Livet på kirkegården

Salt er godt til æg, men ikke til planter og kalkede bygninger

"Granittrappen har fået solens stråler at smage og er tøet op. Jeg bruger grus og CMA – calcium magnesium acetat, som er svanemærket – til trappen og fortovet af hensyn til miljøet." Graver Lone Hage Rasmussen skriver om søndagsgudstjenesten en frostklar vinterdag. Foto: Kåre Gade

Af Lone Hage Rasmussen

LIVET PÅ KIRKEGÅRDEN: En arbejder fra Nationalmuseet gjorde mig opmærksom på problemet: Vi har de sidste 70 år spredt salt, og nu er væggene ødelagte af det. Lone Hage Rasmussen skriver om en vintersøndag i kirken

Børnene er umulige derhjemme, og lidt sent kommer jeg ud af døren. Vejene er spejlglatte, jeg kører langsomt med nerverne siddende udenpå tøjet. Lidt sent når jeg kirken og får irriterende travlt med at gøre klar til søndagens tjeneste og glatførebekæmpe trappe og fortov.

Få gratis adgang til denne artikel og alt andet indhold på Kirke.dk i 14 dage.

Allerede abonnent?

Kirke.dk er Kristeligt Dagblads digitale nyhedsmedie for beslutningstagere, ansatte og frivillige i kirken og de kirkelige organisationer.

Vi er en uafhængig redaktion, som ugen igennem leverer:

  • Faglige nyheder
  • Kalenderoverblik
  • Navnenyt
  • Løsningsorienteret journalistik
  • Analyser og baggrundsviden
  • Inspiration på tværs af faggrupper
  • Netværk og erfaringsdeling

For at få fuld adgang til indholdet på Kirke.dk, skal man have abonnement. Udfyld formularen og få 14 dages prøveabonnement – gratis og uforpligtende.

Se priser og abonnementsbetingelser.

Livet på kirkegården

Hver måned skriver Lone Hage Rasmussen om livet på kirkegården. Hun er graver ved Himlingøje og Vråby landsbykirker og kirkegårde. De ligger på Sjælland i Stevns Kommune.

Hun er født i 1979 og voksede op i Stensby – lige før man kører i vandet ved Farøbroerne på Sydsjælland.

Efter som 13-årig at have læst tegneserien Vakse Viggo tegneserie fik hun lyst til at blive anlægsgartner og begyndte på uddannelsen efter folkeskolen. Hun blev færdig som 19-årig.

Efter nogle år som privat ansat blev hun som 26-årig graver på kirkegården. Her regner hun med og håber på at blive altid – på den ene eller den anden måde.

Læs alle klummer i serien