En pressemeddelelse er skriftlig information, vi stiller til rådighed for journalisten, men det er helt op til ham, om han vil bringe det eller ej. Og i hvilket omfang, han vil redigere i det først. Til gengæld er der tale om dejlig gratis omtale, hvis det lykkes.
Mange medier drukner i pressemeddelelser, så det er vigtigt at skille sig positivt ud. Her er seks gode råd til, hvordan du fanger journalistens interesse og med størst sandsynlighed opnår den ønskede omtale. Sammenfattende for alle seks punkter er, at pressemeddelelsen skal fremstå interessant set med læserens øjne og samtidig være skrevet, så den kan bruges med mindst mulig redigering.
1. Historiens vinkel
Pressemeddelelsen kan tage sig meget forskellig ud alt efter den vinkel, der vælges på historien. En journalist vil altid prøve at finde den mest interessante vinkel, hvis han selv skulle skrive historien. Derfor skal vi prøve at tænke som en journalist, når vi skriver en pressetekst til ham. En artikel uden vinkel er sjældent spændende læsning. For eksempel kunne pressemeddelelsen om en kommende pastagudstjeneste med sang af børnekoret fredag have følgende vinkler:
- Forsørgervinklen: Spar madlavningen på fredag og nyd en hyggestund med børnene.
- Kristendomsvinklen: Gud leges ind, mens vi spiser pasta.
- Lokal vinkel: Børnene fra 3. årgang på Lindevangens skole optræder.
- Kirkevinklen: Lindelundskirken trækker børn til med utraditionel familiegudstjeneste.
- Stressvinklen: Få skuldrene ned efter en lang arbejdsuge og lad børnene smæske sig i pasta, mens præsten taler om kristendom.
- Præstevinklen: Lindevangkirkens præst Verner Vedstad bag succesinitiativ, der får børn til at strømme til kirken.
- Politisk vinkel: Månedens pastagudstjeneste samler børnene og lærer dem om mobning.
2. Det ikke-forventelige hitter
Det er ikke overraskende, at kirken laver krybbespil til jul, eller at der serveres pasta til pastagudstjenesterne. Det er muligt, at det får nogle få linjer i bladet, men det er ikke den slags historier, der får journalisten til at slå vejrmøller på vej hjem fra arbejde. Men hvis præsten selv spiller Jomfru Maria i krybbespillet, eller hvis 50 børn selv skal lave pastaen, så er det en anden sag. Det ikke-forventelige fænger journalisten, fordi han ved, det fænger læseren.
3. Hey! You. See. So.
- Hey! Opbyg historien i fire dele. Først skal opmærksomheden fanges med en spændende overskrift, der serverer essensen af budskabet.
- You. Nu er opmærksomheden fanget, og de efterfølgende par linjer skal involvere læseren og med få ord fortælle hele historien.
- See. Herefter uddybes historien med beskrivelser, citater fra præsten eller andre. Det er her, du kommer kød på og tilfredsstiller den nysgerrighed, som ”Hey!” og ”You” delen har skabt.
- So. Til sidst kan du supplere med baggrundsinformation for den meget interesserede læser. Handler pressemeddelelsen for eksempel om jeres nyrenoverede kirke, så er det her, du kan fortælle, hvorfor den skal renoveres igen, og hvornår det blev gjort sidst. Denne type informationer er normalt ikke afgørende for historien. Derfor skal det stå til sidst. Journalistens redigering af pressemeddelelsen foregår nemlig med en saks nedefra. For at få avissiden til at gå op, klippes artiklerne til, så de passer. Derfor skal det vigtigste stå først og det mindst vigtige sidst.
4. Fire gange H
Ofte er der kun plads til overskriften og et par linjer i bladet. Det vil sige Hey! og You. Derfor skal essensen i budskabet leveres på de første par linjer. Sørg derfor for, at følgende 4 hv-spørgsmål bliver besvaret i de første par linjer. Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår?
5. Ordentlige pressefotos
Sørg for skarpe fotos i høj opløsning, som er gode til at understøtte historien. Dermed diskvalificeres standardfotoet af kirken eller præsten. Er der tale om en pastagudstjeneste, vil en glad unge med pasta i hele hovedet være meget bedre. Lav gerne en billedtekst til fotoet. For eksempel ”Peter på syv elsker Humlebæk kirkes pasta.” Husk også at have ophavsretten og eventuelt forældreaccept på plads.
6. Parat til spørgsmål
Oplys altid navn og telefonnummer på en person, der kan besvare eventuelt spørgsmål fra journalisten. Her er det vigtigt, at personerne rent faktisk er til at træffe. Også klokken 22.30. At være journalist er ikke et 9-16 job, og hvis journalisten ikke kan få fat i dig, når han har brug for det, kan det nemt betyde, at han vælger at bringe en anden pressemeddelelse, hvor kontaktpersonen var til at få fat i.
Claus Due er rådgiver og indehaver af rådgivningsvirksomheden Dialog med Sognet, samt næstformand og kasserer i Humlebæk Menighedsråd