Inge With Johannesen tog sig selv i at kigge undrende over mod det mørke og faldefærdige hus på den anden side af gaden. Hvem var mon disse mennesker, som hun aldrig havde mødt, men som nu havde boet og arbejdet i området i over et år?
“Nu bor jeg i en lille landsby, hvor alle normalt kender hinanden, men da det pludselig ikke længere var tilfældet, var det en anledning til at gøre noget," siger hun om baggrunden for initiativet ‘Kend din nabo’.
"Vi ved, at der bor nogen ved siden af, men vi kender dem ikke, fordi vi ikke taler med dem. Det skaber både nysgerrighed og utryghed."
Arrangerede møder med kristne indvandrere i landbruget
Inge With Johannesen er tidligere præst i de sønderjyske sogne Egvad og Hellevad, hvor der er tradition for, at borgerne taler sammen. Derfor gik hun sammen med menighedsrådsmedlemmer og aktive i det lokale foreningsliv ud for at stemme dørklokker hos de mange nye medborgere fra især Central- og Østeuropa.
Tiltaget kunne godt ses som en forsøg på at hverve nye medlemmer til folkekirken. Flere end 40 procent af de ansatte i dansk landbrug havde i 2014 en østeuropæisk baggrund, viser tal fra Sønderjysk Landboforening, og de fleste af dem har ingen tilknytning til en lokal kirke.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at indvandring udgør den største forklaring på, at medlemsprocenten i folkekirken på 50 år er faldet med knap 20 procent og i 2019 lå på 74,7 procent.
Blot otte procent af indvandrere og efterkommere er medlemmer, selv om beregninger viser, at omkring 40 procent af dem har en eller anden form for kristen baggrund.
Møder er både udtryk for idealisme og egoisme
Det lyder umiddelbart som et stort potentiale, men ‘Kend din nabo’ handlede ikke om at få flere ind i folkekirke-folden, fortæller Inge With Johannesen.
"For mig handler det om almindelig medmenneskelighed - ikke kun at få flere til at komme i kirken, men at få de nye naboer til at føle sig hjemme, så vi andre også selv føler os hjemme. På den måde finder vi ud af, hvad vi kan hjælpe hinanden med."
Det lyder som et idealistisk projekt?
"Det er ikke kun idealisme, det er også egoisme. Det handler om at skabe tryghed og tillid mellem folk, og det mener jeg også burde være i kirkens interesse. Vi tænker ofte, at 'østeuropæere, det er sådan nogle kriminelle nogle' - men når man møder dem, får man et meget mere nuanceret syn på dem."
"Så for mig handler mødet først og fremmest om, at jeg ikke vil gå og være bange, og det er jo på en måde egoistisk. Men bagefter kan man godt lave en overbygning på det, der mere får det til at handle om næstekærlighed," siger den tidligere præst.
Samlet om mad og grin med sprogbarrierer
‘Kend din nabo’ gjorde herfra brug af et efterhånden traditionelt udtryk for næstekærlighed i folkekirken: fællesspisning.
Efter at have fået besøg i hjemmet og modtaget en folder med en invitation, mødte 12-15 østeuropæere og deres - ofte hollandske - arbejdsgivere i landbruget op til fællesspisning i det lokale sognehus med et tilsvarende antal danske borgere.
Der blev danset folkedanse fra både Danmark og Østeuropa, der var oplæg om forholdene for østeuropæiske arbejdere og om de forhold, de kommer fra.
Nogle gange stod menuen på dansk smørrebrød, andre gange på egnsretter fra Rumænien, og Peter Kaczmareck, der er menighedsrådsmedlem i Hellevad og Egvad Sogne, fortæller om, hvordan han var med til at planlægge møderne i sognet sammen med et rumænsk ægtepar og to rumænske landmænd.
"Hverken min kone eller jeg er særligt gode til engelsk, og de var ikke særligt gode til dansk, men vi havde en fantastisk aften, hvor der både blev grinet og planlagt, hvordan vi skulle arrangere indslag fra ‘begge sider’," fortæller han.
Opfordrer kirker til at samarbejde om møder med indvandrere
Mødet med indvandrere er ikke kun et kirkeligt anliggende, mener Peter Kaczmareck. Initiativet til at skabe møder som ‘Kend din nabo’ kan med fordel udgå fra menighedsrådet, men det kan aldrig være kirken alene, der får møderne til at finde sted.
Han er selv tidligere landmand, og har polske aner i familien. Derfor kunne han sætte sig og malke sammen med de rumænske landmænd, når han stemte dørklokker for at invitere til fællesspisning, og det er netop en af de detaljer, Inge With Johannesen betoner vigtigheden af.
“Hvis det var mig som præst, der havde stemt dørklokker alene, er jeg ikke sikker på, at der var kommet nogen. Jeg ledte møderne, og alle var klar over, at jeg var præsten, men det var ikke kirkens arrangement alene,” siger hun.
Peter Kaczmareck fremhæver også, at både idrætsforeninger og forsamlingshus-frivillige var involveret i projektet. Han kender nemlig godt til bekymringerne blandt kirkens ansatte og frivillige om, hvordan man dog skal komme igang med lignende initiativer.
“Jeg har talt med præster og menighedsrådsmedlemmer fra andre sogne, der syntes det virker håbløst. De kunne ikke slet overskue at skulle til at stemme dørklokker,” siger han.
“Men jeg opfordrer dem alligevel til at gøre det, for det har været en utrolig god oplevelse, og i stedet for at gøre det alene, kunne de jo gå sammen med lokale foreninger og få bønder til at hjælpe sig."
"Jeg vil også gerne stå til rådighed og hjælpe til med at give gode råd.”
Sammen med sin tidligere sognepræst har Peter Kaczmareck holdt oplæg under titlen ‘Østeuropæere i sognet’ for interesserede i både Ribe og Haderslev Stift.