Aabenraa Sogn vil spare 100.000 kroner på bespisning - se hvordan

Da Aabenraa Sogn i Sønderjylland manglede 400.000 kroner i deres 2020 budget, besluttede de at kigge deres udgifter grundigt igennem. Det kom der mange penge ud af

Spaghetti er bare en af mange slags mad, der serveres i de danske sognekirke. Ofte er det gratis, men Aabenraa Sogn indfører nu egenbetaling - en strategi, som vil spare store penge.
Spaghetti er bare en af mange slags mad, der serveres i de danske sognekirke. Ofte er det gratis, men Aabenraa Sogn indfører nu egenbetaling - en strategi, som vil spare store penge. Foto: Kåre Gade

Da Aabenraa Sogn skulle lægge budget for 2020 blev det klart, at der skulle finde en besparelse på 400.000 kroner.

"Det ledte os til at granske alle vore udgifter nøje, hvilket jo altid er en sund proces." 

Sådan siger Morten Hansen, administrationschef i Aabenraa Sogn. Han har sammen med forretningsudvalget stået for at finde de 400.000 kroner i budgettet. 

"Vi begyndte at undersøge vores udgifter og indtægter grundigt, og forretningsudvalget pegede på en række områder, herunder budget til fortæring, kalkning og opvarmning af kirkerne.

"Og vi planlægger at spare, uden at det vil gå ud over brugertilfredsheden."

Bespiste for en 200.000 kroner

Sognet fandt en større besparelse på bespisning, dels ved at skære ned på antallet af møder, hvor der også spises, dels ved at søge at dække udgiften til indkøb ved deltagerbetaling.

Tidligere bespiste Aabenraa Sogn for godt 200.000 kroner årligt. Ifølge Morten Hansen kan der findes omkring 100.000 kroner i besparelse, altså 50 procent. 

"Med nogle relativt enkle tiltag og retningslinjer fandt vi ud af, hvordan vi kunne skære 100.000 kroner af bespisningen." 

"Vi vil begynde at køre med egenbetaling til fortæring i forbindelse med arrangementer, der tidligere var gratis, som for eksempel fortæring ved koncerter eller lignende. Og vi laver mad, der holder sig inden for det budget, som egenbetalingerne stiller til rådighed." 

"Målet er med andre ord at få alle bespisninger til at gå i nul rent økonomisk. Det kan lyde banalt, men vi er et sogn med tre kirker og en omsætning på 20 millioner kroner, og ofte kommer der 50 til 80 mennesker til kirkefrokosterne og andre kirkelige arrangementer. Hvis vi tilpasser indtægter og udgifter til hinanden, bliver det hurtigt til mange penge."

Vi har også skåret ned på ting som kage til mindre møder. Det er måske at spare i det små, men på et år løber det op

"Men de største besparelser kommer stadig til at ramme kirkens ansatte og menighedsrådet. Vi har skåret ned på bespisning til de interne møder, og menighedsrådet spiser ikke længere sammen før møderne. Vi har også skåret ned på ting som kage til mindre møder. Det er måske at spare i det små, men på et år løber det op."

Planlægning er et nøgleord

Men ifølge Morten Hansen er det vigtigste at have økonomien for øje, når man planlægger:

"For os handler det om, at kirketjenerne bliver opmærksomme på budgettet, når de køber ind. Det har de naturligvis været hele tiden, men nu er vi blevet bedre til at planlægge og hele tiden have budgettet i baghovedet, når de handler ind."

Og hvis man spørger ind til, om ikke brugerne af kirken vil være utilfredse med besparelserne, er svaret fra Morten Hansen klart:

"Det tror jeg bestemt ikke. Den største besparelse er fundet internt i kirken, og jeg tror ikke brugerne af kirken vil mærke ret meget til de ændringer, vi har lavet i forhold til bespisningen," siger han og uddyber:

"Brugerne kommer måske til at få lidt enklere mad end tidligere, og vi vil være mere konsekvente med opkrævningerne, men folk kommer ikke for at få dyr mad gratis, de kommer for det sociale, så jeg forventer ikke, at der kommer færre til vores arrangementer."