Ny folkekirkestatistik

Ny kirkestatistik: Sådan kan sognet bruge tallene

De netop offentliggjorte kirketal fra Danmarks Statistik kan bruges til at sætte fokus på, hvad der skal arbejdes med i det lokale sogneliv, mener teologisk konsulent Karen Marie Leth-Nissen. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Danmarks Statistik har netop offentliggjort kirkestatistikken for 2019, og den er et godt redskab til at stille skarpt på konkrete indsatser i sogne og provstierne, mener ekspert

Kirketallene for 2019 er netop blevet offentliggjort af Danmarks Statistik.

Tallene kan med fordel bruges til at stille skarpt på, hvorvidt der er særlige områder, som de enkelte sogne og provstier bør arbejde med, mener Karen Marie Leth-Nissen, ph.d. og teologisk konsulent i Lolland-Falsters Stift.

”Man kan lave en statistik, der viser et sogns indbyggertal i aldersgrupper. Så kan man for eksempel se, om der kommet flere børn eller pensionister, når man trækker tal over flere år."

"Er der kommet flere børn, kan man tage en snak om, om man har nok børneaktiviteter. Ligeledes kan tallene bruges i forhold til menighedsrådsvalget til efteråret. Er der mange i en bestemt aldersgruppe, man gerne vil have til at stille op?”

Når man arbejder med statistikken for et sogn i aldersgrupper, skal man søge på indbyggertallet og ikke blot på medlemmer af folkekirken. Fordi man ifølge Karen Marie Leth-Nissen er folkekirke for alle beboerne i sognet. Men også fordi det kan pege på nogle generelle tendenser, der har betydning.

”Er man sogn i et yderområde og har fornemmelsen af, at færre bruger kirken, vil en statistik, der viser, at der simpelthen bor færre mennesker i sognet end tidligere, være en slags trøst. Det vil nemlig vise, at det ikke er kirken eller sognet, der er noget galt med, men at man er påvirket af den generelle tendens til vandring fra land til by.” 

Er kirkens samarbejde med skolerne godt nok?

Et andet konkret tal, Karen Marie Leth-Nissen finder interessant, er antallet af unge, der bliver døbt.

”I det sogn, hvor jeg bor, var der for et par år siden 16 konfirmanddåb. Men sidste år var det faldet til seks dåb inden for aldersgruppen. Så stort et udsving kan bruges til at tage en snak om, hvorvidt der er noget, der har forandret sig, og om samarbejdet med skolerne i sognet er så godt, som man tror.”

Tre ting, sognet bør stille skarpt på ifølge Karen Marie Leth-Nissen

1. Indbyggertallet i et sogn fordelt på aldersgrupper

2. Antallet af konfirmanddåb

3. Antallet af begravelser uden præst

Hold øje med begravelser uden præst

De samlede tal fra Danmarks Statistik er ifølge Karen Marie Leth-Nissen overordnet set ret stabile og afspejler ikke store, dramatiske udsving. Dog hæfter hun sig ved det stigende antal personer, der bliver begravet uden deltagelse af en præst. 

I 2019 var dette tal oppe på 16 procent, mens det til sammenligning blot var ni procent i 2006. En ændring man bør forholde sig til også i en lokal sammenhæng, mener Karen Marie Leth-Nissen.  

”Hvis man ud af statistikken kan se, at det har ændret sig lokalt, er det en god ide at tage en snak om, hvad årsagen kan være. Kan det for eksempel være en lokal bedemand, der siger, det koster ekstra at blive kørt til kirken? Eller kan det være, at nogen har haft en dårlig oplevelse med en kirkebegravelse?”

Et godt redskab for sognet

Disse eksempler er så enkle, at alle kan bruge dem og derved få en snak om, hvad man kan gøre lokalt

Karen Marie Leth-Nissen, teologisk konsulent Lolland-Falsters Stift

Som teologisk konsulent i Lolland-Falsters Stift arbejder Karen Marie Leth-Nissen med at udbrede brugen af statistik i udviklingen af det lokale sogneliv. En tilgang, hun håber, sogne over hele landet vil gribe til.

”Der er mange muligheder, og disse eksempler er så enkle, at de fleste kan bruge dem og derved få en snak om, hvad man kan gøre lokalt. Desuden er det interessant, hvis man også ser på tallene på provstiplan, for at se forskelle, men også muligheder for at løfte på tværs af sognene.”

Se tallene for dit sogn: Hvordan udvikler forholdet mellem fødte og døbte sig?
Ny folkekirkestatistik For abonnenter på Kirke.dk

Se tallene for dit sogn: Hvordan udvikler forholdet mellem fødte og døbte sig?

Hvert år i februar offentliggør Danmarks Statistik de seneste tal for folkekirken - helt ned på sogneniveau. Her er Kirke.dk's guide til, hvordan du ser udviklingen i dåb i dit lokale sogn

Ny folkekirkestatistik

Hvert kvartal offentliggør Danmarks Statistik de seneste tal for folkekirken i Statistikbanken. Tallene for fjerde kvartal, som publiceres i februar, er særligt interessante, fordi de gør det muligt at se den samlede tendens for det forløbne år.

Statistikken, som går tilbage til 2006, viser medlemstal, kirkelige handlinger og ind- og udmeldelser helt ned på sogneniveau.

Samtidig er der en række muligheder for at filtrere tallene efter forskellige parametre, for eksempel herkomst, alder, uddannelse og socioøkonomisk status. For eksempel hvor mange indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande, der er medlem af folkekirken. Eller hvor mange efterkommere af indvandrere, der er medlem.

Det er kun en del af den data, som Danmarks Statistik råder over, der bliver gjort offentligt tilgængelig.