Har den folkekirkelige ledelse været gode nok til at håndtere coronakrisen?
“På lokalniveau har jeg oplevet, at præster og menighedsråd har taget stort ansvar og udvist en høj grad af evne til at følge de gældende regler samtidigt med, at man har søgt at være kirke.”
“Provsterne har, som det også fremgår af FUV-rapporten 'Når folkekirken skal spille efter reglerne – men uden for banen', været en stor hjælp for kirkerne lokalt.”
“Hvad angår min egen og de øvrige biskoppers håndtering er jeg naturligvis ikke den rette til at bedømme indsatsen. Hvad angår bedømmelsen af Kirkeministeriets indsats skal man være opmærksom på den meget stærke centralstyring, der har fundet sted og sker fra regeringens side. Overordnet set har jeg set og oplevet, at der har udvist stor vilje og ansvarsfølelse, og at alle har knoklet og slidt.”
Hvis du skal pege på én ting, folkekirken burde have håndteret bedre det seneste år, hvad er det så?
“Bagklogskab har efter min opfattelse sin grænse. Anfægtelserne er imidlertid mange. Har vi været gode nok til at være kirke i det sidste år og i tilstrækkelig omfang tilbudt os med sjælesorg og at bringe evangeliets trøst og håb ud?”
“Retrospektivt ville jeg ønske, at vi dengang havde haft en stærkere intern kommunikation. For mange kom i klemme, ikke mindst i de første måneder, i forbindelse med begravelser og kirkelige handlinger.”
Hvad har coronatiden betydet for dit syn på forholdet mellem kirke og stat?
“Da jeg var med til at lukke kirkerne i marts 2020, skrev jeg i min senere udgivne dagbog ('Sørgesange fra Ribe', red.), at nedlukningen ville kalde på en refleksion af forholdet mellem stat og kirke. Det tænker jeg i mindre grad i dag.”
“Jeg er blevet styrket i, hvor vigtigt det er, at der er et godt forhold mellem kirke og stat. Det kræver så også forståelse og skønsomhed fra begge sider. Vi skal som kirke have en forståelse for, at vi indgår i et samfund og derfor skal følge de regler, som udstikkes – i dette tilfælde vedrørende håndteringen af coronasmitten.”
“Samtidig er det også vigtigt, at staten har forståelse for det kirkelige liv, menneskers åndelige behov og religionens betydning i en krisetid.”
Flere debattører mener, at coronakrisen har vist, at tiden er inde til at genoverveje en ændring af folkekirkens styre. Hvad mener du?
“Alt, hvad der kan fremme folkekirkens organisering som på en og samme gang en del af det offentlige forvaltningshierarki og en kompleks netværksorganisation, hilser jeg velkomment. Det vil sige alt, hvad der kan fremme folkekirken som både institution og forening, finder jeg godt.”
“Så hvis de ændringer, man ønsker, skaber en mere strømlinet synodalkirke og en mere centralistisk enstrenget ledelsesstruktur, er jeg lodret imod. Det vil ikke gavne folkekirken.”
Hvad er det vigtigste, du som leder har lært af det seneste års krise?
“Betydningen af det, som ikke kan finde sted på online møderne. Det fysiske nærværs betydning.”