Gassen er gået af ballonen i menighedsrådet, og flere har talt med provsten om, at de overvejer at trække sig inden valgperioden udløber. Alle angiver de samme grund: Et besværligt medlem, som dræner dem for energi og virkelyst. Hun dominerer møderne og helmer ikke, før hun får ret. Med en hård kritisk røst skaber hun en dårlig stemning på møderne og forsøger at spænde ben for nye tiltag.
Eksemplet er tænkt, men langt fra ukendt i menighedsråd og bestyrelser.
Problemet med et besværligt medlem eller en besværlig kandidat, der stiller op til menighedsrådet eller bestyrelsen, kan tage sig forskelligt ud, og flere faktorer kan føre til, at det øvrige råd ønsker at vælge en kandidat fra eller at slippe af med et siddende medlem.
En kandidat er måske uforholdsmæssig kritisk, en anden fylder meget, og en tredje forholder sig gentagne gange ukonstruktivt til arbejdet i rådet.
Kirke.dk har forelagt problemstillingen for konsulent og rådgiver i Center for Frivilligt Socialt Arbejde Torsten Højmark Blunck Hansen, psykolog og forfatter Irene Rønn Lind samt formanden for Landsforeningen af Menighedsråd Søren Abildgaard.
Konsulent og rådgiver i Center for Frivilligt Socialt Arbejde Torsten Højmark Blunck Hansen bliver jævnligt kontaktet af frivillige foreninger, der har denne problematik inde på livet. Det første han gør, er at mane til besindelse og opfordre til selvrefleksion.
”Det er vigtigt at stille sig selv spørgsmålet, om det besværlige medlem eller den besværlige kandidat i virkeligheden er besværlig eller blot har andre holdninger eller tilgange end det øvrige råd. Altså er anderledes,” siger han.
Han forklarer, at man fra anerkendt forskning ved, at vi mennesker foretrækker andre mennesker, der ligner os selv. Det betyder, at hvis flertallet i et menighedsråd for eksempel er højtuddannede og besidder en række specifikke kompetencer, vil rådet foretrække andre kandidater, der har samme evner.
”Men her kan det være nyttigt at overveje, om det ikke er en fordel at få nogle med i menighedsrådet, der ikke ligner én selv. Ofte vil det føre til nytænkning og innovation, og samtidig vil det medføre et bredere funderet demokratisk grundlag, fordi flere stemmer vil blive hørt,” siger Torsten Højmark Blunck Hansen.
Nogle gang handler det dog ikke bare om, at en kandidat har en anderledes tilgang end det øvrige råd. I de tilfælde er der en række værktøjer, man kan tage i brug.
”I yderste konsekvens kan det øvrige råd vælge at trække sig, hvis vedkommende fastholder sit kandidatur og bliver valgt,” siger Torsten Højmark Blunck Hansen.
Han anbefaler dog andre greb, inden det behøver at komme så vidt.
”Det kan være en god idé at lave et stykke solidt lobbyarbejde, hvor man sørger for at sætte andre ind i problematikken og opfordre dem til ikke at stemme på den pågældende. Et valg til en bestyrelse og et menighedsråd er et politisk spil omend i en mindre skala,” siger han.
Derudover, fortæller Torsten Højmark Blunck Hansen, er det en god idé at sikre sig, at der er alternativer til den kandidat, man gerne vil undgå.
”Det er en god idé at prikke kompetente kandidater, som det afgående råd nemt kan argumentere for, at valgforsamlingen eller generalforsamlingen bør vælge ind. På den måde kan man undgå den mere direkte konfrontation med den kandidat, man ikke ønsker valgt,” siger han.
Undgår man ikke den besværlige kandidat, må man respektere det demokratisk afholdte valg og anerkende vedkommendes mandat i rådet.
Torsten Højmark Blunck Hansen anerkender, at det kan være svært. Han giver en række konflikthåndteringsredskaber, man kan benytte sig af i en sådan situation.
I første omgang anbefaler han, at man laver eller opdaterer en forretningsorden og på den måde ekspliciterer en forventningsafstemning. Her kan man både fastlægge regler for mødeindkaldelser, mødeafvikling og det generelle samarbejde. Man kan for eksempel aftale, at det er vigtigt at alle bliver hørt, da det vil være til størst gavn for arbejdet og kirkens som sådan.
Løser en forventningsafstemning ikke problemet, anbefaler Torsten Højmark Blunck Hansen, at formanden tager en snak med rådsmedlemmet på tomandshånd.
”Vi ved, at hvis man møder modstand fra folk, er det bedste man kan gøre at spørge ind og lytte til vedkommende. Man kan blive overrasket over, hvor meget folk bare gerne vil lyttes til. Ofte har folk gode pointer og kan bidrage med et andet perspektiv. Andre gange vil man finde ud af, at det handler om, at folk ikke føler sig tilstrækkeligt involverede, og for eksempel er kritiske for at få opmærksomhed. Her kan man spørge sig selv, om man kan være med til at sikre, at vedkommende kommer mere på banen,” siger han.
