Præst og organist: Man bliver nødt til at arbejde sammen om liturgien

I Lindevang Kirke på Frederiksberg er der tradition for et tæt og godt samarbejde mellem præst og organist. Kirke.dk har besøgt kirken for at finde ud af, hvad de gør rigtigt

"Salmevalget kan være et potentielt konfliktfyldt område, fordi det traditionelt er præsten, der står for salmevalget," siger sognepræst Christiane Gammeltoft-Hansen fra Lindevang Kirke, der har et tæt samarbejde med organist Lars Sardemann.
"Salmevalget kan være et potentielt konfliktfyldt område, fordi det traditionelt er præsten, der står for salmevalget," siger sognepræst Christiane Gammeltoft-Hansen fra Lindevang Kirke, der har et tæt samarbejde med organist Lars Sardemann. Foto: Jakob Hansen

Organist Lars Nielsen Sardemanns lange- og pegefinger svæver lydløst over præst Christiane Gammeltoft-Hansens hoved, så de danner et par kaninører over den intetanende præst. De er stillet op til fotografering foran orglet i Lindevang Kirke på Frederiksberg.

Da Christiane Gammeltoft-Hansen gør mine til at vende sig om, trækker han lynhurtigt fingrene til sig og ser uskyldig ud. De bryder begge ud i latter.

”Det gode samarbejde,” siger han og sætter sig over til orglet.

Han begynder at spille, og som når en ballon fyldes med luft, fylder det enorme instrument kirkerummet med lyd. Christiane Gammeltoft-Hansen agerer nodevender, mens hans fingre suser hen over manualerne. 

Lars Sardemann er uddannet organist og kordirigent fra København og London og har været organist ved Lindevang kirke siden 2010. Han har modtaget adskillige legater og skrevet musik til både Kirkesangbogen og musikforestillingen "Steppeulven".

Næsten lige så pludseligt som han er begyndt, afslutter han sin koncert med en teatralsk viften med hænderne, der får Christiane Gammeltoft-Hansen til at grine. Vi går ind på organistens kontor, hvor de tager plads i en sofa. 

Hun har været præst i kirken siden 2008, er vokset op med musik og har bidraget til både "Kirkesangbogen" og salmebogen "100 salmer" fra Eksistensen.

Det gensidige engagement

Lindevang Kirke er ofte blevet fremhævet som et sted, hvor samarbejdet mellem præst og organist fungerer rigtig godt, og hvor det gode samarbejde har været med til at højne niveauet både musikalsk og liturgisk.

”Man har en pligt til at inspirere hinanden, og man har pligt til at være nysgerrig på hinandens fag,” siger Lars Sardemann, da han bliver spurgt ind til, hvorfor samarbejdet fungerer så godt. 

Foto: Jakob Hansen

Ifølge Christiane Gammeltoft-Hansen er det vigtigste, at man tænker både ord og musik som en del af det forkyndende arbejde:

"Tidligere har man i kirkelige sammenhænge tænkt, at musikken var i ordets tjeneste, men her ser vi både ord og musik som en del af forkyndelsen," siger hun og fortsætter:

"Musikken og ordene er begge med til at skabe den helhed, som gudstjenesten er. På den måde er der også en respekt for hinandens faglighed og for, at både ordene og musikken er afgørende for liturgien."

Lars Sardemann er enig:

En udfordring er, hvis man bliver låst fast i sit eget spor 

Organist Lars Sardemann

"Det handler jo om, at man som kirkemusiker kommer ud af sin boble og ikke bare kører i sit eget spor. Det hele skal integreres i bevægelsen i højmessen: Både hvordan vi (kirkekoret, red.) fysisk placerer os i rummet, så vi harmonerer med linjerne og akserne i arkitekturen, men også i forhold til flowet i højmessen og i liturgien." 

Udfordringer og hyppige møder

"En udfordring er, hvis man bliver låst fast i sit eget spor," siger Lars Sardemann.

