Besparelser og æstetik: Fem gode råd til kirkens belysning

EnergiTjenesten har foretaget energigennemgange i godt 700 kirker fordelt i hele Danmark. Vi har talt med organisationens leder og energirådgiver, Carsten Vejborg, om de besparelser, kirker kan hente på belysningen

Det eneste, energiekspert Carsten Vejborg har at indvende mod LED-pæren, som er den billigste belysning i drift og den bedste for miljøet, er, at man ikke opnår glødepærens solnedgangs-fornemmelse, når man dæmper belysningen. Her ses belysningen i Vangede Kirke.
Det eneste, energiekspert Carsten Vejborg har at indvende mod LED-pæren, som er den billigste belysning i drift og den bedste for miljøet, er, at man ikke opnår glødepærens solnedgangs-fornemmelse, når man dæmper belysningen. Her ses belysningen i Vangede Kirke. Foto: Iben Gad

Travl bykirke eller lille landkirke?

Før man tænker på udskiftning af elpærer i kirken, skal man se på, hvor ofte lyset faktisk er tændt.

For kirker der bruges ugentligt, giver det rigtig god mening at skifte til LED-lys med det samme, mens man i kirker, der ikke bruges så ofte – måske 20-30 gange om året – ikke behøver at foretage en fuldstændig udskiftning. Her kan man begynde, når de gamle elpærer springer, men husk, siger energirådgiver Carsten Vejborg:

”Man kan ikke bare skifte én halogen- eller glødepære til LED i kirkerummet ad gangen, for så ser det tosset ud. Tag i stedet én lysekrone ad gangen eller én sektion.”

Hvis man bruger lyset ofte, er det altså hans anbefaling at skifte alle pærer ud på én gang:

”Nogle har den holdning, at hvis de har en pære, der stadig virker, nænner de ikke at smide den ud. Men da plejer jeg at spørge: Hvad vil du helst smide ud, din pære eller din strøm? Spild vil ikke kunne undgås.”

Lys som fra en gammeldags kultrådspære

Carsten Vejborg har altid anbefalet LED til belysning – lige bortset fra kirker. Tidligere var lyset fra LED-pærerne nemlig ikke smukke nok, men nu er en række pærer blevet udviklet til netop at give det flotte lys, som man har behov for i kirkerummet.

”Nogle steder tror man, at man kan bruge de helt almindelige, der fås ved den lokale elektriker, men så går man glip af den klassiske kirkebelysning.”

Der findes en række firmaer, der tilbyder LED-pærer til kirker. Flere provstier har en indkøbsaftale med Upgraders Energi, men ellers er det bare at google ”LED kirkekerte” for at finde de firmaer, der har de velegnede pærer.

Dæmpet belysning er for stemning, ikke besparelse

Da Roskilde Domkirke skiftede fra halogen til LED-pærer, gav det problemer med belysningen, fortæller bygningsansvarlige Ole Højlund. LED-pærerne kunne nemlig ikke klare lysdæmperen.

Nu opererer domkirken derfor i stedet med tre faste lysindstillinger: turistbelysning, højmessebelysning og rengøringsbelysning. Det har sammen med et skift fra el- til fjernopvarmning halveret energiforbruget.

Carsten Vejborg mener, at der for almindelige kirker er meget lidt besparelse at hente på lysdæmpning. For langt de fleste kirker vil lysdæmpning kun være at overveje for stemningen og ikke besparelsens skyld.

Ønsker man lysdæmpning for stemningens skyld, som i Carsten Vejborgs lokale kirke, hvor påskemidnatsgudstjenesten begynder med helt dæmpet belysning og løbende skruer op for at visualisere påskebegivenheden, skal man være opmærksom på, at:

”Nogle LED-pærer er dæmpbare, men det er ikke alle. Og faktisk kan man stadig komme galt afsted, for det afhænger også af, hvilken lysdæmper man har.”

Urstyring og skumringsrelæ til kirkens projektører

Kirker er generelt gode til at slukke lyset, når kirken ikke er i brug, mener Carsten Vejborg. Men et sted, hvor det ofte kan betale sig at være mere opmærksom på at slukke, er på udendørsbelysningen.

De kirker, der har projektører til at oplyse kirkerne i den mørke tid, kan med fordel regulere urstyringen oftere, så projektørerne kun tænder, når det er nødvendigt.

Alternativt anbefaler Carsten Vejborg et skumringrelæ ved siden af urstyringen. Med det tændes lyset ved skumring og slukkes ved daggry. Og man kan med fordel indstille urstyringen til at slukke de timer på natten, hvor det ikke tjener noget formål at have kirken oplyst.

”Når man køber projektører, skal man huske at være opmærksom på lysets farve: Nogle har et lidt blåligt lys, med en farvetemperatur på 4000 K – det er sjældent, at det passer så godt med kirkevæggens farve. Det varmehvide lys på 3000 K er i de fleste tilfælde det bedre kirkevalg.”

Belysning i sognegårde

Sognegården er mere som almindelige boliger, når det kommer til lys. Her er det ikke specielle kirkekerter, men almindelige LED-pærer, der skal bruges.

Igen skal man tage højde for, hvor meget bygningerne er i brug: Der er forskel på bygninger, hvor folk har deres daglige kontorgang, og landsognsbygninger, der benyttes en gang imellem.

I de mindre besøgte bygninger kan man, modsat i kirkerummet, udskifte pærerne fra halogen til LED enkeltvis, da de ofte vil have skærm, modsat de fritsiddende pærer i kirkens lysekrone, hvor man vil bemærke lysforskellen.

”Jeg anbefaler LED til alle lamper, både de almindelige med skruesokkel og de mere specielle: PH-lamper, lysstofrør og de resterende lamper i sognegårde, køkkener, graverfaciliteterne og andre bygninger, der er tilknyttet kirken.”

EnergiTjenesten er en uvildig organisation, der rådgiver virksomheder og privatpersoner i energibesparelser og vedvarende energi.