Rundspørge: Det mener SF om kirkepolitik

SF ønsker at adskille kirke og stat samt indføre et såkaldt kirkeråd, som skal tage sig af folkekirkens fælles aktiviteter og udvikling, siger kirkeordfører Trine Torp.

Trine Torp fra SF ønsker ikke at tvinge menighedsråd til at ansætte præster af begge køn.
Trine Torp fra SF ønsker ikke at tvinge menighedsråd til at ansætte præster af begge køn. Foto: Steen Brogaard/Folketinget.

1. Skal stat og kirke adskilles?
Ja.

SF mener principielt, at kirke og stat skal adskilles, men det kræver jo i givet fald en grundlovsændring.

Indtil en sådan eventuelt måtte blive vedtaget, ønsker vi større klarhed om, hvad der er kirke og hvad der er stat.

2. Skal folkekirken have sin egen forfatning (sådan som der lægges op til i Grundlovens paragraf 66: ”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov”)?
Ja.

SF mener, at folkekirken skal have langt mere selvstyre end i dag. SF ønsker, at der etableres et kirkeråd på landsplan.

Kirkerådet skal varetage de overordnede spørgsmål om folkekirkens fælles aktiviteter og udvikling, den centrale økonomi, personale og indre anliggender.

3. Bør statens tilskud til folkekirken omlægges, så det ikke længere (primært) går til præstelønninger, men til eksempelvis kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebygninger?
Ja. 

Principielt mener SF, at statstilskuddet skal gå til de fælles samfundsopgaver, som folkekirken løser, frem for til forkyndelse.

Kirke og stat er i dag meget sammenvævet. Der bør skelnes klarere mellem, hvad der er kirke, og hvad der er stat.

4. Bør folkekirken have sin egen demokratiske driftsledelse i stedet for, at den siddende kirkeminister (med rådgivning fra budgetfølgegruppen) råder over Fællesfondens midler?
Ja.

Folkekirken har demokratisk valgte organer på alle niveauer, bortset fra nationalt niveau.

Det bør udbedres med et nationalt kirkeråd med bred kompetence i forhold folkekirkens fælles anliggender.

5. Bør Landsforeningen af Menighedsråd – fremfor Kirkeministeriet – have forhandlingsretten for de medarbejdere, som menighedsrådene juridisk set er arbejdsgivere for?
Ja.

6. Bør folkekirkens konsulentordning nytænkes?  
Der er meget godt at sige om konsulentordningen, men den kan opleves lidt tung og dyr, så det er en god ide, at gennemtænke, om det kan gøres bedre.

7. Bør folkekirkens tradition for rummelighed, frihedslovgivning og mindretalshensyn videreføres? Bør det for eksempel stadig være lovligt – ud fra en teologisk begrundelse – at lægge vægt på køn i en ansættelsessituation?
Ja.

SF går generelt ind for rummelighed, frihed og mindretalshensyn. Men vi skal til stadighed drøfte med hinanden – og det gælder især mennesker, som er aktive i folkekirken – hvad der er hensigtsmæssigt.

Jeg synes personligt, at det er forkert at lægge vægt på køn ved ansættelse af præster. Jeg synes også, at det er forkert, når nogle præster afviser af vie par af samme køn.

Men jeg synes ikke, vi skal udelukke folk, der ser anderledes på det, fra folkekirken. Vi kan konstatere, at udviklingen går i retning af større rummelighed overfor såvel kvindelige præster som ægteskab mellem par af samme køn.

Den udvikling fremmer vi bedst ved at lade synspunkterne brydes. Ikke ved at lovgive om, hvad der er det rette.