Derfor er det vigtigste i første omgang at lytte og spørge ind til medlemmets håb og drømme for arbejdet i menighedsrådet. Man kan spørge til, hvorfor medlemmet har valgt at stille op, og hvad han gerne vil have ud af engagementet. Herefter kan man spørge nysgerrigt ind til nogle af de ting, det øvrige råd oplever som problematisk. Hvis medlemmet opleves meget kritisk i sin tilgang, kunne man sige: ’Jeg har lagt mærke til, at det kritiske perspektiv betyder meget for dig, jeg er nysgerrig på hvorfor?’.
Vi ved, at hvis man møder modstand fra folk, er det bedste man kan gøre at spørge ind og lytte til vedkommende. Man kan blive overrasket over, hvor meget folk bare gerne vil lyttes til.
Torsten Højmark Blunck Hansen
Efter at have lyttet er næste skridt at fortælle, hvordan man selv og det øvrige råd oplever, at den kritiske tilgang kammer over og bliver ukonstruktiv. Igen skal man huske at spørge, hvordan det pågældende medlem oplever det. Herefter kan man forsøge at lave en aftale om, hvordan det kan blive bedre.
”I sidste ende må man acceptere, at vedkommende har samme rettigheder og pligter som de andre. De er valgt på samme vilkår, og man kan ikke bare slippe af med dem. Derfor er det vigtigt at få det til at fungere bedst muligt,” siger han.
Psykologen: Gode kristne værdier kan blive en hæmsko
Problemet med et besværligt medlem eller en besværlig kandidat, der stiller op til menighedsrådet eller bestyrelsen, kan tage sig forskelligt ud, lyder det fra psykolog Irene Rønn Lind, der er forfatter til bogen ’Forklædt. Pæne psykopater og deres ofre”. Heri beskriver hun psykopater generelt, og som de optræder i kirkelige miljøer. Bogen udkom tidligere i år i sjette oplag.
I de fleste tilfælde vil der være tale om, hvad man vil kalde almindelige samarbejdsvanskeligheder, i langt færre situationer har man at gøre med et decideret magtmenneske eller et medlem med dominerende psykopatiske træk.
”Vi skal passe på med at diagnosticere vore medmennesker. Som oftest er der ikke tale om psykopati, når et medlem i et menighedsråd opleves besværligt, men derimod mere almindelige former for samarbejdsvanskeligheder forårsaget af, at vi er forskellige personlighedstyper,” slår hun fast.
Hun forklarer, at et meget rigidt rådsmedlem, der udelukkende tænker i systemer og kasser, kan forårsage problemer, på samme måde som et meget logisk tænkende rådsmedlem kan give de øvrige medlemmer grå hår i hovedet, hvis han ikke formår at give spillerum for nytænkning og fortolkningsfrihed. Modsat kan et meget visionært, mere flyvsk og talende medlem også give anledning til samarbejdsvanskeligheder.
Det kan også være brydefuldt at håndtere et medlem, der har svært ved at forstå sociale spilleregler og eksempelvis kan komme til at fylde uhensigtsmæssigt meget på møderne.
”Det kan være svært at rådgive generelt om samarbejdsvanskeligheder, fordi de kan tage sig meget forskellige ud og rumme mange nuancer. Men helt generelt er struktur, forretningsgange og tydelig ledelse et godt redskab til at sikre et nogenlunde fornuftigt samarbejde,” råder hun.
Hun peger tillige på et særligt aspekt ved samarbejdsvanskeligheder i en kirkelig kontekst.
”Kristne idealer som tilgivelse, omsorg og næstekærlighed er i udgangspunktet gode og sunde idealer, men de kan også have en slagside, hvis man tolker det i retningen af, at man ikke skal sætte grænser,” siger hun.
Hun forklarer, at det kan resulterer i, at man ikke får grebet ind i tide overfor et problem, fordi det for eksempel bliver en værdi ikke at dømme andre.
”Her er det vigtig at skelne imellem at dømme et andet menneske og bedømme et andet menneskes adfærd og så sætte ind overfor denne. I virkeligheden kan det være mere næstekærligt at handle end at lade stå til eller undlade at sætte grænser,” siger Irene Rønn Lind.
Er der tale om et decideret magtmenneske eller et medlem med psykopatiske træk er situationen langt vanskeligere.
”I langt de fleste tilfælde er der som sagt tale om samarbejdsvanskeligheder og ikke psykopati, men når det er sagt, er det selvfølgelig også væsentligt at forholde sig til denne mulighed,” siger Irene Rønn Lind.
Hun forklarer, at det ofte vil tage lang tid at opdage, at et menneske har psykopatiske træk. Ofte vil man også være meget i tvivl om, hvorvidt det er en selv og ikke den anden, der er noget galt med.
”Et menneske med psykopatiske træk vil netop føde denne tvivl, og du vil risikere at gå nedbrudt ud af mødet med sådan et menneske,” fortæller hun.
