Boguddrag

Tre egenskaber kendetegner den gode leder af frivillige

Foto: Adam Garff

Der er et voksende behov for og ønske om at arbejde målrettet med at involvere og lede frivillige i folkekirken. Bogen “Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken” har som projekt at imødekomme efterspørgslen fra landet sogne. Her kan du læse et uddrag fra bogen om kendetegnene ved en god leder - og gode råd til at blive endnu bedre

På baggrund af en undersøgelse, vi har gennemført i forbindelse med tilblivelsen af denne bog, og med afsæt i mange års erfaring med udvikling af ledere af frivillige, både i og uden for folkekirken, har vi identificeret tre egenskaber, som kendetegner en god leder af frivillige. Det er evnen til at skabe retning, evnen til at skabe engagement og evnen til at reflektere over egen praksis. I praksis optræder de tre egenskaber sjældent adskilt i specifikke ledelseshandlinger, men herunder behandler vi dem hver for sig.

1. Evnen til at skabe retning

Evnen til at skabe retning handler om at kunne pege på et mål og at hjælpe andre til at finde vej, eller at hjælpe de frivillige til selv at finde et mål og understøtte dem i at nå det. Det handler om at se den konkrete situation i lyset af den større sammenhæng, at turde prioritere og at holde fokus.

Skal I ud på ’dybt vand’ og udforske noget, I ikke har mulighed for at have en plan for fra begyndelsen, kan det være vigtigt at tage sig tid til at være udforskende. Her har du som leder ansvar for at skabe fokus midt i afsøgningen og at være opmærksom på, hvornår situationen kræver, at der bliver sat et mere tydeligt mål.

Det er samtidig dit ansvar at have øje for, hvornår det er relevant at standse op, evaluere tidligere end ventet og ændre målet på baggrund af ny viden, I opnår i processen.

I situationer, hvor der er mange veje at gå, og hvor der er mange holdninger og perspektiver i spil, kan det være nødvendigt at have modet til at træffe en beslutning og at være villig til at tage konsekvenserne af den.

Opstår der en situation, hvor de frivillige har svært ved at se, hvad de skal gøre, eller hvor man fastholder en aktivitet, som der ikke længere er deltageropbakning til, kan det at skabe retning være at invitere de frivillige tilbage til en drøftelse af det grundlæggende formål.

Du kan eksempelvis skabe retning på følgende måder:

På det årlige menighedsmøde

Menighedsmødet er lovpligtigt, men behøver ikke at have andet end orienterende karakter. Man kunne vælge at benytte anledningen til at høre, hvad kirkegængere og sognets beboere har af ønsker for kirkens arbejde, inden menighedsrådet endeligt formulerer målsætninger for det kommende års arbejde og vedtager budget.

Som retningsgivende i menighedsrådsarbejdet 

På menighedsrådsmøderne kan I skabe retning og fokus ved at indlede hvert møde med en halv times drøftelse af et indholdsmæssigt tema, for eksempel gudstjenesten, befolkningssammensætningen i sognet eller de målsætninger, I vedtog for et halvt år siden.

Det kan hjælpe til ikke at ’drukne’ i praktiske opgaver, hvor man mister det af syne, som et menighedsråd også er sat i verden for – at styre de kirkelige anliggender og at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse og for menighedens liv og vækst. Det kan også hjælpe til at tage bedre og mindre tilfældige beslutninger, fordi man løbende mindes om, hvordan man lokalt ønsker at være kirke.

Skab sammenhæng mellem indspil på flere niveauer

I kan vælge at lade frivillige tale med om, hvad der skal ske på det område, de er involveret i. Som leder kan du skabe retning ved efterfølgende – for eksempel på et menighedsmøde – at skabe plads til, at andre kan komme med deres perspektiver på de frivilliges oplæg.

Til sidst kan du hjælpe de frivillige til at sammenfatte og fokusere de mål på det konkrete område, der er vokset frem. Hvis det er en del af jeres praksis, kan det efterfølgende sendes til menighedsrådet og dér blive til en del af kirkens samlede målsætninger og budget, hvis der er opbakning til forslaget.

Som afsæt for udvikling af konkrete tiltag

Når I vil skabe en ny aktivitet eller foretage ændringer i de eksisterende, kan du indlede med en fælles drøftelse i frivilliggruppen af, hvilken forskel kirkebladet eller foredragsrækken skal gøre, og hvem målgruppen er.

På den måde bliver I ikke fanget i at gøre, som I plejer, at gøre som nabokirken eller at gøre det letteste. Indsatsen får en retning. Er handlemulighederne uoverskuelige for de frivillige, kan du opstille tre scenarier og lade dem drøfte dem i lyset af det overordnede mål.  

