Helligtrekonger har en ejendommelig placering i folkekirken. I år er Helligtrekongersdag en søndag, nemlig 6. januar. Men andre år markeres dagen kun ved, at søndage kaldes 1. søndag efter Helligtrekonger. I den ortodokse kristenhed er festens navn Epifani (Åbenbarelse); det er festen for Herrens herligheds åbenbarelse. Festen stammer oprindeligt fra den græske kristenhed – sådan som ordets græske oprindelse antyder.
Festen har været kendt helt tilbage i det 2. århundrede, men det er usikkert om festen først fejredes i kredse i kirkens periferi. Forskellige motiver har været markeret, da selve ordet epifani kan dække over forskellige manifestationer af Kristi herlighed og guddommelighed. Først og fremmest dog ved Jesu dåb, men også ved underet under brylluppet i Kana, ved Jesu fødsel og de vise mænds hyldest af Jesus.
Der var hos oldkirkelige forfattere spekulationer om, at Jesus blev døbt på sin fødselsdag, og at det derfor var passende at mindes begge begivenheder på samme dag. I østen er det Jesu dåb, som primært markeres I Vesten er de vise mænds tilbedelse af Jesus blevet det gennemgående motiv for dagen, mens Jesu dåb og brylluppet i Kana blev temaer for de efterfølgende søndage. I Vesten blev Kristi fødsel flyttet til 25. december, men de tre øvrige temaer afspejles stadig i vor tids katolske tidebønner, der henviser til alle tre temaer (Guds herligheds åbenbarelse for de vise mænd, ved Jesu dåb, og ved brylluppet i Kana).
I den tidlige kirke var der en dåbsgudstjeneste aftenen og natten op til dagen (Helligtrekongersaften). Dåbsvandet blev velsignet og indviet ved epifani-fejringen, og Johannes Chrysostomos (347-407) fortæller om, hvordan menighedens medlemmer tog indviet dåbsvand med sig hjem. I vore dage er det en af de mest folkeligt elskede ceremonier i Østen, at vandene velsignes, ved at et kors dyppes i en flod eller sø.
Giver det mening at fejre Epifani i folkekirken?
Men er alt dette relevant for folkekirken. Giver det mening at fejre Epifani med de tre motiver: de vise mænd, dåben og vand-til-vin-underet?
Jeg tror, at vi har brug for denne fest for at blive mindet om, at Jesus ikke blot er et stort menneske, men også at han er ”Gud af Gud, Lys af Lys, Sand Gud af Sand Gud”. Vi møder Gud i menneskesønnens skikkelse. Han er Gud med os. Han gør Gud kendt for os. Hvad Guds Søn begyndte som Ordet, der kaldte alt til eksistens, det fuldfører han nu. Ved at være skabelsens Ord åbenbarede han Gud som den, der giver skabningen liv. Ved at blive menneske åbenbarede Jesus, hvor langt Guds kærlighed strækker sig. Guds herlighed, Guds nærvær, åbenbares og bliver som et lys, der oplyser mørket, hvor vi lever fremgjorte fra Gud.
Dette afspejles i en tekst fra den orthodokse Kristi fødsels fest:
Din fødsel, o Kristus vor Gud
har åbenbaret visdommens lys for verden;
for ved det lærte stjernedyrkerne at tilbede dig,
Retfærdighedens Sol,
og at kende dig Solopgangen fra det høje!
O Herre, ære være dig!
Jeg tror, at vi videre har brug for denne fest for at fornyes i vores relation til Gud – som en dåbsfornyelsesfest. Guds komme til os i Jesus Kristus fylder os med ærefrygt. Vi ser os selv som skabninger stående ansigt til ansigt med vores skaber. Og når vi betragter Jesus i hans menneskelighed, ser vi, hvad vi skabtes til, og vi erkender, at vi må fornyes i vores dåbs nåde, for at tjene Gud og vores næste i hellighed og retfærdighed.
Sådan kan man fejre Epifani
I Bethlehemskirken har man i omkring 30 år fejret Helligtrekongersaften med en Epifani-tjeneste, som er bygget op over de tre manifestationer af Guds herligheds åbenbarelse i Kristus.
Første del er en kort udgave af vesperen (aftenbønnen). Her ligger vægten på Guds herligheds åbenbarelse for hedningerne (de ikke-jødiske folkeslag), repræsenteret af magikerne fra Østen.
Prædiken danner overgangen til resten af tjenesten og udfolder de tre manifestationer med et kald til helliggørelse.
Anden del er inspireret af ortodoks praksis med vægt på Jesu dåb. Den forkyndes som en manifestation af Treenigheden:
Da du døbtes i Jordan, o Herre,
åbenbaredes tilbedelsen af den hellige Treenighed,
For Faderen vidnede om dig og kaldte dig sin elskede Søn,
Og Helligånden bevidnede i duens skikkelse ordets sandhed.
O Kristus, vor Gud, som åbenbarede dig selv og nu oplyser verden! Ære være dig!
Og menigheden inviteres til en fornyelse af deres dåb og bekræftelse af villigheden til at tjene Gud og næsten ved at korstegnes med vand på pande og håndled.
Tredje del er en kort Ordets tjeneste, hvor evangeliet er beretningen om vand-til-vin-underet i Kana.
Ved nadveren afspejles Kristi fødselsmotivet i de korsange og salmer, som synges.