Ved synet af auditoriet, som fra indgangen skrånede dybt ned i kælderniveau, udbrød en biskop:
"Her er da mulighed for dåb ved fuld neddykning."
Det sekskantede auditorium på konferencecenteret med det passende navn Trinity – Treenigheden – dannede ramme om den "nationale dåbskonference", som kommissionen havde inviteret høj og lav i folkekirken til.
Salen kunne i det lys godt have rummet flere end de omkring 80 fremmødte. Måske havde nogle af de 130 tilmeldte besluttet, at de ligeså godt kunne følge streamingen hjemmefra, da de så programmet. Det bød på en orientering om kommissionens arbejde og om høringen om tre mulige modeller for et nyt dåbsritual. Debat var der ikke lagt op til.
Det blev der dog alligevel, for den rummelige folkekirkes mangfoldige synspunkter var alle repræsenterede rundt om på de spredt besatte violette klapsæder:
Dem, der vil have flere variationsmuligheder, og dem, der vil have et letforståeligt sprog. Dem, der vil give større indflydelse til lægfolket, og dem, der mener, at ritualet er teologernes anliggende. Dem, der håber på en omkalfatrende fornyelse af dåbsritualet, og dem, der frygter, at barnet smides ud med dåbsvandet og mener, at kommissionen aldrig burde have været nedsat.
Akkompagneret af en dommedagsagtig rumlen fra maskiner på en byggeplads udenfor gennemgik kommissionsformand, biskop Thomas Reinholdt Rasmussen kommissionens foreløbige arbejde. Det meste var velkendt, hvis man ellers havde fulgt med i debatten. Derefter blev der åbnet for spørgsmål.
Nogle stillede detaljeorienterede spørgsmål om faddervejledning, inddragelse af symboler og rækkefølgen på fadervor og fredslysning. Men mest ivrigt røg hænderne i vejret hos den forandringskritiske gruppe "Værn om dåben", der spurgte kritisk ind til processen:
"Bliver høringssvarene gjort tilgængelige?", ville dr.theol., lektor Nils Arne Pedersen vide (svaret var nej – kun den sammenfattende rapport bliver offentliggjort).
"Hvorfor blev man i høringsformularen ikke spurgt, om man overhovedet ønsker et nyt ritual?", spurgte sognepræst Kathrine Winkel Holm, der præsenterede sig som tilhørende "den kirkelige retning" Tidehverv.
"Har I tænkt på, hvordan vi får trolden tilbage i æsken?", spurgte sognepræst Nicolai Røge.
Er et dåbsritual en demokratisk eller en teologisk afgørelse?
Efter en times frokostpause præsenterede Karen Marie Sø Leth-Nissen fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) resultaterne af sidste års høring.
Hun betonede, at responsen havde overgået forventningerne: Med 1382 høringssvar (heraf 1100 fra privatpersoner) samt 909 svar fra præster, som havde afprøvet en eller flere af de foreslåede modeller, tegner svarene ikke bare et billede af holdningerne til et nyt ritual, men også af den nuværende praksis for dåb i folkekirken.
En praksis, som åbenbart kun sjældent holder sig inden for de definerede rammer i ritualbogen. Faktisk er det kun 13,3 procent af sognene, der overholder den liturgiske færdselslov.
Det hører med til billedet, at de mest udbredte forseelser – udeladelse af "Er barnet hjemmedøbt?" og brug af kort tilspørgsel i stedet for den fulde trosbekendelse – næppe er store nok til at give et klip i præstens kørekort. Og at nogle sogne kan have biskoppens tilladelse til at fravige det autoriserede ritual.
Ikke desto mindre bruger 30 procent af sognene "andre variationer", som kan dække over lidt af hvert. Det tyder på, at mange tolker ritualbogens anvisninger som generelle retningslinjer, der kan tilpasses situationen og den lokale kontekst.
Vanskeligere var det tydeligvis at systematisere høringens mange og omfattende svar. FUV havde inddelt svarene i fire typologier og samlet dem som prikker i en matrix, der skulle vise, hvor meget forandring af dåbsritualet, de ønskede.
Angiveligt lå tyngdepunktet et sted midt mellem tradition og fornyelse, ensartethed og variation, men det var svært at aflæse andet end en stor spredning i synet på, hvorvidt og hvordan dåbsritualet skal ændres. Det så også ud til, at de 1100 privatpersoner, der havde indsendt høringssvar, generelt var mindre fornyelsesivrige end menighedsrådene.
