Hans-Christian Jørgensen fik sin debut som menighedsrådsmedlem i Christianskirken i Lyngby, da han var 28 år. Et engagement, der er fortsat gennem mere end 25 år, de sidste 12 år som formand.
”Min indgang til menighedsrådet var gennem den lokale FDF-kreds,” fortæller han og peger på, at hvis man først er involveret i et stykke arbejde ved kirken, er det nemmere at stille op til menighedsrådet.
Derfor er medejerskab et nøglebegreb, hvis han skal give sine bedste råd til de mange menighedsråd landet over, der har svært ved at rekruttere kandidater frem mod valget i 2020.
”Jeg tror, vi har haft let ved at finde kandidater, fordi vi har valgt at inddrage menigheden i kirkens liv i et stort omfang,” siger han.
Kirke.dk har bedt Hans-Christian Jørgensen om at give sine tre bedste råd til, hvordan man sikrer sig at have nok kandidater til det kommende menighedsrådsvalg i 2020.
1. Inddrag så mange frivillige som muligt
”Vi har frivillige kordegne, frivillige oplæsere, frivillige, der åbner og lukker for kirken. Vi har mange frivillige, og det betyder, at mange føler et ansvar for kirken."
"Det betyder også, at det bliver nemmere at stille op ved et menighedsrådsvalg,” siger formanden og forklarer, at engagementet afføder en erkendelse blandt de mange frivillige.
”De bliver opmærksomme på, at menighedsrådet er med til at igangsætte og understøtte de mange aktiviteter, som de er glade for. I dagligdagen er det jo meget præsterne og medarbejderne, som man møder i kirken, hvor menighedsrådet er knap så synligt,” siger han.
Han slår fast, at hvis mange er engagerede i kirkens liv og arbejde, er det langt nemmere at rekruttere til menighedsrådet.
2. Begynd rekrutteringsprocessen i god tid
Et år før kalenderen siger menighedsrådsvalg, sætter Hans-Christian Jørgensen rekruttering af nye medlemmer på dagsordenen.
”Det skal ikke komme som en overraskelse, at der er valg,” siger han og forklarer, at første del af processen handler om, at de siddende rådsmedlemmer skal finde ud af, om de vil fortsætte eller gå af.
”Herefter tager vi hul på en samtale om, hvem der kunne være interesserede i at stille op, og så begynder vi langsomt at danne relationer og at tale med folk,” fortæller han.
”Det er også meget vigtigt, at det er hele menighedsrådet og ikke bare formanden, der bruger tid og kræfter på at rekruttere. Det er lidt en kæphest for mig, fordi det ellers bliver alt for indspist. Det er vigtigt, at menighedsrådet bliver sammensat så bredt som muligt, så flest mulige aspekter fra sognet og menigheden er repræsenteret."
"Derfor er det vigtigt, at hele rådet bidrager til processen,” siger han og nævner også, at det er vigtigt, at man som menighedsråd i god tid får oplyst menigheden og lokalsamfundet om det forestående valg.
3. Menighedsrådet skal være aktive i kirkens liv
”Menighedsrådet skal komme ned på jorden og tage aktivt del i menighedens liv. De skal være nærværende og have fingeren på pulsen. Det er her, man får en berøringsflade, som man kan rekruttere ud fra,” siger han og tilføjer, at det ikke betyder, at man som menighedsrådsmedlem skal være at finde på kirkebænken hver søndag.
”Tværtimod, måske. Det er vigtigt, at de forskellige rådsmedlemmer deltager i forskellige ting og får kontakter på tværs. Det kan være sogneaftener eller kor, det vigtige er, at man er med og møder mennesker. Det er her, relationerne opstår,” siger han.
I det hele taget er de forskellige aktiviteter i kirken et fremragende rekrutteringsgrundlag.
”Hvis du stiller dig ud et tilfældigt sted på gaden og vil rekruttere til menighedsrådet, vil du ikke have meget held med det. Men prøv en tirsdag aften til gospel. Her vil interessen være der, fordi de ved, at der skal gøres et stykke arbejde, for at de kan synge i gospelkoret,” siger han.