Analyse

Redaktør: Stol aldrig på en statistik, som du ikke selv har fortolket

Kåre Gade. Foto: Leif Tuxen.

I sidste uge kom tallene for folkekirken i 2018, og der var mange bud på, hvordan de skulle fortolkes. Kirke.dk ser nærmere på nogle af udlægningerne, og hvorfor der skjuler sig mange sandheder i den samme statistik

“Stol aldrig på en statistik, som du ikke selv har forfalsket,” lyder et ofte citeret visdomsord fra Winston Churchill.

I virkeligheden burde det hedde: “Stol aldrig på en statistik, som du ikke selv har fortolket.”

Det er nemlig ikke nødvendigt at fuske og fifle med tallene for at få en statistik til at stemme med ens egen overbevisning – det handler bare om at udlægge teksten på passende vis.

Tirsdag kl. 8.00 publicerede Danmarks Statistisk de samlede tal for folkekirken i 2018. Kl. 9.35 landede et nyhedsbrev fra Folkekirken.dk i indbakken med den begejstrede nyhed:  “Flere indmeldelser for femte år i træk”. Og ikke nok med det, antallet af udmeldelser er også faldet, så det nu er tilbage på 2008-niveau, fremgik det af artiklen.

Da Ritzau-telegrammet om tallene kom senere på dagen, lød det som et ekko af Folkekirken.dk’s vinkel: “Folkekirken tiltrækker nye medlemmer og holder på de gamle.”

Ritzau-telegrammet om folkekirkens succes fandt vej til medier landet over, inklusive organet for den højeste oplysning, Politiken. Endda med dette mindeværdige citat af Henrik Reintoft Christensen, lektor i religionssociologi ved Aarhus Universitet, som er løftet direkte fra Folkekirken.dk’s artikel:

“Så længe der ikke er røre i andedammen, så går det godt. De to tal udligner næsten hinanden.”

Det er altså godt arbejde fra folkekirkens propagandaafdeling.

Der er ikke noget faktuelt forkert i Folkekirken.dk’s artikel: Ja, antallet af indmeldelser stiger, og antallet af udmeldelser falder. Og ja, 8706 indmeldte udligner – med en god portion velvilje – 9699 udmeldte.

Og så dækker indmeldelser endda kun over en lille del af folkekirkens medlemstilgang. Dåb er nemlig en langt større kilde til nye medlemmer. Og netop dér fandt Kirkeministeriet en anden positiv vinkel:

“Ny kirke-statistik: Flere bliver døbt i folkekirken”, lød overskriften på ministeriets pressemeddelelse. Og ja, det er ganske vist: I alt blev 41.601 døbt i 2018 mod 41.015 i 2017. Flere indmeldelser, flere dåb, færre udmeldelser – hej, hvor det går for folkekirken!

Men kun lige til en eller anden vrissenpind påpeger, at man til antallet af udmeldte også er nødt til at lægge årets afdøde folkekirkemedlemmer. For så viser det sig, at folkekirkens medlemstal faldt med 12.966 i løbet af 2018.

Det faldende medlemstal har gentaget sig år efter år i mands minde. Hvis folkekirken havde været en privat virksomhed, var direktøren blevet fyret for længst, men gudskelov er folkekirken ikke en privat virksomhed, og gudskelov har den ingen direktør, og derfor kan selv en støt faldende opbakning udlægges som en succes, for eksempel ved at påpege, at faldet kunne gå meget hurtigere, eller at det er meget værre i Sverige.

Såvidt det numeriske. Lad os se på procenter, nærmere bestemt dåbsprocenten, for her bliver det virkelig speget.

Hvor dåbstallet fortæller, hvor stort antal personer, der bliver døbt i folkekirken, så fortæller dåbsprocenten, hvor stor en andel af den samlede befolkning, der bliver døbt i folkekirken. Hvis dåbstallet vokser, men befolkningstallet vokser mere, så falder dåbsprocenten. Og ja, det gjorde den i 2018.

Leder man efter en dåbsprocent, så leder man imidlertid forgæves på Danmarks Statistiks hjemmeside. Der er uenighed om, hvordan man beregner dåbsprocenten. Danmarks Statistik lader helt være: Hvis man vil læse en dåbsprocent ud af de seneste tal, må man selv regne det ud.

Det gjorde Kristeligt Dagblad: Årets døbte i folkekirken divideret med årets fødte ganget med 100, og bum, dåbsprocenten er knap 68. Det er imidlertid en procentudregning, der holder de fødte i én årgang op over for det samlede antal døbte i alle årgange – både lille Alexander Valentin på fem måneder, konfirmanden Lukas på 14, konvertitten Latifa på 28 og den voksendøbte Inger på 57.

Man kan også udregne dåbsprocenten på en anden måde. Det gør de i Kirkeministeriet, hvor ‘dåbsprocent’ i virkeligheden betyder ‘barnedåbsprocent’. Da et barn, som er født sidst på året, typisk først bliver døbt året efter, opgør ministeriet først dåbsprocenten for børn, der er født i et bestemt år, på det tidspunkt, hvor de alle er fyldt ét år.

Kirkeministeriets nyeste dåbsprocent vedrører således børn, der er født i 2017, og den er på 59,5 procent. Men så regner den altså også kun den ‘rigtige’ dåb med, barnedåben, ikke alle de forsinkede lyn. Der er også teologi i procentregning.

Der er faktisk uendeligt mange måder at udregne dåbsprocenten på. Religionssociolog og ph.d. Brian Arly Jacobsen, som Kirke.dk talte med, vælger at tage udgangspunkt i antallet af indmeldte 0-årige. Han når frem til en dåbsprocent på 58,3. En procentsats, som i øvrigt er en anelse højere end i 2017, men som Brian Arly Jacobsen ikke desto mindre udlægger som “en indikation på, at dåbstallene nu falder mere end tidligere”, fordi der var et stort fald fra 2016 til 2017.

Men uanset beregningsmetode faldt dåbsprocenten, ligesom den har gjort det alle de foregående år, man har registreret.

Tallene lyver ikke. Men det er op til fortolkeren at beslutte, om folkekirkens glas er halvt fuldt eller halvt tomt.

Eller, for nu at se på medlemsprocenten: 74,7 procent fuldt eller 25,3 procent tomt.

Skriv et debatindlæg

Kirke.dk er dansk kirkelivs fagmedie. Har du en holdning, en reaktion eller en kommentar, så skriv til os. Debatindlæg må højst fylde 4500 tegn med mellemrum. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle indlæg, og vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte. Kontakt os eventuelt, før du skriver.

Send en e-mail