I et debatindlæg på Kirke.dk har professor Lisbet Christoffersen på en overskuelig og pædagogisk måde gennemgået reglerne for ligestilling - eller måske snarere muligheden for at diskriminere - i forhold til præstestillinger, herunder den særlige undtagelsesbestemmelse i “Kirkeministeriets Bekendtgørelse om fravigelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. for så vidt angår præstestillinger”.
Her fremgår det, at ”Præstestillinger i folkekirken og dertil svarende stillinger inden for trossamfund undtages fra lovens område.”
Professor Lisbet Christoffersen redegør for, at den nævnte undtagelsesbestemmelse alene gælder i forbindelse med ansættelse af præster – og da kun i helt særlige situationer - men at bestemmelsen ikke gælder, når først præsten er ansat.
Hun tager blandt andet udgangspunkt i en sag fra 2014, en sag, som stammer fra Aarhus Stift. Her havde et menighedsråd i deres “sognebeskrivelse” i forbindelse med opslag af en ledig præstestilling skrevet, at de foretrak en “mand med nogen erfaring.”
Selve sagsforløbet omkring dette opslag kunne være et selvstændigt emne for en klumme, men det vil jeg undlade i denne omgang.
Sagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet, der slog fast, at der var tale om en overtrædelse af reglerne, da der i forvejen var ansat en kvindelig præst i pastoratet, og begrænsningen i opslaget derfor ikke var begrundet i kirkesynet i pastoratet og dermed ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Klager fik således medhold i sin klage.
Da vi modtog afgørelsen i stiftet, var vi godt tilfredse med, at der nu var skabt klarhed over, hvor langt folkekirken (og andre trossamfund) kan diskriminere på grund af køn i forbindelse med opslag af præstestillinger.
Ingen grund til at ændre bekendtgørelsen
I debatindlægget opfordrer professor Lisbet Christoffersen afslutningsvis biskopper og Kirkeministeriet til at uddele tjenstlige pålæg i chikanesager, altså når præster under ansættelsen diskriminerer en kollega på grund af køn.
Lige her kan jeg ikke længere følge professor Lisbet Christoffersens logik. Ikke fordi jeg er imod, at arbejdsgiveren uddeler pålæg til ansatte, der ikke følger loven og/eller arbejdsgivers anvisninger, men fordi sagerne om chikane på grund af køn ganske enkelt ikke eksisterer.
I de mange år jeg har været ansat i Aarhus Stift, har vi ikke haft en eneste sag, der handlede om chikanering af præstekolleger på grund af køn. Måske er det kun sådan i Aarhus Stift, men jeg tror det næppe.
Måske lander sagerne ikke på biskoppens bord, fordi dygtige provster får klaret dem lokalt. Eller også chikanerer præster ikke hinanden på grund af køn, men finder andre ting at være uenige om, for selvfølgelig er der jævnt hen sager om samarbejdsproblemer mellem præster – også sager, der lander på biskoppens bord.
Måske vil det være en god ide for Kirkeministeriet at skrive bekendtgørelsen om, sådan som professor Lisbet Christoffersen opfordrer til, men ellers klarer vi os fint med de gældende regler.
Jette Madsen er stiftskontorchef i Aarhus Stift.