Mennesker med psykopatiske træk vil oftest skabe et organisatorisk og relationelt rod omkring sig.
”Der vil som regel opstå ulmende konflikter, og folk vil blive sat op imod hinanden. En psykopat er mester i at sætte kiler ind blandt folk for at skabe splid blandt andre og sætte sig selv i en gunstig position,” siger hun.
Irene Rønn Lind giver et eksempel på, hvordan det kan foregå: Et menighedsråd mødes til et socialt arrangement og Lars, der er medlem af rådet, cirkulerer rundt og taler fortroligt med samtlige medlemmer. Til Henriette omtaler han i al fortrolighed en række problemer med Hans, men ti minutter senere stiller han, igen i al fortrolighed, Henriette i et dårligt lys overfor Hans. Sådan fortsætter han rådet rundt og måske videre til det kirkelige personale.
”Det han opnår herved er, at alle indgår i en fortrolig relation med ham, men samtidig er der sået en masse tvivl, skepsis og konfliktpotentiale i det samlede råd,” siger hun.
Når hun er ude at undervise om psykopati bruger hun ofte et illustrativt billede: Termitter nedbryder et stort træ indefra, men udvendigt vil man ikke bemærke noget førend træet braser sammen. På samme måde opererer mennesker med psykopatiske træk.
”Derfor kan mødet med en psykopat være meget vanskeligt at stille noget op overfor. Måske har en enkelt opdaget, at noget er galt, men fordi psykopaten har spundet et usynligt net af konflikt og relationelt rod omkring sig, kan det være vanskeligt at handle for det enkelte medlem,” siger Irene Rønn Lind.
Hvis der er konsensus om problemet i menighedsrådet kan en vej frem være at stå sammen og være meget opmærksom på, at man ikke vil lade medlemmet, der udviser psykopatiske træk, komme imellem sig.
”Det er vigtigt, at man holder sin sti ren og ikke medvirker til nogen form for bagtalelse,” lyder rådet.
Irene Rønn Lind råder også til, at man har klare forretningsgange og ikke afviger fra eller bøjer regler.
”Ofte vil det også være nødvendigt at søge hjælp fra professionelle, der kender til denne problematik. Får man hjælp fra fagfolk, der ikke kender til denne problematik, kan konfliktmægling bringe endnu større frustration, fordi en psykopat ofte vil kunne fordreje situationen og ende med at få medhold,” siger hun.
Af og til, lyder det fra Irene Rønn Lind, er det eneste man kan gøre at fjerne sig selv fra problemet.
”Der kan være en tendens til at man tåler for meget i kirkelige sammenhænge, fordi man ser en værdi i at opofre sig for Guds riges sag. Men det er problematisk, hvis det ideal bliver et redskab til fastholdelse i en sådan situation,” siger hun.
Landsforeningen af Menighedsråd: Demokratisk modenhed og handlekraft er løsningen
”En modstand mod en bestemt kandidat eller et medlem af menighedsrådet kan være et udtryk for demokratisk umodenhed. Og det skal man passe på med,” lyder formaningen fra formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard.
Hvis man finder en kandidat eller et valgt medlem besværligt, handler det ofte om, at man har forskellige syn på og tilgange til arbejdet. Her er det vigtigt at komme i hu, at alle er demokratisk valgt til rådet og bør høres på lige fod, mener han.
”Når det er sagt, kan man godt nogle gange have en oplevelse af, at et medlem forsøger at sabotere rådets arbejde,” medgiver han.
Hans løsningsforslag er god ledelse og en god forretningsorden.
”Menighedsrådet vedtager selv sin forretningsorden, og har derfor mulighed for at gøre den meget specifik. På den måde kan man for eksempel forhindre ufrugtbare diskussioner, og at et enkelt medlem sætter sig på drøftelserne i en grad, så det virker trættende på de andre medlemmer,” foreslår han.
På samme måde, kan man helt legitimt sørge for ikke at vælge det pågældende medlem til tillidsposter.
”Og her er det vigtigt, at man er sig sit ansvar bevidst og er villig til at tage den konfrontation, som det kan være,” siger han.
I det hele taget, mener Søren Abildgaard, handler det om at være sig sit ansvar bevidst og agere demokratisk modent.
”Hvis man forud for et valg har betænkeligheder ved en kandidat, der genopstiller, så har man altså mulighed for at tale objektivt om det på møderne i valgprocessen. Man kan ikke bare holde det indendørs og undlade at tale om det, man må som siddende menighedsråd tage ansvar for rekrutteringen. Selvfølgelig i respekt for, at det er et demokratisk valg,” siger han.
Hvis tingene spidser til eller er gået i hårdknude er det altid en mulighed at søge rådgivning i Landsforeningen af Menighedsråd.
”Man kan for eksempel få hjælp til at udarbejde en god forretningsorden,” siger formanden.
Læs også Landsforeningen af Menighedsråds kodeks for god ledelse i folkekirken her.