Har den folkekirkelige ledelse været gode nok til at håndtere coronakrisen?
"Vi kan altid gøre ting bedre. Og særligt noget, vi aldrig har prøvet før. Men jeg synes, det vigtigste er gået bedre, end hvad vi har set i andre lande.”
”Kirkerne er ikke blevet kilder for smittespredning, selvom vi hele vejen igennem har haft mulighed for at holde kirkelige handlinger og bortset fra den første nedlukning også har kunnet mødes til gudstjenester og en del andre kirkelige aktiviteter. Og vi har lært rigtigt meget undervejs, som kan være til gavn og glæde for det kirkelige arbejde, også når coronaen slipper sit tag."
Hvis du skal pege på én ting, folkekirken burde have håndteret bedre det seneste år, hvad er det så?
"Aflysningen af de planlagte julegudstjenester i sidste øjeblik skabte problemer og frustration. Men om det kunne være håndteret bedre, ved jeg ikke. For ingen kunne forudse, at den engelske coronavariant pludselig ville blive en så stor trussel mod folkesundheden, som fagfolkene lige før jul vurderede, at den var.”
”Vi har hele vejen igennem valgt at følge sundhedsmyndighedernes vejledninger og regeringens og Folketingets retningslinjer. Og det var dem, vi forholdte os til, da vi fandt det umuligt lillejuleaften at bede præster og menighedsråd om at mødes for sammen at forholde os til nye restriktioner. De nye restriktioner gjorde det som bekendt umuligt at gennemføre julens gudstjenester som planlagt."
Hvad har coronatiden betydet for dit syn på forholdet mellem kirke og stat?
"Det har ikke ændret på mit syn på forholdet mellem stat og kirke. Jeg kan som formand for Danske Kirkers Råd konstatere, at de øvrige kirkesamfund har fulgt samme coronakurs som folkekirken, så vi har været enige om, at i en krisesituation har vi brug for at stå sammen."
Flere debattører mener, at coronakrisen har vist, at tiden er inde til at genoverveje en ændring af folkekirkens styre. Hvad mener du?
"Jeg synes, man skal passe meget på med at lade erfaringer høstet i en krisesituation være retningsgivende for en fremtidig normaltilstand.”
”Jeg er på mange måder rigtig glad for vores meget decentrale kirkestruktur, som giver rum for stor mangfoldighed og lokal ansvarlighed. Men i en krisesituation bliver vi nødt til at sætte mangfoldigheden lidt på pause for at komme sammen gennem krisen. Jeg har imidlertid aldrig lagt skjul på, at jeg gerne ser ændringer i folkekirkens styre efter de linjer, der blev tegnet i Betænkning 1544. Det mener jeg fortsat."
Hvad er det vigtigste, du som leder har lært af det seneste års krise?
"Jeg har set, hvor vigtigt samarbejdet mellem de forskellige niveauer og aktører i folkekirken er. I Roskilde Stift er vi nået op på 65 virtuelle møder mellem provster og biskop og stiftsadministration i løbet af det forløbne år.”
”Dertil har jeg deltaget i en række virtuelle provstikonventer, hvor jeg har set værdien i den løbende information fra provsterne til præster og sogne og den kollegiale samtale om den lokale håndtering af coronaudfordringerne. Det har alt sammen været vigtigt for at kunne bidrage til, at vi sammen som folkekirke kunne komme gennem krisen. Og det har lært os noget om virtuelle møders muligheder og givet vitaminer til det videre samarbejde."
