1. Skal stat og kirke adskilles?
Nej.
De danske kirker er styret af menighederne, og det gør vores kirkelige ordning til en ægte folkekirke. Det støtter vi fuldt ud.
2. Skal folkekirken have sin egen forfatning (sådan som der lægges op til i Grundlovens paragraf 66: ”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov”)?
Det ser ud til at fungere uden forfatning, så hvorfor ændre på det?
En forfatningsdiskussion vil føre til en diskussion om en selvstændig kirkeordning, hvilket vi er absolutte modstandere af.
3. Bør statens tilskud til folkekirken omlægges, så det ikke længere (primært) går til præstelønninger, men til eksempelvis kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebygninger?
Det ville nok være klogt at få klaret det diskussions- og kritikpunkt en gang for alle. Hvordan det skal gøres, må folk med forstand på emnet, komme med et bud på.
4. Bør folkekirken have sin egen demokratiske driftsledelse i stedet for, at den siddende kirkeminister (med rådgivning fra budgetfølgegruppen) råder over Fællesfondens midler?
Nej.
Folkekirken skal ikke etablere et parallelt demokrati, heller ikke til drift. Folkekirken er enkelte menigheders selvbestemmelse under ministerielt tilsyn. Og så må man tale sig til rette.
5. Bør Landsforeningen af Menighedsråd – fremfor Kirkeministeriet – have forhandlingsretten for de medarbejdere, som menighedsrådene juridisk set er arbejdsgivere for?
Det lyder som en fornuftig tanke, men jeg kender ikke argumenterne i sagen.
6. Bør folkekirkens konsulentordning nytænkes?
Er det ikke det, der sker i øjeblikket?
7. Bør folkekirkens tradition for rummelighed, frihedslovgivning og mindretalshensyn videreføres? Bør det for eksempel stadig være lovligt – ud fra en teologisk begrundelse – at lægge vægt på køn i en ansættelsessituation?
Ja.
Folkekirken tilhører menighederne indenfor de statsligt udstukne rammer. Men man må nok forvente, at menighedernes frihed indskrænkes i takt med flere lovkrav om ikke-diskrimination og lignende.