"I en travl kirke med mange projekter, hvor alle kan være meget ude af huset, kan man glemme at mødes tit nok, og så glemmer man faktisk hinanden. Det betyder, at dialogen bliver fattig, for man glemmer at bringe hinanden i samspil," fortsætter han.

Christiane Gammmeltoft-Hansen tilføjer:

"Salmevalget kan også være et potentielt konfliktfyldt område, fordi det traditionelt er præsten, der står for salmevalget. Men ofte kan organisten have mere musikalsk viden og flere erfaringer på området."

"Her er det vigtigt, at de to fagligheder mødes og bliver ved med at vekselvirke og påvirke hinanden. Det er et stort tab, hvis der ikke er gensidig respekt for hinandens faglighed, for så får man ikke gjort brug af hinanden," siger hun og tilføjer, at man ofte kan undgå konflikter, hvis man sørger for at mødes jævnligt. 

Lars Sardemann mener, at måden, man i det hele taget kommunikerer internt i kirken, også er vigtig for samarbejdet i det daglige:

"Hvis der er rod på de indre linjer, med dobbelt-bookinger, dårlig planlægning, og ting og sager, så kan det hurtigt blive årsag til en masse frustationer, og det er simpelthen for dumt, hvis det går ud over det gode samarbejde. Det skal der bare være styr på." 

Pejlemærker

De er dog begge enige om, at nøglen til samarbejdet skal findes i viljen til at kunne sætte sig ind i hinandens fag og tankegang: 

Da vi skulle finde en ny placering til døbefonden, skulle den stå lige der, hvor jeg mener, det er ideelt at have kor og orkester stående, så det havde vi meget svært ved at blive enige om. 

Organist Lars Sardemann

"Helt generelt vil jeg gerne opfordre til, at man, både på konservatoriet, på pastoralseminariet og i forbindelse med efteruddannelser, laver endnu flere kurser, hvor begge faggrupper medvirker, så man ligesom tvinges ind i hinandens faglighed," siger Lars Sardemann.

Han udtaler ordet "tvinges" ekstra tydeligt, mens han laver en vridende bevægelse med fingrene.

Foto: Jakob Hansen

Lindvang Kirke er et liturgisk forsøgssogn, og ifølge Christiane Gammeltoft-Hansen har det haft en særdeles positiv betydning for samarbejdet:

"Vi har forpligtet os på en samtale, en lidt mere intensiv samtale, om vores liturgi. Det har været rigtig godt, for det har betydet, at vi har måtte udpege nogle fælles pejle-mærker, som vi har arbejdet efter."

Uenigheder

Men selv i det bedste samarbejde kan man blive uenige, og Lindevang Kirke er ingen undtagelse:

"Da vi skulle finde en ny placering til døbefonten, skulle den stå lige der, hvor jeg mener, det er ideelt at have kor og orkester stående, så det havde vi meget svært ved at blive enige om," smiler Lars Sardemann og kan ikke helt lade være med at grine. 

"Men i sidste ende måtte jeg også erkende, at det jo ikke er mit teologiske ansvar, hvor meget døbefonten skal fylde i kirkerummet. Det er ganske enkelt ikke mig, der skal døbe i fonten. Men jeg blev taget med i overvejelserne, og det synes jeg var virkeligt flot."

Han kigger på præsten, der også godt kan se det sjove i, at dåben kom i vejen for orkesteret. 

Keep Calm

"Derfor er respekt og tillid så væsentligt," siger hun.

"Det gode samarbejde handler i virkeligheden meget om at huske sig selv på, at når den anden har en mening, så ligger der ofte velovervejede og faglige argumenter bag. Man kan godt være uenige, men derfor kan den anden godt have vægtige argumenter for sin sag."

Da interviewet er færdigt, rejser alle sig og bevæger sig ud af Lars Sardemanns kontor. På vejen ud, på siden af det store orgel, lige over et nodestativ, hvorpå organistens salmebog ligger, er der sat et lille stykke papir fast med sticky-tack. 

Der står Keep Calm and trust the Pastor. 

Foto: Jakob Hansen