1. Skal stat og kirke adskilles?
Det vil forudsætte en grundlovsændring, som Liberal Alliance ikke ønsker.
Til gengæld ønsker vi en økonomireform, der adskiller statens og folkekirkens økonomi. Det vil ikke stille folkekirken økonomisk ringere, men skabe større klarhed.
2. Skal folkekirken have sin egen forfatning (sådan som der lægges op til i Grundlovens paragraf 66: ”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov”)?
Liberal Alliance ønsker at adskille statens og folkekirkens økonomi.
Ønsker folkekirkens medlemmer af egen drift at etablere en synode (I Sverige, hvor kirke og stat er adskilt, har man en kirkesynode, red.), skal vi respektere dette.
3. Bør statens tilskud til folkekirken omlægges, så det ikke længere (primært) går til præstelønninger, men til eksempelvis kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebygninger?
Ja.
Liberal Alliance ønsker som nævnt ovenfor en økonomireform.
4. Bør folkekirken have sin egen demokratiske driftsledelse i stedet for, at den siddende kirkeminister (med rådgivning fra budgetfølgegruppen) råder over Fællesfondens midler?
Hvis der gennemføres en økonomireform, skal denne del naturligvis reformeres.
5. Bør Landsforeningen af Menighedsråd – fremfor Kirkeministeriet – have forhandlingsretten for de medarbejdere, som menighedsrådene juridisk set er arbejdsgivere for?
Nej.
Ikke så længe præsternes ansættelsesform og aflønning er som aktuelt.
6. Bør folkekirkens konsulentordning nytænkes?
Er der forslag til forbedringer, skal vi naturligvis være åbne overfor en diskussion.
7. Bør folkekirkens tradition for rummelighed, frihedslovgivning og mindretalshensyn videreføres? Bør det for eksempel stadig være lovligt – ud fra en teologisk begrundelse – at lægge vægt på køn i en ansættelsessituation?
Folkekirkens tradition for rummelighed har været helt afgørende for, at der fortsat er massiv opbakning til folkekirken.
Den rummelighed og det frisind skal vi værne om. Ellers splittes folkekirken og opbakningen forsvinder. Folkekirken er både et trossamfund og en kulturinstitution.