Den grafiske fremstillings tilstræbte objektivitet blev mødt med en byge af kritiske spørgsmål. Her var følelser på spil:
"Jeg sporer en glæde ved de mange høringssvar, men er et dåbsritual en demokratisk eller en teologisk afgørelse?", spurgte sognepræst Iben Johanne Thomsen fra den grundtvigske liste i Præsteforeningens bestyrelse.
"Jeg havde håbet på en drøftelse af knasterne, som kunne have givet kommissionen noget at arbejde videre med," lød det fra Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission.
Sognepræst Birgitte Rosager Møldrup, som sidder i Grundtvigsk Forums styrelse, bed mærke i en formulering om, at svarene i den mest fornyelses- og variationsivrige typologi ønskede en "teologisk revision af ritualet":
"Så er det jo en helt anden diskussion, vi er ude i," sagde hun.
Nej, det var stadig den samme teologi, men forskellige udtryk, vurderede Karen Marie Leth-Nissen.
"Jo, det er en anden teologi. Der er nogle, de sidder også her i salen, der ønsker et opgør med Confessio Augustana," lød det fra Katrine Winkel Holm, som sagde, at hun havde haft ondt i maven op til konferencen:
"Det er metodisk problematisk, at der i høringen ikke bliver spurgt, om man ønsker et nyt ritual. Derfor er jeg glad for, at så mange alligevel har sagt nej."
"Kunne vi have spurgt 'Ønsker du nogen forandring?' Det kunne vi måske godt. Vi har gjort det så godt, som vi kunne," sagde Karen Marie Leth-Nissen.
"Hvori du gør os til dine børn"
Til sidst fik Thomas Reinholdt Rasmussen ordet igen for at sige noget om kommissionens afsluttende arbejde. Han henviste til, at kun 13 procent af præsterne ifølge høringen følger ritualbogen i forbindelse med dåb:
"Forandringerne er her allerede. Så hvordan får vi præsterne ombord i ritualbogen igen?"
Han sagde, at høringen viste, at der var enighed om, at der skal være ét fælles dåbsritual for hele folkekirken. At der ikke var et udbredt ønske om mange variationer. Og at det nuværende ritual stod stærkt.
Og så ridsede han et scenarie op, som pegede i retning af en konservativ opdatering af det eksisterende ritual: En fastholdelse af den nuværende struktur, men med sproglige justeringer, mulighed for kort tilspørgsel og mulighed for variationer i forbindelse med unge- og voksendåb.
Ikke mindst betonede han, at der ikke var noget stort behov for at ændre de indledende kollekter. Det er her, man finder Peder Madsens takkebøn, som indeholder den omdiskuterede formulering "hvori du gør os til dine børn" – en formulering, som det er et kardinalpunkt for "Værn om dåben"-teologerne at bevare.
Nu lod det det til, at den fortsat vil være obligatorisk. Men debatten havde vist, sagde Thomas Reinholdt Rasmussen, at kommissionen var nødt til at komme med en grundig teologisk analyse af, hvordan Guds barn-motivet forstås.
Med forbehold for, at det i sidste ende er kommissionen, der afgør, hvad der skal ske, tydede konferencen på, at folkekirken får et forsigtigt tilpasset dåbsritual, som lovliggør de mest almindelige fravigelser og giver lidt flere variationsmuligheder, som det så forventes, at sognene efterlever.
Om det er nok til at dulme mavepinen hos de mindst forandringsparate, er ikke sikkert. Til gengæld er det sikkert, at de, som havde sat næsen op efter en omkalfatrende ændring af dåbsritualet, må se langt efter at få deres ønske opfyldt.
Kommissionen mødes igen den 24.-25. marts og derefter hver tredje uge indtil slutningen af året, hvor de skal komme med en indstilling. I løbet af første kvartal 2027 skal et eventuelt nyt ritual indstilles til autorisation hos kongen, hvorefter det kan tages i brug i løbet af samme år.
Hvis det ender med et forslag til et nyt ritual, vil Thomas Reinholdt Rasmussen foreslå Kirkeministeriet at sende betænkningen om forslaget i høring, før det autoriseres.