Serie: Derfor blev jeg ikke præst

Sommerlæsning: "Uerfarne menighedsråd skaber rod og dårlige arbejdsforhold"

Lise Elkjær Marcher-Jepsen mener, at arbejdet som folkekirkepræst på mange måder kunne være meningsfuldt. Men de organisatoriske rammer er så ringe, at hun nok aldrig får lyst til at søge en præstestilling. Foto: Pressefoto

LÆS ELLER GENLÆS: Tidligere i år spurgte Kirke.dk en række teologer, hvorfor de ikke blev præster. Interviewet med direktør Lise Elkjær Marcher-Jepsen blev en af de hidtil mest læste og omdiskuterede artikler på Kirke.dk

Lise Elkjær Marcher-Jepsen færdiggjorde teologistudiet og pastoralseminariet i slutningen af 1990erne. Siden da har hun arbejdet med ledelsesudvikling i forskellige sammenhænge, på nuværende tidspunkt som direktør i konsulentfirmaet Panorama Consult.

I de mere end 20 år, hvor hun har arbejdet med ledelse, er hun kun blevet yderligere bekræftet i, at hun gjorde det rigtige i sin tid, nemlig at kigge i en anden retning end folkekirkens. 

”Jeg har svært ved at få øje på noget sted, hvor en virksomhed eller organisation fungerer dårligere. Både i forhold til selve måden som kirken er organiseret på samt lønnen, ikke mindst set i forhold til arbejdstiden og længden på uddannelsen.”

”Det kan sammenlignes med, at man laver en virksomhed, hvor man ansætter en bestyrelse, som består af en række frivillige, som man i princippet kunne finde på gaden. Desuden er præsterne ikke ansat af ”bestyrelsen,” men en anden instans. Dog har denne ”bestyrelse” væsentlig indflydelse både på dit arbejdsliv og din bolig. Det kan ikke undgås, at det bliver noget rod.”

Lise Elkjær Marcher-Jepsen er sikker på, at arbejdet som præst i høj grad er meningsfuldt og samtidig har betydning for kirkegængerne. Alligevel mener hun, at de arbejdsforhold, der er rammen omkring arbejdet, er alt andet end attraktive.

”Mange brancher har i dag svært ved at tiltrække kvalificerede ansøgere, men gør meget for at tænke nyt. Det er utroligt, at man i dag stadig har rekrutteringsprocesser, der mange gange varetages af en uerfaren ”bestyrelse,” hvor man for eksempel beder en ansøger tage sin ægtefælle med til samtalen. Det ville være helt uhørt andre steder.” 

”Det er nødvendigt at nytænke måden at organisere sig på og måden at rekruttere og samtidig gøre det mere attraktivt at være præst.”

Få kirkegængere går ud over rekrutteringen af præster

Præsternes arbejdsforhold er et element, der holder Lise Elkjær Marcher-Jepsen fra at søge embede i folkekirken. Et andet element er den manglende brug af folkekirken, hun oplever.

”Jeg er klar over, at det ikke er let at ændre, og det også kan være en del af præstens job at gøre det attraktivt. Det er svært at sige til folk, at kirken er tidssvarende, når organiseringen er, som den er. I julen er det næsten ikke til at få en plads. Det vil sige, at menigheden og interessen er der, så der er noget at arbejde med.”

Allerede min første løncheck var væsentligt større end en nyuddannet præsts

Direktør Lise Elkjær Marcher-Jepsen

Til trods for forbeholdene er Lise Elkjær Marcher-Jepsen ikke afvisende overfor, at dagen, hvor hun søger en præstestilling i folkekirken, principielt set godt kan komme. På den anden side er de ofre, hun i givet fald skal bringe dog nok alligevel for store til, at det bliver virkelighed.

”Allerede min første løncheck var væsentligt større end en nyuddannet præsts. Hertil kommer, at samtalen om de væsentlige og store spørgsmål i livet, som er kernen i præstearbejdet, også er en vigtig del af mit arbejde nu. Når folk finder ud af, at jeg er uddannet teolog, giver det ofte anledning til gode samtaler.”   
 

Teolog og chefkonsulent i staten: Svært at udvikle sig fagligt i folkekirken
Serie: Derfor blev jeg ikke præst For abonnenter på Kirke.dk

Teolog og chefkonsulent i staten: Svært at udvikle sig fagligt i folkekirken

Søren Krogh er glad for at have studeret teologi og mener, at faget er væsentligt og vedkommende. Alligevel vægrer han sig ved at søge et præsteembede. Udviklingsmulighederne er for få

Interviewserie: Derfor blev jeg ikke præst

Folkekirken mangler præster. Samtidig arbejder mange teologer i andre fag.
Kirke.dk har bedt nogle af dem fortælle, hvorfor de ikke blev præster, og hvad der skal til, for at de vil overveje det.  

Præstemangel i folkekirken

• Fra 2006 til og med 2010 var der 25 genopslag i alle stifterne. Fra 2013 til 2017 var dette tal steget til mere end det tredobbelte med 85,2 genopslag.
• I perioden 2015 til april 2018 var der i gennemsnit 8,5 ansøger pr. præstestilling. Færrest ansøgere var der i Aalborg Stift med 3,2 ansøgere pr. stilling.
• I oktober 2019 var der 25 embeder, som ikke blevet besat efter opslag, heraf fem i kirken i Sydslesvig.
• Fra 2014 til uge 39 i 2019 forlod 61 flere præster folkekirken, end der kom nyuddannede til fra Pastoralseminariet.

Læs flere artikler om præstemangel