Byggeansvarlig for Trekroner Kirke: Fem ting, vi lærte af at bygge en kirke

Byggeudvalgsformanden fortæller om byggeriet af den nye Trekroner Kirke og kommer med fem råd til andre menighedsråd, der står over for store byggeprojekter

Pia Bille har været med til at føre byggeriet af Trekroner Kirke ud i livet. Et projekt, der har varet i 14 år, og hvor hun og resten af menighedsrådet har samlet en lang række erfaringer, andre kan have glæde af.
Pia Bille har været med til at føre byggeriet af Trekroner Kirke ud i livet. Et projekt, der har varet i 14 år, og hvor hun og resten af menighedsrådet har samlet en lang række erfaringer, andre kan have glæde af. Foto: Heiner Lützen Ank

Som menighedsråd med ansvar for bygningen af en ny kirke støder man på en lang række udfordringer, der ikke står noget om i de officielle byggevejledninger.

Det fortæller formand for byggeudvalget i menighedsrådet med ansvar for den nye Trekroner Kirke i Roskilde. 

At bygge en kirke er ikke noget et menighedsrådsmedlem får lov at prøve mere end én gang i sit liv. Ofte går den viden tabt, som menighedsrådet har opbygget, når byggeriet er færdigt, og flere af medlemmerne er udskiftet.

Det fortæller Pia Bille fra Himmelev Sogns menighedsråd her, som har været involveret i kirkerejsningen lige fra den spæde start. Kirke.dk har spurgt hende, hvilke gode råd, hun vil give videre til andre menighedsråd, der står over for at skulle bygge en ny kirke. 

1. Skab afklaring med provsti og stift 

Himmelev Sogn ligger i Roskilde, og allerede i 1970’erne, da Roskilde Universitetscenter (RUC) blev etableret øst for sognets villakvarterer, var der udsigt til, at befolkningstilvæksten ville stige så meget, at der i fremtiden ville være brug for en ny kirke. 

Beslutningen om at bygge Trekroner Kirke blev dog først taget i 2005 med en købsaftale om den grund, hvor kirken netop er blevet indviet i pinsen 2019.

Dermed forløber projektet altså over 14 år, og Pia Bille understreger vigtigheden af, at menighedsrådet helt fra begyndelsen skaber afklaring med både provsti og stift om ambitionerne for den nye kirke. 

Reglerne foreskriver nemlig, at halvdelen af byggesummen skal spares op, inden byggeriet kan gå igang - og de penge skal komme fra provstiets ligningsmidler.

“Når man budgetterer så mange år før det egentlige byggeri går i gang, så vil der ske ændringer, og derfor er det vigtigt med en fælles målsætning. Uden opbakning fra provsti og stift går det ikke,” siger Pia Bille.

“Det med at få ambitioner og finansiering afstemt adskiller sig på den måde ikke fra situationen for en ung familie, når de skal igang med huskøb.” 

2. Præcisér, hvad kirken skal kunne 

Næste råd handler om at skabe enighed om ønskerne til den nye kirke internt i menighedsrådet. Fra købsaftalen om grunden til Trekroner Kirke er i hus, gik der i alt ti år, før byggeriet kom i udbud i 2015. 
 
“Det er i arbejdet med skitseprojektet, at menighedsrådet virkelig har muligheden for at definere den kirke, de ønsker. Når projektet først har været i udbud, og byggeriet er igang, er løbet kørt.”

“Hvis jeg skal rose os selv for noget, så gjorde vi os netop umage i denne fase. Vi havde også hyret en rådgiver, og vi lavede workshops om kirkens formsprog, hvilke stemninger den skulle fremkalde, om materialer, krav til lyd og lys, og hvordan vi ville arbejde med kunst.”
 
“Så det her er den allervigtigste fase, hvor man skal være supergrundige med at sætte en retning for hele den videre proces. Dokumentationen er væsentlig for at sikre en overlevering af projektet både indadtil i kirken, hvor nye menighedsrådsmedlemmer kan komme til undervejs, og som et grundlag for udbud af opgaven, når den tid kommer.”


            Gulvets geometriske, femkantede flise er skabt til Trekroner Kirke af kunstneren Henrik Plenge Jacobsen. Alteret er af Alexander Tovborg og døbefonten af Lea Porsager.
Gulvets geometriske, femkantede flise er skabt til Trekroner Kirke af kunstneren Henrik Plenge Jacobsen. Alteret er af Alexander Tovborg og døbefonten af Lea Porsager. Foto: Leif Tuxen

3. Vær åbne for samarbejde med de professionelle

Bygningen af Trekroner Kirke kom i udbud i 2015, og ud af et felt på i alt 19 bydende valgte menighedsrådet arkitektfirmaet Rørbæk og Møller. 
 
