Sommerhilsen fra Hyrdebrevsarkivet: Præst krænkede organist seksuelt med salmevalg

HYRDEBREVET SØNDAG MORGEN: Som Kristeligt Fagblad fornylig kunne fortælle, har Folkekirkens Arbejdsmiljøråd netop udsendt ”vejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende adfærd på arbejdspladsen”. Allerede få dage efter, at den nye vejledning kommet i brug, har en organist følt sig seksuelt krænket af præstens salmevalg

MeToo-bevægelsen har nu også ramt folkekirken, hvor en kvindelig organist har sagt stop for præstens krænkende valg af salmer til gudstjenesten. Hyrdebrevet – enhver lighed med både kirkeligheden og virkeligheden er tilsigtet.
MeToo-bevægelsen har nu også ramt folkekirken, hvor en kvindelig organist har sagt stop for præstens krænkende valg af salmer til gudstjenesten. Hyrdebrevet – enhver lighed med både kirkeligheden og virkeligheden er tilsigtet. Foto: Marina Appel, Panthermedia, Ritzau Scanpix

MeToo-bevægelsen har nu også nået folkekirken. En kvindelig organist har anmeldt sin sognepræst for seksuelt krænkende salmevalg. 

"Første salme var ”Op, al den ting”, og så var temaet ligesom slået an," fortæller organisten og fortsætter:

Denne artikel er en del af dette tema:
Hyrdebrevet Søndag Morgen
Hyrdebrevet Søndag Morgen

"Og det blev ikke bedre, da jeg så de næste salme: ”Vi pløjed og vi så'de”. Så ved man jo nok, hvad han mener. Og klimaks nåede vi til nadveren, hvor jeg skulle spille det her ”velsignet være han, som kommer…”, så følte jeg mig helt vildt krænket. Og som om det ikke var nok, skulle vi ved kirkekaffen synge ”Det er hvidt herude”, hvor der allerede i andet vers er noget værre noget på ruden!"

Sognepræst Christian Oral Pedersen har været med til at udarbejde vejledningen. Han siger:

"Jeg er glad for, der bliver taget hånd om problemet. Vi skal have fat i ondets rod. Og hvis nogen føler sig krænket, så er de krænket. Og det kan ingen tage fra dem!"

Hyrdebrevet har kontaktet kirkeministeriet i Købehavn for at få en kommentar fra kirkeminister Joy Mogensen, men hun var stået af i Roskilde.


Læs også: Kirkelige kendisser i sommerlandet
 

Også Herrens tjenere og tjenerinder holder sommerferie. Hyrdebrevet Søndag Morgen har spurgt en række markante kirkelige personligheder, hvordan ferien holdes i dette corona-år.

Bispekandidat Fætter Birch: ”Jeg skal rundt i hele Helsingør Stift. Det er stort, men ikke for stort. Jeg har taget 12 ugers ferie i år, så jeg regner med, at vi lige kan nå rundt i hele stiftet.”

Biskop Marianne Gaarden-Saa-Gaarden, Lolland-Falster Stift: ”Jeg skal rundt i hele Lolland-Falster Stift. Vi starter lidt op af formiddagen. Og når vi så er færdige ved middagstid, kører vi en tur rundt i Helsingør Stift. Og så er den ferie jo gået.”

Tidligere generalsekretær Kim Hartzner: "Øst, vest, hjemme bedst!"

Friskpræsten Heidi Mums: "Jeg skal til Sunny Beach. Jeg har freksempel aldrig været i Bulgarien, så det er da på tide. Og det der corona, det er jeg slet ikke bange for. Jeg føler, det går godt nu. Og jeg føler, vi sagtens kan styre det. Forleden var jeg freksempel til en anden fest, hvor vi fik rigtig mange shots. Og jeg husker overhovedet ikke, at noget gik galt. Sådan bliver det nok også dernede.”


Og læs ikke mindst: Evangelisk sommerhilsen fra folkekirken


Sommer er, at der ikke sker en skid.

Når du ikke halser efter Hammershus og hoteller

restauranter og pengenød

så er livet altid bagude.

Og se, i dag vender han sig igen

og sover videre.

Så er det sommer.