Turde sig nej

At skabe retning handler også om at prioritere og vælge idéer og forslag fra. Også hvis de kommer fra frivillige.

I mange situationer er idealet at hjælpe de frivillige til en konsensus om, hvad der skal prioriteres, men der kan også være situationer, hvor du er nødt til at skære igennem, for eksempel hvis de frivillige ikke har øje for andres behov og ønsker eller ikke er interesserede i at se det store billede.

Du skaber desuden retning, når du beder frivillige ændre måden, de arbejder på, eller deres adfærd, hvis de arbejder i en forkert retning med aktiviteten eller ikke afspejler kirkens værdier i deres måde at opføre sig på.

2. Evnen til at skabe engagement

Det er din opgave at skabe rammer og lede på en måde, der kan kalde engagementet frem hos frivillige. I nogle situationer handler det om at inspirere og begejstre frivillige til at ’følge’ dig. Andre gange handler det om at understøtte det engagement og initiativ, der allerede er til stede.

Når det gælder at lede folk, uanset den konkrete aktivitet, kan du søge at skabe motiverende rammer. Fællesskab, mulighed for at dele erfaringer, mulighed for at lære noget nyt, anerkendelse, indflydelse osv. er områder, som gør en forskel for mange frivillige.

Derudover kan du forsøge at være opmærksom på, hvordan den enkelte frivillige gerne vil ledes. Du kan arbejde på at være en autentisk leder, så din person understøtter frem for at modarbejde engagementet hos den frivillige. Derudover kan du eksempelvis skabe engagement på følgende måder:

Dit eget engagement som forbillede

Hvis du selv er engageret i kirkens liv og er villig til at lægge tid og energi i det, lægger de frivillige mærke til det. Hvad enten du er ansat eller frivillig, kan du sørge for at bevare din egen motivation ved at udføre opgaver, der gør dig glad, ikke kun de opgaver, andre forventer, du udfører. Som ansat kan du lade den frivillige mærke, at det ikke bare er et job, du udfører for at få din løn. Engagement giver troværdighed og smitter.

Nærvær

Dette er en værdi, der i en række af vores interviews beskrives som helt central. Nærvær handler om at være opmærksom, tage tid til at spørge, hvordan det går, og at se den frivillige som et helt menneske, ikke bare en person, der udfører et stykke arbejde.

En tjenende tilgang

At vælge en tjenende tilgang til samspillet med de frivillige kan handle om selv at give et nap med de praktiske opgaver ’på gulvet’, at tage nogle af de sure tjanser eller at gøre det, der er uoverskueligt for de frivillige, fordi de ikke færdes i kirken i hverdagen. Det kan også være en mere grundlæggende indstilling til det at være leder og menneske, nemlig at søge at være til hjælp for dem, der ønsker at hjælpe andre i kirken eller i lokalområdet.

Fleksibilitet

Fleksibilitet kan handle om at være villig til at opgive en opgave, at acceptere lidt skæve arbejdstider for at kunne lede frivillige, der er på arbejdsmarkedet, eller at kunne håndtere uforudsigelighed, eventuelt manglende overblik og ikke at have kontrol over alt.

3. Evnen til at reflektere over egen praksis

Ledelse af frivillige bliver du ikke god til blot ved at læse om det i denne bog. Den gode leder af frivillige øver sig igen og igen. Begår fejl. Lærer og udvikler sig. Når du læser om ledelse af frivillige i denne bog, er det vores ønske at give dig inspiration til at reflektere over egen praksis og give dig (nye) redskaber, du kan afprøve i din ledelse af frivillige.

Du skal ikke være erfaren og ufejlbarlig for at kunne lede. Erfaring kommer netop af at springe ud i det. Det er derimod væsentligt at forsøge at være ærlig og autentisk som leder samt villig til at lære af dine erfaringer.

Derudover er det godt at være opmærksom på at tage ét skridt ad gangen og ikke prøve at gøre alt på en gang, når du vil udfordre din måde at lede frivillige på. Ud over at arbejde med principperne for den autentiske leder ovenover kan du eksempelvis reflektere over egen praksis på følgende måder:

Du skal turde udfordre dig selv

Det er vigtigt at have en lærende tilgang til det at være leder, turde lade sig udfordre, ikke bare opgive de områder, man ikke synes er sjovest. Er du introvert, kan det godt være, du har mest lyst til at trække dig fra at lede relationelt, men det er altså ikke muligt at lede fra en computer.

