Folketingsvalg 2019

Rundspørge: Det mener Kristendemokraterne om kirkepolitik

"Om der ansættes kvinder eller mænd som præster er alene et teologisk spørgsmål," mener Kristendemokraterne. Stig Grenov er landsformand for partiet. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix.

Politikerne skal blande sig uden om folkekirkens indre anliggender, mener Kristendemokraternes landsformand Stig Grenov, der også ønsker, at folkekirken får sin egen ledelse

1. Skal stat og kirke adskilles?
Nej.

Kirke og stat skal ikke adskilles. Kirken kan opfattes som den fjerde statsmagt – bare uden magt.

Til gengæld taler den menneskets sag på tværs af partipolitiske strømninger. Det er en unik konstruktion, der fungerer og som derfor ikke skal ødelægges.

2. Skal folkekirken have sin egen forfatning (sådan som der lægges op til i Grundlovens paragraf 66: ”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov”)?
Ja.

Folkekirkens forhold skal ordnes ved lov. Politikerne skal blande sig uden om folkekirkens indre anliggender. Et forhold der har været under stigende pres fra forskellig politisk side i de senere år.

3. Bør statens tilskud til folkekirken omlægges, så det ikke længere (primært) går til præstelønninger, men til eksempelvis kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebygninger?
Nej.

Det er Kristendemokraternes holdning at folkekirken grundlæggende yder mere til staten, end staten betaler for.

Det er sandt at en del af personalets løn betales af statens driftstilskud. Til gengæld påtager kirken sig forpligtelser, der ellers skulle løses af det øvrige samfund.

Økonomisk set er det kun en fordel at lade kirken fortsætte med administrationen af disse forpligtelser, således som den har gjort siden 1100-tallet. 

4. Bør folkekirken have sin egen demokratiske driftsledelse i stedet for, at den siddende kirkeminister (med rådgivning fra budgetfølgegruppen) råder over Fællesfondens midler?
Principielt burde folkekirken have sin egen ledelse.

Så længe kirkeministeren opfører sig ordentligt, er der ikke de store problemer, men man kunne vel se på, at ansvaret blev placeret hos de valgte frem for hos ministeren.

5. Bør Landsforeningen af Menighedsråd – fremfor Kirkeministeriet – have forhandlingsretten for de medarbejdere, som menighedsrådene juridisk set er arbejdsgivere for?
Ja.

Kristendemokraterne mener, at det vil være en naturlig forlængelse af, at kirkens indre anliggender ordnes ved lov.

6. Bør folkekirkens konsulentordning nytænkes?  
Konsulentordningerne er til tider meget bureaukratiske og omstændelige.

Vores fælles kulturarv skal til stadighed beskyttes mod overlast, men ordningerne kunne angiveligt gøres mere smidige.

7. Bør folkekirkens tradition for rummelighed, frihedslovgivning og mindretalshensyn videreføres? Bør det for eksempel stadig være lovligt – ud fra en teologisk begrundelse – at lægge vægt på køn i en ansættelsessituation?
Det kommer ikke politikerne ved, hvordan folkekirken indretter sig og hvor bred den teologisk skal være. Dette er alene et forhold mellem medlemmerne og kirkens gejstlige.

Staten skal undlade at lovgive om kirkens holdninger. Om der ansættes kvinder eller mænd som præster, er alene et teologisk spørgsmål, som folkekirken er i stand til at løse uden indblanding fra lovgivningsmagten.

Trosfriheden står over de fordringer, der til skiftende tider måtte være fra samfundets side.

 

Rundspørge: Det mener Venstre om kirkepolitik
Folketingsvalg 2019

Rundspørge: Det mener Venstre om kirkepolitik

Folketinget bør ikke give Landsforeningen af Menighedsråd retten til at forhandle løn og arbejdsvilkår på vegne af præsterne, mener Venstres kirkeordfører Carl Holst

Rundspørge om kirkepolitik | Folketingsvalg 2019

Folketingsvalget skal snart holdes og Kirke.dk har derfor stillet partierne i Folketinget samt Nye Borgerlige, Partiet Klaus Riskjær Pedersen, Kristendemokraterne og Stram Kurs syv spørgsmål på det kirkepolitiske område. 

Kirke.dk har stillet alle landets opstillingsberettigede partier de samme syv spørgsmål om kirkepolitik. Emnerne rækker fra de principielle om adskillelse af kirke og stat til de praktiske om folkekirkens konsulentordning og arbejdsmarkedspolitik.

De kirkeordførere, vi har spurgt, er:

  • Karen Klint, kirkeordfører, A
  • Marianne Jelved, kirkeordfører, B
  • Naser Khader, kirkeordfører, C
  • Poul Højlund, kirkeordfører, D
  • Klaus Riskjær Pedersen, formand, E*
  • Trine Torp, kirkeordfører, F
  • Mette Bock, kirkeminister, I*
  • Stig Grenov, formand, K*
  • Christian Langballe, kirkeordfører, O
  • Carl Holst, kirkeordfører, V
  • Carolina M. Maier, kirkeordfører, Å
  • Pelle Dragsted, kirkeordfører, Ø
  • Rasmus Paludan, formand, Stram Kurs

*Partiet Klaus Riskjær Pedersen, Kristendemokraterne og Stram Kurs har ikke selvstændige kirkeordførere. Vi har spurgt partiernes formænd i stedet for. Kirkeminister Mette Bock har svaret på vegne af sit parti Liberal Alliance (i stedet for kirkeordfører Leif Mikkelsen).