Kunstgrebet: "Tryllefløjten" af W. A. Mozart og Emanuel Schikaneder
I denne uges Kunstgrebet anbefaler Nils Holger Petersen at lade sig inspirere til prædikenskrivningen af figuren Papageno i Mozarts "Tryllefløjten" fra 1791
For begge evangelieteksterne, men mest direkte for teksten om at tage imod Himmeriget som et barn, kan der findes inspiration i W.A. Mozarts og tekstforfatteren Emanuel Schikaneders sjove, men ikke kun sjove, figur Papageno i operaen "Tryllefløjten" (1791).
Hen mod slutningen vil Papageno ‒ i ægte og barnlig ‒ fortvivlelse begå selvmord, fordi han ikke kan finde en kæreste. Han forhindres i sit forehavende af operaens tre (magiske) drenge, der fører ham til hans Papagena. Når de mødes, stammer de begge i betagelse: Pa-pa-pa… og bryder overvældede ud i jubel.
Når de derpå synger om forventningen om de børn, de vil have, udtrykker tekst og musik samstemmende en barnlig umiddelbarhed og dyb glæde, den højeste følelse: ”Es ist das höchste der Gefühle”, overvældelse og barnlig umiddelbarhed i ét. Jeg tror, det er den barnets åbenhed, der ligger bag Jesu ord i Mark. 10, 15.
