Fem mennesketyper, som gerne vil i menighedsrådet

Mange er interesserede i at stille op til menighedsrådsvalg, hvis de får en personlig opfordring. Det viser en stor undersøgelse, der også tegner et signalement af fem forskellige typer, der bare venter på at blive spurgt

Ifølge FUVs rapport er der fem typer, der er villige til at stille op ved et menighedsrådsvalg. Billedet viser en afstemning på årsmødet for Landsforeningen af Menighedsråd.
Ifølge FUVs rapport er der fem typer, der er villige til at stille op ved et menighedsrådsvalg. Billedet viser en afstemning på årsmødet for Landsforeningen af Menighedsråd. Foto: Kåre Gade

“Kender du typen?” spørger DR’s livsstilseksperter uge efter uge i programmet af samme navn, når de besøger en kendt danskers hjem.

Samme spørgsmål kan menighedsråd landet over med stor relevans stille sig selv og hinanden, når det gælder rekruttering til det kommende menighedsrådsvalg i 2020: Hvilke typer er villige til at engagere sig i menighedsrådsarbejdet?

Netop det spørgsmål har sociologisk vidensarbejder Steen Marqvard Rasmussen fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter forsøgt at besvare i rapporten ”Kandidatvillighed – at være eller ikke være kandidat til menighedsrådet”, som blev udarbejdet for Kirkeministeriet i 2017.

For nogle vil undersøgelsens mest markante indsigt være, at det faktisk slet ikke er så umuligt endda at finde borgere, der gerne vil engagere sig i menighedsrådsarbejde. Knap otte procent af de godt 2700 folkekirkemedlemmer, som er blevet spurgt, har svaret, at de allerede har overvejet at stille op, eller at de vil stille op, hvis de bliver opfordret til det.

”En anden vigtig indsigt er, at det er altafgørende, at man kommer med en personlig opfordring til potentielle kandidater. På den måde minder menighedsrådene om det almindelige foreningsliv, hvor det også gælder, at frivillige gerne vil opmuntres til at engagere sig,” siger Steen Marqvard Rasmussen.

I rapporten konstruerer han på baggrund af datagrundlaget fem typer, der er villige til at stille op ved et menighedsrådsvalg. En af de ting Steen Marqvard Rasmussen har målt, er hvor religiøse de potentielle kandidater er.

Det har han gjort ved hjælp af et måleinstrument udviklet af den tyske teolog og religionspsykolog, Stefan Huber. Instrumentet stammer fra hans doktorafhandling og måler, hvor religiøse folk er, altså religiøsitetens intensitet, og ikke hvad folk tror på, altså indholdet.

Gennem videnskabelige analyser er han nået frem til fem dimensioner, man skal spørge ind til, for at kunne sige noget om intensiteten af en persons religiøsitet. Et spørgsmål, man stiller, er for eksempel, hvor ofte pågældende person beder eller mediterer, og et andet spørgsmål lyder, hvor vigtigt det er for personen at deltage i gudstjenester.

På baggrund af disse og otte andre spørgsmål kan man så konstruere et samlet indeks for, hvor intensiv en persons religiøsitet er.

Udover graden af de villige kandidaters religiøsitet har Steen Marqvard Rasmussen undersøgt deres kulturelle orientering samt deres engagement i politik og foreningsliv. Han har også spurgt ind til, om det betyder noget for en potentiel kandidat, hvem der opfordrer vedkommende til at stille op til menighedsrådet: Skal det helst være sognepræsten, en fra lokalsamfundet eller en ven, der spørger?

De fem typer, han har konstrueret på baggrund af den tilvejebragte viden, kan bruges som et aktivt redskab i rekrutteringsprocessen op mod det kommende valg i 2020, da de giver en indsigt i, hvad der fremmer og hæmmer de forskellige typers motivation for at engagere sig i menighedsrådsarbejdet.

Her præsenteres “den menighedsrådserfarne kandidat”, “den kirkeligt og politisk aktive kandidat”, “den meget religiøse kandidat”, “civilsamfundets kandidat” og “sidste-øjebliks-kandidaten”.

1. Den menighedsrådserfarne kandidat

Denne potentielle kandidat er enten nuværende eller tidligere medlem af et menighedsråd og er villig til uden særlige opfordringer at stille op til en ny periode i menighedsrådet.

Mange har enten et familiemedlem eller venner, der sidder eller tidligere har siddet i et menighedsråd, hvilket betyder, at engagementet for flere af disse kandidater både er en familietradition og en vigtig og integreret del af deres sociale liv.

For denne kandidat handler det om mere end bare at udføre en række funktioner: Arbejdet i menighedsrådet er en del af hans identitet, måske derfor er det også typisk for denne type, at han bliver siddende på sin post længe.

Den menighedsrådserfarne kandidat er typisk religiøst anlagt, og det kirkelige engagement har ofte været en del af hans opvækst. Et typisk motiv for at stille sig til rådighed er for denne kandidattype, at arbejdet i menighedsrådet vil styrke tilknytningen til menigheden, hvilket han finder vigtigt.

