Sognepræst: Der er brug for faktatjek i bispevalgkamp

DEBATINDLÆG: Sognepræst Henriette Pedersen efterlyser et faktatjek af bispekandidaterne, og det, de står for og påstår. Både under den igangværende valgkamp i Aalborg, men også ved fremtidige bispevalg

Sognepræst Henriette Pedersen efterspørger større faktuel viden om, hvad bispekandidaterne står for. Både ved den nuværende valg i Aalborg og ved valgene fremover.
Sognepræst Henriette Pedersen efterspørger større faktuel viden om, hvad bispekandidaterne står for. Både ved den nuværende valg i Aalborg og ved valgene fremover. Foto: Heiner Lützen Ank

Min undren over ansættelsesproceduren, når der skal ansættes ny biskop, blev nok engang vakt, da der i søndagens Nordjyske Aalborg-sektion kunne læses et indspark fra tre tidligere sognepræster til valgkampen i Aalborg Stift. 

De tillod sig at dele deres sogneerfaringer om den ene kandidats ledelse og skrev, hvad de havde erfaret i de små landsogne, og at samarbejdet ikke altid er lige nemt. 

Endelig, tænkte jeg, kom der en smule ”reference” eller ”skudsmål” om kandidaterne på banen. For hvem og hvordan er de som ledere i folkekirken, og hvad er de kendt for i deres eget provsti, hvor der både er land og by?

Det ejendommelige med valget af en biskop er jo, at vi har at gøre med en offentlig chefstilling uden tidsansættelse. Vel knap med en udførlig og afgrænset jobbeskrivelse og hvor der rent faktisk ikke bliver lavet et eneste baggrundtjek på kandidaternes ledelses- eller teologiske erfaringer. I alle andre ledelsesstillinger er der folk med forstand på ansættelse ind over, og der bliver altid taget referencer på ansøgerne. Hvordan har de for eksempel konkret forvaltet deres ledelse?

For kandidaterne kan, for at sige det lige ud, jo hævde, hvad som helst, og vi aner ikke, om det har bund i den virkelighed, hvor de i dagligdagen udøver ledelse. Blandt andet fordi der i folkekirken ikke bliver gennemført ledelses-evalueringer, som jeg tidligere har efterlyst, hvor menighedsrådsmedlemmer og præster anonymt – og dermed frit fra leveren – kan komme til orde og for eksempel fortælle om de faktiske forhold, som de oplever dem i stift eller provsti.

I den henseende er vi på bar bund i valget af ny biskop. For hvem er kandidaterne egentlig? Ud over måden de optræder på ved valgmøder, kaffemøder og ikke mindst på sociale medier. Hvor man jo langt hen ad vejen former sig selv i ofte eget selvforherligende-billede. Hvordan opleves kandidaterne lokalt som ledere? 

Hvor ville det være rart om bare ét dagblad eller medie ville køre et faktatjek på bispekandidaterne. 

Et faktatjek, der for eksempel undersøger, hvor mange gudstjenester, de hver især har. Hvilke beslutninger de har truffet på provstiplan og gennemført i de enkelte sogne, og hvordan disse så rent faktisk er blevet modtaget? Hvor stor er udskiftningen af præster og andet personale på ”deres vagt”? Hvordan opmuntrer kandidaten præsterne til at holde sig ajour med teologi (”danne og dueliggøre” som der står i præsteløftet)? Har de gennemtvunget beslutninger om kirkelivet i de enkelte sogne? Hvordan har de løst konflikter? 

Spørgsmålene i et faktatjek kunne være endnu flere, og svarene er væsentlige for os vælgere, når vi skal sætte krydset på en kommende leder, der hverken skal på genvalg, eller som vi sådan kan komme fri af, hvis vi skulle have valgt forkert.