1. Skal stat og kirke adskilles?
Nej.
Vi vil kæmpe for den nuværende folkekirkeordning og mener, at det nuværende bånd mellem kirke og stat er af stor betydning for Danmark.
2. Skal folkekirken have sin egen forfatning (sådan som der lægges op til i Grundlovens paragraf 66: ”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov”)?
Nej.
Folkekirken skal ikke have sin egen forfatning. Vi er meget glade for, at det er folketinget, som tager sig af folkekirkens rammelovgivning.
3. Bør statens tilskud til folkekirken omlægges, så det ikke længere (primært) går til præstelønninger, men til eksempelvis kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebygninger?
Nej.
Jeg er imod sådan en omlægning, da det ikke løser noget som helst. Både hvis tilskuddet går til præsterne eller til kirkerummene, vil det være et tilskud til den kristne forkyndelse.
4. Bør folkekirken have sin egen demokratiske driftsledelse i stedet for, at den siddende kirkeminister (med rådgivning fra budgetfølgegruppen) råder over Fællesfondens midler?
Folkekirken skal ikke have en driftsledelse, som erstatter kirkeministeren. Det ville jo være begyndelsen til et kirkeråd, men vi er villige til at se på tingene.
5. Bør Landsforeningen af Menighedsråd – fremfor Kirkeministeriet – have forhandlingsretten for de medarbejdere, som menighedsrådene juridisk set er arbejdsgivere for?
Jeg er tilfreds med den nuværende ordning, hvor det er kirkeministeren, der forhandler med kirkefunktionærerne på vegne af menighedsrådene.
6. Bør folkekirkens konsulentordning nytænkes?
Konsulentordningen kunne godt gøres meget mere smidig!
7. Bør folkekirkens tradition for rummelighed, frihedslovgivning og mindretalshensyn videreføres? Bør det for eksempel stadig være lovligt – ud fra en teologisk begrundelse – at lægge vægt på køn i en ansættelsessituation?
Jeg er tilfreds med den nuværende tradition.