Vi har spurgt Jacob Øllgaard-Nicolajsen fra Kirkeministeriets økonomiafdeling om den nye ferielovs konsekvenser for lønmodtagere:
Hvad er forskellen mellem den gamle og den nye ferielov?
”Forskellen er, at i stedet for at spare op et helt år og så afholde den et år efter, kan man nu spare op den ene måned og afholde måneden lige efter. Forsinkelsen mellem opsparing og afholdelse af feriedage har man dermed reduceret, blandt andet til fordel for de nye på arbejdsmarkedet, der ellers måtte vente et helt år på at holde lønnet ferie.”
Hvad betyder det for mig som lønmodtager?
”De, der mærker det mest direkte, vil være de nyansatte, der vil begynde at kunne afholde opsparet ferie måneden efter ansættelse.”
Hvor ligger de penge jeg ikke får adgang til?
”De kommer til at ligge i Lønmodtagerens Fond for Tilgodehavende Feriemidler eller hos den nuværende arbejdsgiver, så man ikke får udbetalt opsparet ferie gange to på et år. Her vil de ligge, indtil man forlader arbejdsmarkedet. For mange bliver det, når de går på pension.”
Skal jeg gøre noget selv?
”Det korte svar er nej. Men på et tidspunkt skal arbejdsgiverne indberette til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, og herefter kan man kontrollere, om det er korrekte oplysninger. Men denne proces er endnu ikke færdig.”
Hvem skal være særligt opmærksomme – blandt andet i overgangsperioden?
”Sådan set alle. Der er en lille krølle ved den nye ferielov: De, der har været vant til at holde lange ferier i sommerperioden, kan komme i klemme i overgangsfasen, da en typisk lønmodtager vil have tre uger opsparet, efter at den nye ordning træder i kraft. Her skal man være opmærksom på, om man har sparet nok op. Der er nogle overgangsordninger, man kan gå ind at kigge mere på, hvis man for eksempel gerne vil holde fem ugers ferie.”
Kirkeministeriet beder om, at spørgsmål til den nye ferielov rettes til medarbejdernes faglige organisation eller Beskæftigelsesministeriet.