Civilsamfundets kandidat: Kirken er ligesom en fodboldklub

Da Lars Skytte Nielsen får læst beskrivelsen af civilsamfundets kandidat højt, griner han og siger:

”Ja, det er helt sikkert mig!”

Kulturkristen. Tjek.

Erfaring fra andet foreningsarbejde. Tjek.

Optaget af at integrere kirken i det øvrige lokalsamfund. Tjek.

61-årige Lars Skytte Nielsen er politimand og medlem af byrådet i Horsens for Socialdemokratiet – og så blev han i 2012 valgt ind i Sønderbro Sogn menighedsråd, hvor han har været formand lige siden.

Hans hjertesag er, at sikre at alle i samfundet trives og har det godt. En opgave, som han mener, at folkekirken i lighed med det øvrige foreningsliv må tage på sig. Derfor fremhæver han også Sønderbro Kirkes mødested ’Fredagsfolkeren’, hvor alle, der har lyst, kan mødes en gang om ugen til kaffe og fællesskab.

”Det er så vigtigt at gøre noget for de mennesker, der føler sig ensomme,” siger han om initiativet.

Lars Skytte Nielsen udviklede allerede som ung politibetjent en kærlighed til lokalområdet og et kendskab til borgerne. Han var dengang en del af det såkaldte SSP-samarbejde, som er en kriminalitetsforebyggende indsats, hvor den lokale skole, socialforvaltning og politimyndighed arbejder sammen.

”Her var jeg med til at få bygget et beboerhus og sikre gode aktivitetstilbud til de unge i de store bebyggelser i området, der dengang blev kaldt en ghetto,” fortæller han.

Ønsket om at sikre gode forhold for lokalsamfundets beboere, særligt dem, der har det svært på den ene eller den anden måde, er Lars Skytte Nielsens primære drivkraft og var også medvirkende til, at han i sin tid kandiderede til menighedsrådet.

”Jeg er ikke religiøs, men jeg har et kristent livssyn. Jeg vidste stort set ingenting om kirken og menighedsrådsarbejdet, men jeg ved meget mere nu. Til gengæld havde jeg et stort lokalt netværk og erfaring med ledelse og foreningsliv, ” siger han.

Lars Skytte Nielsen mener bestemt ikke, at det diskvalificerer nogen, at de ikke er religiøse eller ved nok om kirken.

”Folk kan godt være lidt berøringsangste, når det handler om sådan noget med præster og det religiøse. Men i realiteten er det jo det samme at sidde i menighedsrådet som at sidde i bestyrelsen i en fodboldklub. Man varetager bare et andet produkt,” siger han.

Kirkens ’produkt’ er han blevet mere fortrolig med gennem årene i menighedsrådet og mener da også, at det er menighedsrådets fornemmeste opgave at sikre kvaliteten af højmessen og de kirkelige handlinger.

”Egentligt er det lækkert at gå i kirke. Sidde stille og roligt og måske synge lidt med. Det er blevet et frirum for mig. Fem kvarter, hvor jeg får ladet batterierne op. Det er dejligt, og det behøver jo ikke at tage overhånd,” siger Lars Skytte Nielsen.

Han er ikke bare engageret i menighedsrådet og lokalpolitik, men også i en række foreninger, blandt andet Sønderbro Aktivitet Horsens, der udbyder idræt og kultur til en pris, hvor alle kan være med.

”Der er en række foreninger, der egentlig arbejder ud fra de samme værdier som kirken eller værdier, der ligner. Ofte er det også de samme mennesker, der er engageret på tværs af foreningerne. Derfor giver det rigtig god mening for kirken at samarbejde med disse foreninger,” siger han.

Arbejdet med at integrere kirken i det øvrige lokalsamfund får blandt andet et konkret udtryk i magasinet ’Sønderbro’eren’ - et lokalt blad, der bringer nyt både fra kirken og fra beboere, institutioner og virksomheder med tilknytning til området.

”Det ligger i kirkens dna, at vi skal arbejde for at forbedre borgernes daglige liv. Det gør vi bedst ved at samarbejde i stedet for at kopiere hinanden. Der er ingen grund til, at vi laver spaghettigudstjenester, hvis vi kan henvise til en anden af byens kirker, der gør det. Så kan vi bruge vores energi på andre tiltag,” siger han.

Det medmenneskelige aspekt går også igen, hvis Lars Skytte Nielsen skal fremhæve, hvordan menighedsrådsarbejdet har beriget ham.

”Det har givet mig så mange gode oplevelser og venskaber. Jeg har mødt mennesker, jeg ikke vidste fandtes. Jeg respekterer de andre i rådet højt, for vi er alle sammen ikke noget værd uden hinanden,” slutter han af.