Andre motiver, der går hyppigt igen i denne gruppe, er, at arbejdet vil ligge i naturlig forlængelse af kandidatens kristne tro, samt et ønske om at styrke folkekirkens position i samfundet.

2. Den kirkeligt og politisk aktive kandidat

Den kirkeligt og politisk aktive kandidat tager allerede aktivt del i det kirkelige liv, hvilket blandt andet betyder, at denne type er villig til at stille op uden særlige opfordringer.

Ofte er det vigtigt for denne kandidattype at sikre sig indflydelse på forvaltningen af kirkens penge, og de skiller sig ud ved, at seks ud af ti har erfaring med foreningsarbejde i et andet regi end kirken. En erfaring, de gerne trækker på i menighedsrådsarbejdet, og som gør, at de er meget selvsikre i deres kandidatur. Det falder dem naturligt at stille sig til rådighed i forhold til en tillidspost.

Ofte oplever de, at arbejdet i menighedsrådet vil lægge sig i naturlig forlængelse af deres kristne tro. De er samlet set mere religiøse end civilsamfundets kandidater, men mindre religiøse end de menighedsrådserfarne kandidater og selvsagt de meget religiøse kandidater.

Over 80 procent af de kirkeligt og politisk aktive kandidater angiver, at deres kandidatur er motiveret af et ønske om at styrke folkekirkens position i samfundet.

3. Den meget religiøse kandidat

Denne kandidattype er kendetegnet ved, at religionen spiller en væsentlig rolle i personens hverdag og orientering i samfundet, og som oftest er de mere søgende og nytænkende end traditionelt orienterede i forhold til tro og kirke.

Ofte er disse kandidater først blevet kirkeligt aktive i en moden alder, og flere tilhører 68’er-generationen. De meget religiøse kandidater har ikke tidligere siddet i et menighedsråd og i modsætning til de menighedsrådserfarne kandidater, er de primært drevet af deres religiøsitet fremfor familietraditioner og sociale relationer.

De adskiller sig tillige fra civilsamfundets kandidater ved at insistere på, at kirken primært er en religiøs institution, der bør profilere sig på at være kristen.

De er typisk ikke fortalere for kulturkristne aktiviteter, men ser gerne en mangfoldighed, når det kommer til musik, liturgi og karakteren af præstens prædiken. Typisk vil de gerne fremme religiøse tiltag som taize-andagter og stillegudstjenester samt en variation i kirkemusikken med genrer som jazz, gospel, rock og rytmisk lovsang, da de ønsker, at kirken skal være relevant for så mange grupper som muligt.

Modsat de øvrige kandidater vil den meget religiøse kandidat gerne opfordres til at stille op til menighedsrådet af sognepræsten fremfor af en ven eller en repræsentant for lokalsamfundet.

En drivkraft, man finder blandt disse kandidater, er tillige ønsket om at styrke folkekirkens position i samfundet. Derudover føler de ofte, at et kandidatur vil ligge i naturlig forlængelse af deres kristne tro.

4. Civilsamfundets kandidat

Civilsamfundets kandidat er den mindst religiøse af de fem typer. Religion og religiøs praksis spiller stort set ingen rolle for denne kandidat.

I stedet er langt de fleste af civilsamfundets kandidater optaget af at integrere kirken i det øvrige lokalsamfund, og de ser gerne, at kirken for eksempel lægger lokaler til eller samarbejder med pensionistklubben eller den lokalhistoriske forening.

De er ofte drevet af at kunne bruge deres erfaringer fra andet foreningsarbejde i menighedsrådsregi og stiller især op til menighedsrådsarbejde, hvis de bliver opfordret til det af en person i lokalområdet. Bliver de det, er de meget modtagelige for en opfordring.

De fleste i denne gruppe vil betegne sig selv som kulturkristne, og mener, at folkekirken især er vigtig, fordi den repræsenterer en fælles kulturarv og fælles værdier, der er vigtige for samfundets sammenhængskraft.

En typisk motivationsfaktor er derfor også ønsket om at styrke folkekirkens position i samfundet.

5. Sidste-øjebliks-kandidaten

Denne kandidats motivationsfaktor er at sikre, at der bliver valgt et fuldtalligt menighedsråd.

De er typisk lokalt forankrede og ønsker at sikre det lokale sogneliv. De ønsker ikke sammenlægninger og frygter, at sognet vil drukne i et fælles menighedsråd for flere sogne. For at undgå dette og redde det lokale menighedsråd, stiller de sig til rådighed.

Som udgangspunkt ønsker sidste-øjebliks-kandidaten dog kun at stille sig til rådighed, hvis menighedsrådet fortæller, at der ikke er kandidater nok, og at man derfor har brug for, at den pågældende stiller sig til rådighed som kandidat.