Fem trin til at finde og søge det rette præsteembede

Præster får de bedste embeder ved at afsløre viden om sig selv og de ledige sogne i ansøgningen, mener underviser ved Folkekirken Uddannelses- og Videnscenter

Fem nye præster ordineres af biskop Lise-Lotte Rebel i Helsingør Domkirke. Som ansøger til et embede er det vigtigt, at man tør at stå ved sine holdninger og prioriteringer, siger Ulla Morre Bidstrup, FUV.
Fem nye præster ordineres af biskop Lise-Lotte Rebel i Helsingør Domkirke. Som ansøger til et embede er det vigtigt, at man tør at stå ved sine holdninger og prioriteringer, siger Ulla Morre Bidstrup, FUV. Foto: Kåre Gade / Helsingør Stift

Selv i en tid, hvor der tales om præstemangel, er det ikke usædvanligt, at 20, 30 eller endda 40 ansøgere konkurrerer om den samme stilling. Hvordan kommer man så godt som muligt fra start, når man beslutter at søge et præsteembede?

Her kommer en række tips til, hvordan man finder den rette stilling og skriver en god jobansøgning. Rådene kommer fra Ulla Morre Bidstrup, uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV).

1.    Sæt dig ind i sognet

Som ansøger skal man først og fremmest tænke over, hvor man passer ind. I byen eller på landet, og kan man se sin familie bo midt i arbejdspladsen? Vil man have mange eller få kolleger, fornyelse eller tradition?

”Man skal overveje, om man har lyst til og sans for de dele af præstegerningen, som der vil være mest af det pågældende sted. Er det et sted med mange tjenester? Er det mest kirkelige handlinger eller søndagsgudstjenester? Er der brug for at drive det eksisterende videre eller tænke nyt?” siger Ulla Morre Bidstrup.

2.    Stå ved prioriteringer

Når man har fundet et attraktivt og ledigt embede, kommer man til ansøgningen. Her er det essentielt at kunne beskrive både sig selv og det pågældende sogn, så konkret som muligt. Hvad er mulighederne og udfordringerne, og hvordan ser man sig selv bidrage med sine nævnte egenskaber, sin personlighed og kirkelige ståsted?

”De fleste af os ønsker at stille os positivt til det hele, men hvis man ikke står ved sine prioriteringer, bliver man utydelig og utroværdig,” siger uddannelseslederen og fremhæver vigtigheden af at sætte sig ind i sognet:

3.    Vis kendskab til sognet

”Standardansøgninger duer ikke. Man skal angive, at man ønsker at være præst netop et sted, hvor for eksempel alle kender alle, der er mange bolde i luften, der er mange kolleger, der er plads til selvstændighed, der er mange børn, unge eller gamle, eller der er en særlig historie, kirkerum eller sammensætning i befolkningen.”

4.    Ring rundt og tag på besøg

Og som præst kommer man ikke udenom den mundtlige og fysiske kontakt:

”Man bør altid ringe til menighedsrådsformand, provst og eventuel kollega. Man skal aftale en samtale med biskoppen, hvis det er første gang, man søger i stiftet. Det er en god idé at tage på besøg og se sogn, præstegård og kirke,” mener Ulla Morre Bidstrup, der påpeger, at vilkårene kan være anderledes ved særligt populære stillinger: 

”Nogle steder venter de dog så mange ansøgere, at de frabeder sig dette individuelt og i stedet holder åbent hus.”

5.    Besvar de vigtigste spørgsmål først

Til sidst skal ansøgningen skal bygges op efter, hvad der er vigtigst at få fortalt. Uddannelseslederen anbefaler at besvare følgende spørgsmål i kronologisk rækkefølge: 

”Hvorfor søger jeg netop denne stilling? Hvad er det for en stilling, jeg søger? Hvad kan og vil netop jeg, som er relevant i forbindelse med denne stilling?”

Se de seneste ledige præstestillinger på Kirkeministeriets hjemmeside.