Rundspørge: Det mener Alternativet om kirkepolitik
Præsternes lønninger skal fremover lægges om fra den nuværende 60-40-model (hvor 60 procent af præstelønningerne kommer fra kirkeskatten og 40 procent kommer fra staten), så det i fremtiden kun er kirkeskatten, der må bruges på præsteløn, siger Carolina Magdalene Maier
Alternativets medlemmer er splittet på midten i forhold til spørgsmålet, om hvorvidt kirke og stat skal skilles.
Foto: Steen Brogaard/Folketinget.
1. Skal stat og kirke adskilles?
Det er vi uafklarede i forhold til. Halvdelen af vores medlemmer mener ja, den anden halvdel mener nej.
Men vi mener, at de forskellige tros- og livssynssamfund i Danmark bør ligestilles – enten under eller udenfor staten.
2. Skal folkekirken have sin egen forfatning (sådan som der lægges op til i Grundlovens paragraf 66: ”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov”)?
Nej, det mener vi ikke umiddelbart.
3. Bør statens tilskud til folkekirken omlægges, så det ikke længere (primært) går til præstelønninger, men til eksempelvis kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebygninger?
Ja. Præstelønninger bør komme fra kirkeskatten.
4. Bør folkekirken have sin egen demokratiske driftsledelse i stedet for, at den siddende kirkeminister (med rådgivning fra budgetfølgegruppen) råder over Fællesfondens midler?
Ja.
5. Bør Landsforeningen af Menighedsråd – fremfor Kirkeministeriet – have forhandlingsretten for de medarbejdere, som menighedsrådene juridisk set er arbejdsgivere for?
Det har vi ingen holdning til.
7. Bør folkekirkens tradition for rummelighed, frihedslovgivning og mindretalshensyn videreføres? Bør det for eksempel stadig være lovligt – ud fra en teologisk begrundelse – at lægge vægt på køn i en ansættelsessituation?
Vi mener, at folkekirken bør underlægges ligebehandlingsloven, som også gælder for alle andre institutioner og organisationer, der er knyttet til staten.
