1. Skal stat og kirke adskilles?
Vi ønsker i Enhedslisten at gennemføre en relations-forandring inspireret af erfaringerne fra Sverige, hvor Svenska kyrkan er udskilt som en selvstændig og selvforvaltet enhed.
Vi finder det besynderligt, at medlemmerne af folketinget, hvoraf mange slet ikke er medlemmer af folkekirken, skal lovgive om eksempelvis regler for kirkens indre liv, valg til menighedsråd med videre.
Folkekirken skal sættes fri af politisk kontrol, så det er folkekirkens medlemmer, der selv bestemmer over kirkens liv og struktur.
2. Skal folkekirken have sin egen forfatning (sådan som der lægges op til i Grundlovens paragraf 66: ”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov”)?
Grundloven bør ændres, så vi får en forvaltningsmæssig og økonomisk adskillelse mellem stat og folkekirke.
3. Bør statens tilskud til folkekirken omlægges, så det ikke længere (primært) går til præstelønninger, men til eksempelvis kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebygninger?
Ja.
Det kunne være et fornuftigt skridt, så ingen borgere, der ikke er medlemmer af folkekirken, er med til at finansiere kirkens forkyndelse. Det ville være et vigtigt skridt mod et mere sekulært samfund.
4. Bør folkekirken have sin egen demokratiske driftsledelse i stedet for, at den siddende kirkeminister (med rådgivning fra budgetfølgegruppen) råder over Fællesfondens midler?
Ja.
Folkekirkens medlemmer bør vælge folkekirkens øverste ledelse.
5. Bør Landsforeningen af Menighedsråd – fremfor Kirkeministeriet – have forhandlingsretten for de medarbejdere, som menighedsrådene juridisk set er arbejdsgivere for?
Det spørgsmål bør drøftes mellem parterne.
6. Bør folkekirkens konsulentordning nytænkes?
Det har jeg ingen holdning til.
7. Bør folkekirkens tradition for rummelighed, frihedslovgivning og mindretalshensyn videreføres? Bør det for eksempel stadig være lovligt – ud fra en teologisk begrundelse – at lægge vægt på køn i en ansættelsessituation?
Så længe folkekirken er en statskirke, skal den leve op til almindelige regler mod diskrimination.