Rekruttering til menighedsråd

Den kirkeligt og politisk aktive kandidat: Jeg bidrager med min faglighed

Det var et tilfældigt besøg i Eliaskirken i København, der fik Claus Lautrup til at melde sig ind i menighedsrådet i Vesterbro Sogn. Foto: Leif Tuxen

Sociolog Claus Lautrup vil gerne bidrage med sine kompetencer indenfor ledelse og kommunikation i menighedsrådsarbejdet. Han er drevet af ønsket om, at kirken ”får flere kunder i butikken”

Claus Lautrup er vokset op i et hjem, hvor man gik i kirke til højtiderne, men har som voksen brugt kirken væsentligt mere.

I stedet frekventerede han byens store kirker som Vor Frue Kirke og Frederiksberg Kirke. Men for godt tre år siden kom han tilfældigvis forbi Eliaskirken igen.

”Kirken var blevet lys, der var kommet en fantastisk præst, og jeg følte hurtigt, at her hører jeg til. Så begyndte jeg at komme regelmæssigt. Der er mange sociale arrangementer og kaffe efter gudstjenesterne. Der er en menighed eller et community, som jeg plejer at kalde det. Det er vildt hyggeligt,” siger Claus Lautrup.

For godt to år siden blev han spurgt af kirkens præst, om han kunne tænke sig at sidde i menighedsrådet i Vesterbro Sogn, som Eliaskirken er en del af.

Den eneste betænkelighed han havde, før han sagde ja, var om præsterne og de øvrige rådsmedlemmer var åbne for at gøre ting anderledes.

”Det var vigtigt for mig, at de var villige til at rykke sig. Ellers ville det ikke give nogen mening for mig,” siger han.

Til daglig er Claus Lautrup Global Corporate Trainer i en international medicinalvirksomhed, hvor han blandt andet arbejder med uddannelse af ledere. Han er uddannet sociolog og har både forsket i samfundets udsatte grupper og arbejdet med kommunikation.

”Jeg ville gerne stille min faglighed til rådighed for kirken og menighedsrådet,” siger han.

Han fortæller, at kirken også bliver kaldt New Yorker-kirken, fordi der ofte er jazz og gospel på programmet. Og netop at styrke kirkens nye udtryk er en af hans mærkesager i menighedsrådsarbejdet.

”For mig handler det om, at få flere kunder i butikken. Og jeg tror ikke, der skal særligt meget til. Arrangementerne i sognets kirker er gode, præsterne er dygtige og taler, så man kan forstå dem. Det handler om at få kommunikeret tilbuddene mere effektivt ud og hele tiden være villig til at ændre sig i takt med, at befolkningen ændrer sig,” siger han.

Han tror, at der findes mange søgende mennesker, der ville få mere værdi i deres liv, hvis de kendte til og brugte kirkens mange gode tilbud.

”I kirken kan man finde ro, mening, perspektiv og den her community-følelse. Vi er som menighedsråd forpligtede til at sørge for, at flere mennesker finder ud af det, ” siger han.

Konfirmation og dåb er vigtige indsatsområder, hvis man spørger Claus Lautrup.

”Det er en del af de unge menneskers grunddannelse at lære nogle salmer at kende og finde ud af, hvad det med kirke og kristendom handler om. Jeg tror, det på sigt kan give mere indholdsrige liv,” siger han.

Generelt er Claus Lautrup et samfundsengageret menneske. Han er medlem af et politisk parti og flere frivillige organisationer, men han har aldrig været engageret på bestyrelsesniveau, før han kom i menighedsrådet i Vesterbro sogn, som med sine syv kirker er Danmarks største.

Alligevel følte han det naturligt at stille sig selv og sin faglighed til rådighed for sognet, og han har bestemt ikke fortrudt sit engagement.

”Jeg oplever, at der er en stor villighed til at gøre ting på nye måder. Det er klart, at man ikke bare ændrer alt fra den ene dag til den anden. Nogle ting skal vi også holde fast i. Men det er vigtigt, at man ikke tænker, at menigheden er der for kirkens skyld, men at kirken er der for menighedens skyld,” siger han.

Den kirkeligt og politisk aktive kandidat

Den kirkeligt og politisk aktive kandidat tager allerede aktivt del i det kirkelige liv, hvilket blandt andet betyder, at denne type er villig til at stille op uden særlige opfordringer.

Ofte er det vigtigt for denne kandidattype at sikre sig indflydelse på forvaltningen af kirkens penge, og de skiller sig ud ved, at seks ud af ti har erfaring med foreningsarbejde i et andet regi end kirken. En erfaring, de gerne trækker på i menighedsrådsarbejdet, og som gør, at de er meget selvsikre i deres kandidatur.

Det falder dem naturligt at stille sig til rådighed i forhold til en tillidspost. Ofte oplever de, at arbejdet i menighedsrådet vil lægge sig i naturlig forlængelse af deres kristne tro.

De er samlet set mere religiøse end civilsamfundets kandidater, men mindre religiøse end de menighedsrådserfarne kandidater og selvsagt de meget religiøse kandidater.

Over 80 procent af de kirkeligt og politisk aktive kandidater angiver, at deres kandidatur er motiveret af et ønske om at styrke folkekirkens position i samfundet.

Kilde: ”Kandidatvillighed – at være eller ikke være kandidat til menighedsrådet” af Steen Marqvard Rasmussen, Folkekirkens Uddannelses-og Videnscenter.

Eliaskirken, Vesterbro Sogn

Eliaskirken er en del af Vesterbro Sogn, der med sine ni kirker er Danmarks største. Efter en forsøgsperiode på fire år, blev sognet endeligt oprettet i 2012. Ud af de 45.186 indbyggere i sognet er 23.503 medlemmer af Folkekirken. I 2017 havde man 399 dåbshandlinger. Eliaskirken ligger midt på Vesterbro Torv. Den er tegnet af arkitekten bag Københavns Rådhus, Martin Nyrop, og den blev indviet i 1908. Kirken har en rytmisk musikprofil med arrangementer som Tirsdags Jazz, gospelkor og natkirke. Sognepræster ved kirken er Birgitte Kvist Poulsen og William Salicath.