Guide: Det må ansatte i folkekirken modtage som gave

En gave kan bringe glæde hos den, der modtager gaven, og den, der giver den. Som ansat i folkekirken bør man dog tænke sig om, inden man tager imod en gave eller andre fordele

Ansatte i folkekirken kan undtagelsesvis modtage "taknemmelighedsgaver", eksempelvis når der har været en særlig relation mellem den ansatte og giveren.
Ansatte i folkekirken kan undtagelsesvis modtage "taknemmelighedsgaver", eksempelvis når der har været en særlig relation mellem den ansatte og giveren. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Det mødte stor kritik, da en dansk præst i 2012 modtog en million kroner i arv fra et sognebarn. Præsten blev pensioneret kort tid før hun modtog arven, men var ansat som præst, og deltog, da testamentet blev skrevet. Hvis hun ikke allerede var pensioneret, da hun modtog arven, kunne hun have risikeret en bøde, fængsel eller fyring.

Der gælder nemlig den samme regel for ansatte i folkekirken, som for alle andre offentligt ansatte: som udgangspunkt bør man ikke tage imod gaver eller andre fordele, hvis gaven eller fordelen hænger sammen med ens offentlige arbejde.

Gaver og fordele dækker blandt andet over vin, chokolade, rabatter, ferieture, entrebilletter og pengegaver. Gaver og fordele kan efter omstændighederne blive set som bestikkelse, og det er strafbart for offentligt ansatte at modtage ifølge straffelovens paragraf 144.

Moderniseringsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner udsendte i december 2017 i fællesskab en opdateret vejledning om ”God adfærd i det offentlige”. I den kan man læse en række eksempler på, hvornår man som offentligt ansat skal sige nej tak til gaver, og hvornår man undtagelsesvis gerne må modtage gaver.

Med udgangspunkt i den, og med uddybelser fra Rasmus Paaske Larsen, der er chefkonsulent i Kirkeministeriet, besvares her en række problemstillinger, ansatte i folkekirken kan komme ud for.

Hvornår må ansatte i folkekirken modtage gaver?

Der er enkelte undtagelser fra den overordnede regel om, at offentligt ansatte ikke må modtage gaver.

Hvis der er tale om en lejlighedsgave, for eksempel ved en rund fødselsdag eller en afskedsreception, og gavens værdi ikke overstiger det, man kalder almindelige lejlighedsgaver, vil der som udgangspunkt ikke være noget til hinder for, at man kan modtage gaven.

Det kommer altid an på en konkret vurdering, om gaven overstiger værdien på en almindelig lejlighedsgave, da der ikke findes en fast beløbsgrænse. En flaske rødvin eller en bog kan for eksempel være i orden at modtage ved en reception, mens en dyr årgangsvin som udgangspunkt ikke er i orden at modtage.

Ansatte i folkekirken kan også rent undtagelsesvis modtage beskedne ”taknemmelighedsgaver”, hvis det er uhøfligt at afslå, eller hvis giveren kan blive såret af, at gaven afslås. Den type af gaver ses ofte, når der har været en særlig relation mellem den ansatte i folkekirken og den der giver gaven. Gaven kan for eksempel være lille æske chokolade eller en buket blomster. Ansatte i folkekirken må ikke modtage honorar for eksempel foredrag eller koncerter, der må betragtes som en del af deres ansættelse. Hvis en præst, eller andre ansatte i folkekirken, holder et foredrag i forbindelse med sit arbejde, må han eller hun modtage en beskeden gave som tak. Det kan for eksempel være to flasker vin, som er normalt at modtage efter et foredrag. Hvis præsten derimod holder et oplæg, der ikke er en del af ansættelsen i det offentlige, betragtes det som en bibeskæftigelse, hvor det er i orden at modtage honorar.

Må ansatte i folkekirken modtage rejser, kurser og billetter til arrangementer?

Ansatte i folkekirken må som udgangspunkt ikke modtage rejser, adgang til koncerter eller sportsbegivenheder eller kurser, der er betalt af borgere eller virksomheder, som giver gaverne på grund af den ansattes arbejde. Men der kan dog være tilfælde, hvor en præst må tage imod en rejse eller billet til et arrangement.

I sogne bliver præster, menighedsrådsmedlemmer og andre ansatte i folkekirken ofte nære venner, og det kan derfor være svært at vurdere, om et tilbud om en weekend i sommerhus fra en kollega og ven kan ses som bestikkelse. Det afgørende er, om man modtager gaven på grund af sit arbejde, eller fordi man er nære venner. Den ansatte må derfor afklare på forhånd, om han må tage imod rejsen eller begivenheden.

Må ansatte i folkekirken modtage arv fra sognebørn?

Der gælder de samme regler for arv, som der gælder for andre gaver. Ansatte i folkekirken, og i det offentlige generelt, må ikke skaffe sig fordele på grund af deres arbejde, hverken i form af en gave eller arv.

Der kan selvfølgelig være situationer hvor et sognebarn er i familie med præsten, og der vil som udgangspunkt ikke være et problem i at præsten i den situation modtager arv.

Hvis derimod et ensomt, ældre sognebarn føler en nær relation til sognets præst, og derfor gerne vil skrive præsten ind i sit testamente, begynder advarselslamperne at blinke. Hvis relationen mellem præsten og sognebarnet udspringer af præstens job, skal præsten træde meget varsomt, bruge sund fornuft og lytte til sin samvittighed.

Hvem vurderer, hvilke gaver, der er passende at modtage?

Hvis man som præst i folkekirken er i tvivl om, hvorvidt man må modtage en gave eller fordel, kan man gå til sin foresatte og spørge – for præstens vedkommende provsten og for kirkefunktionærens menighedsrådet. Ved at spørge skaber man også åbenhed ved at fortælle, hvad gaven er, og i hvilken sammenhæng gaven er givet.

Hvis den foresatte så mener, at det er en dårlig idé at modtage gaven, må man sige til giveren, at man ikke kan modtage gaven, da gaven kan bringe en i konflikt med straffeloven.