"Det er ikke sådan, at du absolut behøver at sidde på kirkebænken hver søndag,” siger Jens Ring, formand for Hørsholm Menighedsråd, til Ugebladet Hørsholm.
“Der er ingen, der spørger, om du er troende, eller hvor ofte du kommer i kirke,” skriver Vemmetofte Sogn i sin trykte valgbrochure.
“Mange tænker, at man skal være troende på en bestemt måde, eller at man skal gå i kirke hver søndag for at være medlem af menighedsrådet. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være,” står der om menighedsrådsvalget 2020 på Fårup og Sabro Kirkers hjemmeside.
Det endelige mål er da, at de nye medlemmer også får lyst til at komme til gudstjeneste - måske endda at de tænker det som en åbenbaring.
Christian Erikstrup, formand for Fårup og Sabro Kirkers Menighedsråd
Andre kirker ser det som en selvfølge, at menighedsrådsmedlemmerne kommer til gudstjeneste. Hvilke argumenter beror de forskellige holdninger på?
Menighedsrådsmedlemmer og deltagelse i gudstjeneste
Formuleringer om, at deltagelse i gudstjeneste ikke er et krav for menighedsrådsmedlemmer, er ikke ny. Ved Menighedsrådsvalget i 2012 udløste det en debat i Kristeligt Dagblad, da det kom frem, at Folkekirken.dk havde tilføjet en lignende kommentar i sit informationsmateriale til mulige kandidater:
"Der er ikke krav om, at du skal deltage i gudstjenesterne eller andre kirkelige handlinger," lød formuleringen, der fik debattører som Kaj Bollmann, Henrik Højlund og Jens Kvist til tasterne.
I 2020 har Folkekirken ikke udgivet informationsmateriale til menighedsrådsvalget. I stedet har Landsforeningen af Menighedsråd bistået de lokale kirke med valgmateriale gennem en digital Valgportal.
Her er der til gengæld ingen formuleringer om medlemmers deltagelse i gudstjeneste.
Nye generationer kræver ny kommunikation
Vi har spurgt to menighedsråd på hver sin side i spørgsmålet om nye medlemmers deltagelse i gudstjeneste.
“Vi er gået fra en oldschool menighedsråds-tilgang, hvor det hele er stift og støbt i cement, og så til at vi er nysgerrige på vores omgivelser,” siger Christian Erikstrup, formand for Fårup og Sabro Kirkers Menighedsråd, hvor gudstjeneste-deltagelse bliver omtalt som et ikke-krav.
Menighedsrådet vest for Aarhus skal finde mindst seks nye medlemmer til valget i 2020. Til orienteringsmødet 9. juni kom der 10 mennesker, og derfor skal der nu gøres en ekstra indsats frem mod valget 15. september, forklarer formanden.
“Vi skriver, som vi gør, i erkendelse af at samfundet ændrer sig. I gamle dage havde de fleste troen som en platform i deres liv, men sådan er det ikke for de yngre generationer, som vi forsøger at kommunikere med. De er meget selektive og zapper let væk, hvis det ikke lige passer ind i deres verden, og derfor siger vi hos os, at man kan komme, som man er.”
Menighedsråd ser deltagelse i gudstjeneste som selvfølge
Det er ikke noget lovkrav, at man skal deltage i gudstjenester for at være medlem af et menighedsråd. Men i et pastorat uden for Aalborg ser man det som en selvfølge.
"Jeg ser gerne, at medlemmer af menighedsrådet har et kristent ståsted, hvor de føler det naturligt at komme i kirken," siger Poul Østergaard, formand for Sønderholm og Frejlev Kirkers Menighedsråd.
Her skal man finde mellem tre og fire nye medlemmer til valget. Men selv om formanden også gerne vil tiltrække yngre kræfter, bliver det ikke med formuleringer om, at nye medlemmer ikke behøver at komme til gudstjeneste.
"Jeg forstår sagtens synspunktet om, at man er nødt til at tale til yngre generationer på en anden måde, og det er heller ikke sådan, at de skal op til en eksamen for at komme ind i vores menighedsråd," siger Poul Østergaard.
"Men jeg føler bare, at det at komme i kirke er en naturlig del af menighedsrådsarbejdet."
Turnusordning ved gudstjenester
Formanden for Sønderholm og Frejlev Kirkers Menighedsråd henviser samtidig til, at nye medlemmer automatisk vil komme til gudstjenste. I den nordjyske menighed har man nemlig en turnusordning, hvor menighedsrådsmedlemmerne skiftes til at lave kaffe til efter højmessen.
Sådan håber man også på, at det kan blive i Fårup og Sabro. Christian Erikstrup vil dog hellere invitere til dialog end at stille med krav, siger han.
“Det endelige mål er da, at de nye medlemmer også får lyst til at komme til gudstjeneste - måske endda at de tænker det som en åbenbaring.”
"Det skal bare ikke være et krav."