Sognepræst: Sådan holder vi halloween-gudstjeneste for hele sognet

I Hvidovre Kirke fyldes kirken i næste uge til halloween-gudstjeneste. Gudstjenesten giver halloween-fænomenet en overbygning, som sætter livet, døden og troen i perspektiv, skriver sognepræst Inge-Hanne Djernes Broström

Halloween i Hvidovre Kirke afsluttes med en gudstjeneste. Her kan både hekse, skeletter og zombier være med i bønnen. Foto: Kåre Gade

Familierne strømmer til. I træerne udenfor hænger der spøgelser, og fra vinduerne lyder uhyggelige skrig. Velkommen til halloween i Hvidovre Kirke.

Vi er klædt ud, jeg selv er blevet til et skelet – dog med mit eget hoved. Børnene skal kunne genkende os. De glæder sig til igen i år at skulle udskære græskar og have bloddryppende suppe, klamme rotter, sorte orme og fingerkager.

Alt det ”ulækre mad” bliver serveret i vores store sal. Der er mørkt derinde, kun spøgelseslyskæder og sorte lys lyser op. Der kører en gyserfilm på storskærm. Dugene er sorte, og over alt er der edderkoppespind og flagremus. Der er rigtig halloween-stemning.


            Inden den 'ulækre' mad spises, slippes børnenes kreative evner løs, når der skal udhules og skæres græskarhoveder.
Inden den 'ulækre' mad spises, slippes børnenes kreative evner løs, når der skal udhules og skæres græskarhoveder. Foto: Kåre Gade

Igen i år er der en lang venteliste. Vi har kun plads til 130 personer. I virkeligheden behøver vi slet ikke at sende invitationer ud. Der er så stor interesse for arrangementet, at forældre, når jeg hen over sensommeren møder dem, spørger: ”Hvornår kan vi melde os til halloween?”

Hvorfor holde halloween i kirken?

Hvis man ikke sætter sig ind i, hvad halloween er, og hvad vi laver, kan man godt komme til at tro, at vi kun er på halen for Fætter BR og Toys''R''Us' store oktobersalg?

Hos os oplever vi, at alle, der kommer til halloween, er meget glade for den gudstjeneste, som vi slutter af med

Jeg mener, at det er vigtigt at have et ben både i verden og i kirken.

Kirkens fornemste opgave er at møde mennesker, hvor de er, og at forsøge at vise, at der kan komme en ”overbygning” på det, de interesser sig for, og som de finder vigtigt.

Er det ikke det, kirken altid har gjort – mødt mennesker, hvor de er?

Det er i hvert fald derfor, vi inviterer til halloween i Hvidovre kirke.

Hos os oplever vi, at alle, der kommer til halloween, er meget glade for den gudstjeneste, som vi slutter af med, efter at vi har været i gang med alt det, der hører til halloween.

Halloween er kommet for at blive, det er en aften, som langt de fleste børn ser frem til, så hvorfor ikke gribe den interesse og fortælle, hvad halloween i virkeligheden er – altså putte indhold i festen?

At forbinde en folkelig fest med den kristne tro er noget kirken altid har gjort; det er årsagen til at vores jul ligger, hvor den ligger

Halloween er i sig selv ikke bare en tomhedens fest. Den er også anledning til at komme til at tale om noget væsentligt – om liv og død, og at livet har en alvorlig side og troen lige så. At tale om, at lyset er stærkere end mørket, og at vi aldrig er alene i mørket. Og at vi nogle gange må give afkald på noget.

Desuden giver halloween mulighed for at tale om, at mange steder i verden er troen noget, der kan koste én livet.

Kirken og det folkelige

At forbinde en folkelig fest med den kristne tro er noget kirken altid har gjort; det er årsagen til, at vores jul ligger, hvor den ligger.

Sådan er der også en forbindelse mellem halloween og Allehelgen. Halloween var en gammel keltisk førkristen markering af aftenen mellem den 31. oktober og den 1. november; en nytårsfest, hvor grænsen mellem de levendes og de dødes rige blev gennemtrængelig.

Da kelterne blev kristne havde de svært ved at slippe de gamle forestillinger, ligesom så mange andre steder i verden. Så kirken så sit snit til at få det bedste ud af det og placerede derfor sin allehelgensdag op ad nytårsfesten, så den kunne få en kristen tilknytning.


            På vejen ud af kirken slår Inge-Hanne Djernes Broström korsets tegn for deltagernes pande.
På vejen ud af kirken slår Inge-Hanne Djernes Broström korsets tegn for deltagernes pande. Foto: Kåre Gade

Haloween-gudstjeneste

Hvordan allehelgen og halloween hænger sammen, hører forældre og børn om på en sjov og lidt anderledes måde i vores mausolæum, som er et af de fire steder, der besøges på deres rundtur på kirkegården.

De andre steder er kapellet, hvor der bliver fortalt en spøgelseshistorie. Spindelvævshulen, hvor børnene skal røre ved klamme ting, som de ikke kan se, og gætte, hvad det er. Og en rundtur på kirkegården med en god fortæller og indbyggede overraskelser.

Rundturen slutter af i kirken med en gudstjeneste. Gudstjenesten begynder med et stykke virkelig grimt musik, som langsomt bliver smukkere og smukkere, mere og mere roligt.

Gudstjenesten slutter vi af med at synge ”Lysets engel går med glans”, og til alles overraskelse kommer en fin engel gående med et stearinlys i hånden i den mørke kirke. Lyset bryder mørket.

Kristendommen skaber lys, liv og håb og overvinder alle de uhyggelige ting, som vi mennesker kan finde på.

Det er værd at blive mindet om, og derfor holder vi halloween – også i år.