Den menighedsrådserfarne kandidat: Jeg er gået i min fars fodspor

”Min far har siddet i det samme menighedsråd i 20 år,” fortæller Jakob Jakobsen, der med sine 41 år nu er det yngst siddende medlem af menighedsrådet i Gangsted og Søvind kirker øst for Horsens.

Han driver et landbrug i landsbyen Gangsted, hvor han bor med sin kone og deres tre børn i alderen fem til fjorten år. Da han for godt seks år siden blev valgt ind i menighedsrådet, var han allerede kendt med kirken, hvor han kom trofast til højmesse om søndagen.

Han kendte præsten og de fleste af de øvrige medlemmer af menighedsrådet. Derfor var det også et siddende medlem i rådet, som han i forvejen kendte, der opfordrede ham til at stille op.

Den første periode sad han som menigt medlem, men siden valget i 2016 har han bestridt formandsposten. Med faderens mangeårige engagement i menighedsrådsarbejde fulgte kirkegang - også for sønnen.

”Jeg er blevet slæbt med i kirken mange gange i løbet af min opvækst, og det har selvfølgelig præget mig,” fortæller han.

Hans bedsteforældre og oldeforældre var ikke engagerede i menighedsrådsarbejde, men var derimod aktive i den grundtvigske højskolebevægelse. Troen var ikke noget, der blev talt en masse om i Jakob Jakobsens barndomshjem, men den fyldte alligevel noget.

”Vi bad altid fadervor med vores forældre, når vi blev lagt i seng. Også har vi været landmænd i mange generationer. Vi lever i pagt med naturen på godt og ondt. Vi lever i den, med den og af den,” fortæller han.

"Vi går ikke bare ned og hæver en løncheck hver måned. Det betyder, at man nogle gange kan være nødt til at bede en bøn til de højere magter, for at tingene skal gå op i en højere enhed. Det har jeg også gjort, når jeg har manglet vand eller sol til mine marker."

Han peger også på sit erhverv som en forklaring på, at det sociale aspekt af menighedsrådsarbejdet er vigtigt for ham.

”Det kan være ensomt at være landmand. Derfor er menighedsrådet et sted jeg kommer hen og får nye input, hvor jeg møder mennesker med andre jobs og andre meninger. Det er et fristed for mig, en platform, der giver positiv energi, og hvor jeg bliver tanket op."

"Det er godt at møde mennesker, der er anderledes end jeg selv er, men hvor vi alligevel er fælles om kirken og troen. Jeg nyder også samarbejdet i provstiet, der også giver et andet netværk,” siger han.

Netop det sociale aspekt er en af årsagerne til, at Jakob Jakobsen godt kan se sig selv fortsætte med arbejdet i menighedsrådet i mange år fremover. Men det er ikke den eneste årsag til engagementet. Han peger også på, at han er opdraget til at træde til, når det er nødvendigt for sammenholdet i lokalsamfundet.

Jakob Jakobsens drivkraft er i høj grad resultaterne af menighedsrådets indsats. For som han siger, er det også hårdt arbejde at sidde i menighedsrådet.

”Det kan være tungt, når man som lægmand samtidigt har familieliv og arbejde at passe. Nogle gange kan man godt tænke, at man ikke orker. Men når jeg så med stolthed ser de resultater, vi har opnået, får jeg lysten til at fortsætte,” siger han.

I den tid han har siddet i menighedsrådet, har de både ansat en ny præst, bygget ny embedsbolig og søsat en række nye tiltag som for eksempel familie- og friluftsgudstjenester. Netop det at sikre en mangfoldighed i kirkens tilbud, ser Jakob Jakobsen som en af menighedsrådets vigtigste opgaver.

”Vi har lige ansat en ung, dygtig og sprudlende præst, og menighedsrådets opgave er at støtte op om ham og skabe gode rammer for forkyndelsen af det kristne budskab, så det ryger bredt ud til alle aldersgrupper i sognet. Vi skal arbejde på at kunne favne alle,” siger han.