En del af det at lære nyt er at turde kaste sig ud på dybt vand og gøre noget, man ikke er perfekt til. Faktisk vil det ofte vække respekt hos andre, at man ser et behov for at gå nye veje og tør forsøge. Derudover kan det give andre mod til at gøre noget, de ikke fremstår perfekte i.

Se en situation i et større perspektiv

Den reflekterende leder ser ikke kun det, der umiddelbart er at se for ham. Han overvejer, hvordan situationen opleves fra flere parters perspektiv, hvem den har indflydelse på, hvilken historik der ligger bag, hvilke andre handlingsmuligheder der er end de mest nærliggende.

Han forsøger at se situationen i lyset af dens kontekst og stiller sig selv de spørgsmål, som en dygtig leder eller en coach ville have stillet ham.

Lær af dine erfaringer

Den reflekterende leder forsøger at lære af det, der sker. Det vil sige at standse op og overveje, hvilke opdagelser han har gjort sig, hvad der har overrasket ham, hvorfor noget lykkedes, og hvorfor noget ikke lykkedes. De erfaringer forsøger han at bringe i spil, når det bliver relevant.

Beskyt dine grænser

Mange ildsjæle brænder ud på et tidspunkt. Aften- og weekendmøder, overlap mellem venner og ’kolleger’, Facebook-aktivitet og meget andet kan bidrage til, at ledelse af frivillige kan opleves som et relativt grænseløst projekt.

Er der tale om et fællesskab, hvor man også taler om og praktiserer sin tro sammen, kan dette for nogle være en hjælp, men for andre være en yderligere udfordring med hensyn til at kunne sætte grænser og sige fra.

Overvej, hvordan du vil forebygge, at du brænder ud. Det kan handle om at sørge for at gøre noget af det, du brænder mest for, ikke kun det, der er nødvendigt.

Det kan handle om at søge balance mellem hvile, fordybelse og handling, relationen til og forpligtelsen over for familie og venner, samt at have andre interesser end kirken. Det kan også handle om at have omsorg for dit fysiske, mentale, følelsesmæssige og åndelige liv. Der kan være perioder, der ’sluger’ en – og her er det vigtigt efterfølgende at nå at geare ned igen.

Lyt til dem, du leder

Hvad siger de egentlig? Hvad efterlyser de fra dig, og hvad giver du dem, som de egentlig ikke har brug for? Du kan eventuel bede et par af dem om at give feedback på din måde at lede på.

Reflektér over din position

Hvad er din rolle i lyset af din kirke som helhed? Hvilke opgaver, berøringsflader og handlemuligheder indebærer den? Er der sider af din rolle, du ikke udfylder, fordi det er uvant eller ikke forventes?

Er der sider af den, der er uklare for dig, og som hindrer dig i at handle på dem? Hvordan udfylder folk i samme position i andre kirker (eller organisationer) deres rolle, og hvad kan du lære af det? Hvilken rolle kunne du tænke dig at have? Hvilken rolle synes andre, du skulle have?

Integrér tro og ledelsespraksis

Hvordan spiller din egen opfattelse af kirke og tro sammen med din måde at praktisere din ledelsesopgave på? Eksempelvis vil din tro langt oftere blive vurderet på, hvordan den spiller ind på dit liv, din væremåde og dine prioriteringer end på, hvad du siger, du tror på.

På den måde kan tro og liv ikke skilles ad. Men du kan også aktivt overveje, hvordan du ønsker, at din tro skal være med i hverdagen, i konkrete situationer som svære samtaler eller beslutninger. De tre egenskaber ved den gode leder af frivillige kan udmøntes på forskellige måder – både afhængigt af ledelsessituationen, du befinder dig i, og afhængigt af din ledelsesstil.

Om bogen

“Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken“ er blevet til i et samarbejde mellem Forlaget Ingerfair, Kirkefondet og 3K-uddannelsen på Diakonhøjskolen i Aarhus.

Bogens ønske er at give folkekirkens ansatte et solidt grundlag for at kunne arbejde med frivillige ved at udstyre dem med redskaber til at fremme kirkens liv og vækst og med brug af mange eksempler fra landets kirker.

Bogen er til folkekirkens menighedsrådsmedlemmer, præster og andre ansatte, der arbejder med, samarbejder med, leder eller organiserer det frivillige arbejde.

“Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken“ er skrevet af Dorte Kappelgaard, Troels B. Carlander og Steen Eskildsen, den fylder 172 sider og kan købes hos Forlaget Ingerfair eller hos Kirkefondet. Bogen koster 299 kroner.