Derefter gik selve projekteringsarbejdet i gang, hvor ønskerne fik deres konkrete udtryk - og her var det vigtigt for menighedsrådet at finde balancen mellem at kunne stå fast som bygherre og at lytte til de professionelle.

“Under detailprojekteringen har man som bygherre fået en professionel med- og modspiller. Man må forstå, at totalrådgiverne også har noget på spil, og at de også har visioner for byggeriet. Det er ikke et problem, men en mulighed, som bygherren skal forstå at udnytte ved at være åben for idéer, der forbedrer projektet.”
 
Pia Bille nævner som eksempel, at menighedsrådet ønskede en kirke med ovenlys, og at Rørbæk&Møller arbejdede videre med udvikling af den ide og skabte et unikt, smukt loft i kirken. Men der kan også eksempler på, at menighedsrådets og arkitekternes ønsker trækker i forskellige retninger, hvor det er været nødvendigt at finde en fælles løsning.

4. God kommunikation over langt forløb

En anden udfordring handler om at skabe klar information om byggeprojektets udvikling. 

Allerede i 2008 inviterede Himmelev Menighedsråd de lokale sognebørn til borgermøder om den kommende kirke, men der skulle gå endnu syv år, før byggeriet gik i gang, og undervejs stødte rådet på lokal undren.
 
Pia Bille fortæller, at sognet forsøgte at holde involveringen af borgerne i gang med enkelte friluftsgudstjenester i nærheden af byggegrunden, men hun mener, at menighedsrådet godt kunne have været bedre til at informere løbende om projektet. 

“Når jeg var til sportsarrangementer nede i den lokale hal, blev jeg somme tider spurgt, om bygningen af kirken helt var droppet.”
 
“Derfor er det i hvert fald vigtigt at tænke over dilemmaet, at man på den ene side skal sikre en tidlig involvering af borgerne, og at man på den anden side også skal holde gryden i kog i den lange periode, der går med at spare op til kirken.” 
 
Byggeudvalgsformanden fortæller, at Himmelev Sogn fik hjælp fra uventet kant i forhold til den manglende kommunikation:

Undervejs i processen rejste en gruppe af lokale skeptikere og ateister en debat om bygningen af den nye kirke, og menighedsrådet fik dermed mulighed for at informere om projektets forløb i de mange facebook-debatter, der endte med at afføde flere hundrede kommentarer.  

5. Vær den stolte amatør 

Det sidste råd handler om menighedsrådets varetagelse af rollen som bygherre.

Som menighedsråd er man ikke en professionel bygherre, og man skal finde ud af at varetage rollen på en måde, så man ikke bliver løbet om hjørner med.

I det helt tidlige arbejde med kirken erindrer byggeudvalgsformanden, at hun blev kontaktet af rådgivere, der var klar til helt at tage over for menighedsrådet. Og at hun, når hun så forklarede menighedsrådets ønsker, blev mødt som uvidende og naiv.
 
“ 'Ja, ja, fru Bille,' det er da nogle interessante tanker menighedsrådet har gjort sig, men nu skal De høre..."

Pia Bille fremhæver at samarbejdet med totalrådgiver Rørbæk & Møller hele vejen igennem processen har været meget frugtbart.

Hvad skal man ruste sig til som bygherre?

“Man må gøre sig klart, at samarbejde om et stort byggeri følger samfundets almindelige standarder. Ideer, der ikke er omsat til krav i de entrepriser, der bydes ud, bliver ikke realiseret, uanset hvor gode de er.”

"Her bliver det svært, fordi en stor del af ideudviklingen på grund af opsparingskravet ligger flere år før byggeriet går i gang."

Men I er jo som udgangspunkt amatører som menighedsrådsmedlemmer?

“Ja, det skal man gøre sig klart. Løsningen er efter min vurdering helt fra begyndelsen at få tilknyttet nogle gode rådgivere, så man kan være til stede i samarbejdet med samme autoritet, som samarbejdspartnerne har."

“Det nytter ikke, at der nok så velmenende sidder nogen i menighedsrådet, der har en baggrund som tømrer eller ingeniør. Når et stort byggeprojekt går i gang, træder man ind på en professionel bane, og så må man som menighedsråd sige til sig selv: Skomager bliv ved din læst."


            Menighedsrådsformand i Himmelev Sogn Anne Binzer og sognepræst Jarl Ørskov Christensen på træbænkene, der en del af apteringen i kirkeskibet.
Menighedsrådsformand i Himmelev Sogn Anne Binzer og sognepræst Jarl Ørskov Christensen på træbænkene, der en del af apteringen i kirkeskibet. Foto: Leif Tuxen