.

Derfor var der sikkert også store smil rundt om i det kirkelige landskab, da sommerens ansøgertal til de teologiske uddannelser blev offentliggjort. Tallet var større end længe, og da optagsantallet blev kendt måtte det også have udløst store smil på universiteterne. I Aarhus blev 82 optaget og 145 i København. Et samlet optag på 227 er større end længere og vidner om, at der interesse for den teologiske uddannelse, og det er en væsentlig forudsætning for at komme præstemanglen til livs.

Økonomisk tilskud til "tørre" uddannelser 

Men som bekendt vokser træerne ikke ind i himlen. Allerede i efteråret vil der udspille sig en politisk nervekrig på Christiansborg, som kan få smilene på både universiteterne og de studerende til at blegne. 

De ”våde” natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser har siden taxametermodellen blev indført fået et højere taxametertilskud pr. produceret studenterårsværk (STÅ), end de ”tørre” uddannelser på samfundsvidenskab, humaniora og teologi. 

I 2010 viste en rapport, at netop disse uddannelser var underfinansierede. Derfor har de ”tørre” uddannelser” siden fået et årligt ekstra tilskud, et taxameterløft, på 280 millioner kroner. Men den ”tørre” STÅ er fortsat lavere end den ”våde” STÅ.

Uafhængigt af taxametertilskuddene, så har universiteterne, som alle andre steder i den offentlige sektor, skullet aflevere 2 procent af budgetterne til det forhadte omprioriteringsbidrag. Det bidrag, der gør, at man politisk kan flytte penge fra én sektor til en anden. 

Alligevel er det lykkedes de tørre uddannelser at give flere undervisningstimer til de studerende, sikre en mere forskningsbaseret undervisning og holde holdstørrelserne nogenlunde i ro på grund af den forhøjede takstforhøjelse. Alt sammen medvirkende til en mere faglig funderet kandidatproduktion til glæde for aftagerne, for eksempel folkekirken, når det gælder teologiske kandidater.

Nervekrigen foregår netop i disse dage skjult mellem regeringen og dens støttepartier. Krigen handler om, hvorvidt takstforhøjelsen til for eksempel de teologiske uddannelser skal forlænges eller ej. Valgkampen skortede ikke på uddannelsespolitiske valgløfter: Uddannelsesloftet skal væk, flere pædagoger og sygeplejerske og en lang række partier lovede også at ville forlænge takstforhøjelsen til de tørre uddannelser.

Nu er valgkampen som bekendt slut, og kampen om, hvem der skal have opfyldt sine valgløfter er i fuld gang bag lukkede døre. Statsminister Mette Frederiksen (S) lovede før valget, at S ville stoppe besparelserne på uddannelsesområdet. Det betyder, at det forkætrede omprioriteringsbidrag på 2 procent med al sandsynlighed forsvinder. Men da den såkaldte takst 1-forhøjelse ikke stod til at fortsætte ind i 2020, vil det ikke være et løftebrud i teknisk forstand, fordi der ikke fjernes midler fra teologi samt de samfundsvidenskabelige og humaniora uddannelser.

Konsekvensen, hvis ikke takstforhøjelsen fortsætter, vil være mærkbar. Både i København og Aarhus må de teologistuderende forberede sig på et lavere timetal og større hold, og underviserne må forberede sig på færre kolleger. Det vil utvivlsomt blive opfattet som en klar forringelse af uddannelserne af både de studerende og aftagerne. Uheldigvis for de teologiske uddannelser kan regeringen sige, at forringelserne ikke skyldes besparelser.

Den forklaring kan universiteterne ikke lave bedre uddannelser for, og derfor gjorde landets universitetsrektorer også før sommerferien i Jyllands-Posten opmærksom på de drastiske konsekvenser set for samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.  

Politisk kamp om at opfylde valgløfter

Rektorerne og de studerende må nyde studiestarten og ellers bide negle frem til vi får svaret i slutningen af september. Der fremlægger regeringen sit forslag til finanslov for 2020. Er takstforhøjelsen med allerede når udspillet fra regeringen præsenteres, så kan universiteterne ånde lettet op. Ingen af de kommende forligspartier er interesseret i at tage forslaget om en forlængelse af takstforhøjelsen af bordet. Er en forlængelse derimod ikke med, så bliver det en benhård kamp mellem forligspartierne om at få opfyldt deres respektive valgløfter. I den kamp kan de Radikale, som har en forlængelse af takstforhøjelsen højt på partiets ønskeseddel, blive de små. SF og Enhedslistens valgløfter om især flere pædagoger vejer tungere for regeringen, og de partier mener ikke, at de skylder de Radikale ret meget efter forhandlingerne om det fælles forståelsespapir, som de fire partier enedes om efter folketingsvalget. 

Hvis regeringen vil undgå at få en uddannelsespolitisk slagside fra starten, og vil tænke mere end én finanslovsaftale frem, så er der gode chancer for at takstforhøjelsen forsætter. Måske skulle finansministeren finde et citat af SFs stærke gruppeformand, Jakob Mark, fra valgkampen frem. Her sagde Mark, at SF vil permanentgøre takstforhøjelsen. Han begrundede det med, at den i sin tid blev indført, fordi der var behov for den. Bliver en forlængelse et krav fra både SF og Radikale, så er det en indrømmelse, regeringen gerne vil give. Den har ingen interesse i at lægge sig ud med hverken de studerende eller universiteternes tørre uddannelser.

Men nervekrig bliver der, og aftagerne i folkekirken bør følge med, fordi det også handler om kvaliteten af de teologiske kandidater, universiteterne producerer. Èt er, at der er få ansøgere til et præsteembede, men hvem vil ansætte en, der ikke har fået en teologisk uddannelse på et højt fagligt niveau?

Artiklen er opdateret 8/9 2019.

Morten Bangsgaard

Morten Bangsgaard skriver kirkepolitiske analyser til Kirke.dk.

Han er tidligere generalsekretær i Det Konservative Folkeparti og adm. direktør i IT-Branchen. Han er uddannet fra Københavns Universitet og CBS, og læser til daglig teologi på Københavns Universitet samt er medlem af Det Etiske Råd og Tænketanken Eksistensen.