Sidste år skrev jeg en artikel til Kirke.dk. om kirkelige tænketankes muligheder for at præge debatten om fremtidens samfund. Min hovedpointe var, at de kirkelige tænketanke er for svage til for alvor at kunne blive dagsordenssættende.
Siden jeg skrev min lille analyse, er jeg blevet mere optimistisk i forhold til kirkelige tænketankes mulighed for at vinde indflydelse. Som medlem af "Tænketanken for forfulgte kristne" har jeg oplevet, hvordan det gennem en målrettet og systematisk arbejdsindsats er muligt at blive en samfundsrelevant ressource.
De økonomiske midler er begrænsede. Til gengæld er tænketanken fyldt op med kompetente og ambitiøse mennesker, som frivilligt og fra hvert sit udgangspunkt byder ind med ekspertise og arbejdskraft.
Adgang til beslutningstagere
De fleste tænketanke er interesserede i både at være med til at sætte dagsordenen og påvirke de politiske beslutninger. Der er dog forskel på, hvor stor vægt tænketankene lægger på de forskellige dele.
"Tænketanken for forfulgte kristne" har ikke været meget synlig i mediebilledet, og vi har indtil videre mest fokuseret på at søge adgang til dem, der træffer beslutningerne – politikerne og det bagvedliggende embedsværk. I den forbindelse har det haft særlig betydning, at et par bestyrelsesmedlemmer har lang erfaring fra politik, og at et bestyrelsesmedlem som erfaren diplomat kender det politiske system indefra.
Vi har således holdt møder med både den forhenværende og nuværende udviklingsminister. Vi har også ført individuelle, meget positive samtaler med en række udviklings- og udenrigspolitiske ordførere fra begge sider af folketingssalen, ligesom tænketanken i 2019 havet et møde med Udenrigsministeriets særlige enhed for Tros- og religionsfrihed under ledelse af ambassadør Michael Suhr.
Tænketanken deltog også i panelet i et møde i Dansk Kontaktforum for Religions- og Trosfrihed, hvor udviklingsminister Flemming Møller Mortensen var vært.
Vores hovedanliggende her er at synliggøre behovet for, at tros- og religionsfrihed bør tænkes med i den danske udviklingsstrategi og de underliggende landestrategier. Tænketanken har derfor også sendt en række forslag til det strategiarbejde, udviklingsministeren skød i gang i januar i år.
Frembringelse og formidling af viden
Det nytter ikke noget at henvende sig til beslutningstagere og politikere, hvis man ikke har noget nyt at byde ind med. Tænketankens eksistensberettigelse ligger i, at den er i stand til at kvalificere debatten ved at bringe seriøse og gennemtænkte analyser og forslag i spil.
Derfor har det også haft stor betydning, at vi sidste sommer via en fondsbevilling fik mulighed for at gennemføre en megafonundersøgelse om danskernes holdning til tros- og religionsfrihed.
Vi har lagt vægt på at formidle vigtige pointer til almindelige læsere, herunder også travle politikere, frem for at producere teksttunge analyser
Undersøgelsen dokumenterer, at religionsfriheden af den danske befolkning betragtes som en vigtig og essentiel menneskerettighed. Den dokumenterer også, at befolkningen generelt ikke har stor viden om de faktiske forhold i verden. Mange efterspørger derfor også mere oplysning.
Resultatet af undersøgelsen fandt kun vej til enkelte medier, men politikerne fik heldigvis øje på den og har inddraget resultaterne i den politiske samtale. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har blandt andet nævnt undersøgelsen i forbindelse med en debat i folketingssalen.
I samarbejde med Det Danske Bibelselskab har vi også udgivet en rapport om Danmarks ansvar for forfulgte kristne. Den indeholder en række korte artikler og plancher og er sat op som et magasin i et appetitligt layout i farver.
Vi har lagt vægt på at formidle vigtige pointer til almindelige læsere, herunder også travle politikere, frem for at producere teksttunge analyser. Udgivelsen er rundsendt til relevante politikere i Folketinget og til en lang række nøglepersoner i kirken.
Handlingsorienteret strategi
Tænketanken har vedtaget en overordnet strategi. Desuden har bestyrelsen udarbejdet et årshjul, som inddeler arbejdet i fire spor:
- Det politiske fokuserer på målrettet og strategisk dialog med politikere og myndigheder
- Det formidlende fokuserer på at skabe offentlig opmærksomhed
- Det vidensopbyggende fokuserer på tænketankens kapacitet som vidensbank
- Det ressourceopbyggende fokuserer på at tilvejebringe ressourcer til fortsat drift og udvikling
Bestyrelsen holder jævnligt fokuserede online-møder for at følge op på strategien og forberede nye handlinger. Dertil kommer møderne i tænketanken samt møder med politikere og andre relevante samarbejdspartnere.
Fortsat i etableringsfasen
Arbejdet bærer fortsat præg af, at vi er i etableringsfasen. I tænketankens første levetid er der åbnet døre til både folketinget og administrationen. Til gengæld har vi haft svært ved at skaffe os adgang til den offentlige arena og få taletid i medierne. Derfor arbejder vi lige nu på en ny kommunikationsplan. Målet er at ansætte en kommunikationsmedarbejder på deltid.
En mere langsigtet ambition er at få uddannet en forsker, som kan frembringe ny viden og kvalificere arbejdet. Derfor indgår det også i planerne for 2021 at få beskrevet et relevant forskningsprojekt. Efterfølgende skal der så arbejdes med finansiering.
Moderat optimist
Selv om jeg i lyset af det seneste års erfaringer er mere optimistisk i forhold til de kirkelige tænketankes muligheder, mangler jeg fortsat at se tegn på reel gennemslagskraft på samfundsmæssig niveau. Det er vanskeligt at opbygge en organisation med gennemslagskraft og samfundsmæssig værdi. Med dygtig ledelse og nok ressourcer kan det sikkert lykkes.