Folketingsvalg 2019

Rundspørge: Det mener Stram Kurs om kirkepolitik

"Folkekirken skal helt finansieres via bidrag fra medlemmerne. Det giver ikke mening, at folk, der ikke medlemmer, betaler til folkekirken," siger Rasmus Paludan, Stram Kurs. Foto: Iben Gad

Stat og kirke skal adskilles, men folkekirken skal stadig have fortrinsret i forhold til andre religioner. Folkekirkens retning må bestemmes ud fra medlemmernes ønsker, også selv de vælger den ene tåbelige biskop efter den anden, mener Stram Kurs

1. Skal stat og kirke adskilles? 

Ja. Folkekirken skal stadig være den danske stats religion, forstået sådan at den gælder over de andre religioner. Men jeg synes, det er forkert, at folkekirkens værdier bestemmes af skiftende politikere, der sidder på kirkeministerposten. Folkekirkens retning må bestemmes ud fra medlemmernes ønsker, også selv de vælger den ene tåbelige biskop efter den anden, der mener, at islam er fredens religion, og at vi skal samarbejde med islam  .

2. Skal folkekirken have sin egen forfatning (sådan som der lægges op til i Grundlovens paragraf 66: ”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov”)?

Ja. Hvis folkekirken skal adskilles fra staten, bør den have en vedtægt, der definerer, hvad den mener, og hvilke organisation den er. Men det vil formentlig kræve en grundlovsændring.

I paragraf 66 i Grundloven står der faktisk, at "folkekirkens forfatning ordnes ved lov", det er bare aldrig sket.

Tænk, at jeg skulle belæres om Grundloven. Den paragraf var jeg faktisk ikke opmærksom på. I så fald vil jeg sige, at indtil en eventuel adskillelse skal folkekirken som minimum have den forfatning, som Grundloven giver mulighed for.

3. Bør statens tilskud til folkekirken omlægges, så det ikke længere (primært) går til præstelønninger, men til eksempelvis kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebygninger? 

Ja. Folkekirken skal helt finansieres via bidrag fra medlemmerne. Det giver ikke mening, at folk, der ikke medlemmer, betaler til folkekirken.

4. Bør folkekirken have sin egen demokratiske driftsledelse i stedet for, at den siddende kirkeminister (med rådgivning fra budgetfølgegruppen) råder over Fællesfondens midler?

Ja, det er jeg nok mere tilhængere af, end at kirkeministeren er driftsleder. Omvendt kan man sige, at så længe folkekirken er en del af staten, giver det meget god mening, at alle kan stemme om, hvem der skal lede den.

5. Bør Landsforeningen af Menighedsråd – fremfor Kirkeministeriet – have forhandlingsretten for de medarbejdere, som menighedsrådene juridisk set er arbejdsgivere for? 

Ja. Forhandlingsretten bør følge dem, der rent faktisk ansætter folk.

6. Bør folkekirkens konsulentordning nytænkes?   

Ligesom jeg ikke kendte paragraf 66 må jeg indrømme, at jeg heller ikke lige kender folkekirkens konsulentordning. Men man kunne jo overveje at omtænke hele strukturen, så der slet ikke er brug for konsulenter.

7. Bør folkekirkens tradition for rummelighed, frihedslovgivning og mindretalshensyn videreføres? Bør det for eksempel stadig være lovligt – ud fra en teologisk begrundelse – at lægge vægt på køn i en ansættelsessituation?

Det er rigtigt vigtigt at holde fast i de kulturkristne værdier, som er fælles for danskerne, uanset om de er ateister, ikke-troende eller troende medlemmer af folkekirken. Og det er ikke rummelighed, hvis man grundlæggende ændrer på det, der karakteriserer en som folk - så hvis det er det, der forstås ved rummelighed, skal det ikke videreføres. Præster, der l ikke vil vie homoseksuelle skal have frihed til at være i folkekirken, så længe det ikke er noget problem at finde en anden præst, der vil foretage vielsen.

Rundspørge: Det mener Nye Borgerlige om kirkepolitik
Folketingsvalg 2019

Rundspørge: Det mener Nye Borgerlige om kirkepolitik

Rundspørge om kirkepolitik | Folketingsvalg 2019

Folketingsvalget skal snart holdes og Kirke.dk har derfor stillet partierne i Folketinget samt Nye Borgerlige, Partiet Klaus Riskjær Pedersen, Kristendemokraterne og Stram Kurs syv spørgsmål på det kirkepolitiske område. 

Kirke.dk har stillet alle landets opstillingsberettigede partier de samme syv spørgsmål om kirkepolitik. Emnerne rækker fra de principielle om adskillelse af kirke og stat til de praktiske om folkekirkens konsulentordning og arbejdsmarkedspolitik.

De kirkeordførere, vi har spurgt, er:

  • Karen Klint, kirkeordfører, A
  • Marianne Jelved, kirkeordfører, B
  • Naser Khader, kirkeordfører, C
  • Poul Højlund, kirkeordfører, D
  • Klaus Riskjær Pedersen, formand, E*
  • Trine Torp, kirkeordfører, F
  • Mette Bock, kirkeminister, I*
  • Stig Grenov, formand, K*
  • Christian Langballe, kirkeordfører, O
  • Carl Holst, kirkeordfører, V
  • Carolina M. Maier, kirkeordfører, Å
  • Pelle Dragsted, kirkeordfører, Ø
  • Rasmus Paludan, formand, Stram Kurs

*Partiet Klaus Riskjær Pedersen, Kristendemokraterne og Stram Kurs har ikke selvstændige kirkeordførere. Vi har spurgt partiernes formænd i stedet for. Kirkeminister Mette Bock har svaret på vegne af sit parti Liberal Alliance (i stedet for kirkeordfører Leif Mikkelsen).