Sognekirker sender gudstjenester via nettet

En iPhone og en Facebook-konto, så er man igang. Coronavirussen får traditionelle sognekirker til eksperimentere med digitale gudstjenestetransmissioner

Torsdag sendte Ane Øland Bækgaard gudstjeneste via Facebook og en iPad. Det var en lystændingsgudstjeneste, hvor deltagerne hjemme i stuerne opfordres til selv at tænde lys. Gudstjenesten har fredag eftermiddag  haft 1000 visninger.
Torsdag sendte Ane Øland Bækgaard gudstjeneste via Facebook og en iPad. Det var en lystændingsgudstjeneste, hvor deltagerne hjemme i stuerne opfordres til selv at tænde lys. Gudstjenesten har fredag eftermiddag haft 1000 visninger. Foto: Kåre Gade

Også i Sct. Jakobi Kirke i Varde er søndagens gudstjeneste aflyst på grund af corona.

Men der er stadig mulighed for at høre søndagens tekst og prædiken, fortæller Morten Fester Thaysen, sognepræst i Sct. Jakobi Kirke.

Denne artikel er en del af dette tema:
Corona
Corona

”Via kirkens hjemmeside kan man overvære en kort gudstjeneste, der vil bestå af tekstlæsning, prædiken og velsignelse. Måske vil der også blive sunget en enkelt salme.”

Sct. Jacobi Kirke har i forvejen det nødvendige video- og lydudstyr. Men har andre kirker ikke det, skal det ikke forhindre dem i alligevel at kaste sig ud i noget lignede, mener Morten Fester Thaysen.

”Vi har i andre sammenhænge brugt iPhone. Det er ikke helt så godt, da der blandt andet kan være noget med lyden. Men i den situation, vi befinder os i, må princippet om de forhåndenværende søm gælde. Så lidt er bedre end ingenting.”

Søndag er forpremiere

Det er planen, at Sct. Jacobi kirke i den kommende tid vil sende en kort gudstjeneste både søndag og onsdag. Derfor er søndagens gudstjeneste en prøve på, hvordan det skal gribes an fremover, fortæller Morten Fester Thaysen.

”Den gudstjeneste, vi viser på søndag, optager vi faktisk lørdag. For at prøve teknikken af. Men også fordi vi på søndag har barnedåb og derfor ikke kan sende live. Men går det godt med prøven, vil vi gå over til at sende direkte.”

Også for Morten Fester Thaysen selv bliver den første gudstjeneste en prøve.

”Lige nu (fredag, red.) overvejer jeg, om jeg skal synge en salme. Jeg er den eneste, der vil være til stede under gudstjenesten, så jeg kan ikke få hjælp fra hverken kor eller organist. Jeg har det nogenlunde med at synge, men skal lige vænne mig til tanken.   

Morten Fester Thaysen forventer, at gudstjenesterne vil tage cirka 20 minutter. 

Man skal bare kaste sig ud i det

Mens Morten Fester Thaysen står overfor sin første digitale gudstjeneste, har Ishøjpræsten Ane Øland Bækgaard allerede haft sin digitale debut. Torsdag sendte hun nemlig for første gang en gudstjeneste live via Facebook.

"Jeg oprettede en side på Facebook uden følgere for at prøve det af, og det var let. Så stillede jeg en iPad op ad fire salmebøger på en stol i en afstand, der gjorde, at man kunne se både alteret, vores lysglobe, Jesus på korset og mig. Og så trykkede jeg på start og gik i gang. Musikken kom fra min telefon, som jeg sluttede til kirkens lydanlæg."

"Jeg tænkte, at det værste, der kunne ske, var, at man ville se præsten rode med teknikken. Men det gik så godt, og jeg tænker, at alle andre kan finde ud af det."

Torsdagens gudstjeneste var en meditationsgudstjeneste. Her spiller lystænding en vigtig rolle, noget Ane Øland Bækgaard benyttede til at involvere dem, der fulgte med via nettet.

"Da jeg tændte lys, bad jeg dem, der så med, tænde et lys samtidig. Så de var med i gudstjenesten"

På Ishøj Kirkers Facebookside kan man stadig se gudstjenesten, ligesom man man læse de kommentarer, Ane Øland Bækgaard har fået. Kommentarer, der alle roser initiativet.

"Så dejlig og fredfyldt oplevelse."    

"Det virker, både med lyd og billede."

Missing indholdselement.