Mandagsnyhedsbrevet

Redaktør: Hvem aflyste julens gudstjenester?

Sent lillejuleaften modtog landets sognekirker besked fra biskopper og menighedsrådsforening, som anbefalede, at alle julens gudstjenester skulle aflyses. Langt de fleste kirker fulgte opfordringen – her Vor Frelsers Kirke i København – mens enkelte valgte at holde korte andagter eller gudstjenester, der fulgte de seneste retningslinjer. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

MANDAGSNYHEDSBREVET: Det var folkekirkens biskopper og menighedsrådsforeningen, der besluttede at aflyse julens gudstjenester. Men hvilken rolle spillede regeringen, da anbefalingerne for gudstjenesterne blev strammet to gange på 36 timer i dagene op til jul?

Jeg tog slemt fejl, da jeg i Kirke.dk’s nyhedsbrev den 23. december fornemmede, at en tiltrængt julefred var ved at sænke sig over kirken.

Otte timer senere blev folkekirkens julegudstjenester aflyst til og med helligtrekonger. Til nogles lettelse og andres sorg.

En månedlang konflikt, der begyndte som et ulmende mytteri på det gode skib Folkekirken og blev til en mediehistorie, som Gud og – især – hvermand havde en mening om, endte med, at landets sognekirker aflyste alle gudstjenester klokken fem minutter i juleaften.

Hvad skete der i ugerne op til aflysningen af julens gudstjenester?

I ugerne op til jul blev historien debatteret på P1, i tv-kanalernes hyggejournalistiske programmer, på lederplads i aviserne – og ikke mindst på Facebook, hvor ‘de hellige’ blev udskammet for ikke at aflyse juleaftensgudstjenesterne.

Der blev samlet underskrifter. Flere af regeringens støttepartier krævede aflysning. Den socialdemokratiske regionsrådsformand (og Københavns overborgmester in spe) Sophie Hæstorp Andersen (S) opfordrede til at droppe julegudstjenesten. Og selv kirkeminister Joy Mogensen (S) fortalte, at hun ikke ville risikere at gå i kirke juleaften.

Biskopperne holdt sig imidlertid stædigt til sundhedsmyndighedernes vejledning og fastholdt, at der både kunne og skulle holdes gudstjenester juleaften.

Men da anbefalingen om at aflyse gudstjenesterne i julen kom, var det netop biskopperne sammen med Præsteforeningen, Provsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd, der traf beslutningen. En beslutning, som blev meldt ud i en hastigt nedfældet pressemeddelelse, og som kirkeminister Joy Mogensen (S) efterfølgende kunne “bakke op”.

Hvad i al verden skete der?

Blev folkekirkens ledelse lillejuleaften præsenteret for et fait accompli?

Beslutningen i medierne fremstillet som en kovending fra biskoppernes og menighedsrådsforeningens side. Hverken biskopper eller menighedsrådsforening lægger imidlertid skjul på, at deres beslutning blev truffet med armen vredet om på ryggen:

Allerede på pressemødet om vaccinationsplanen om eftermiddagen den 23. december sagde sundhedstyrelsens direktør Søren Brostrøm, at han samme dag havde givet Kirkeministeriet nye anbefalinger.

Men først sidst på dagen blev folkekirkens taskforce informeret om “en ny og muligvis mere smitsom corona-virus”, som havde fået Sundhedsstyrelsen og Kirkeministeriet til for anden gang på 36 timer at skærpe retningslinjerne. Skærpelser, som biskopperne vurderede, at kirkerne vanskeligt ville kunne nå at leve op til med så kort varsel.

Blev folkekirkens top lillejuleaften præsenteret for et fait accompli af en regering, som ikke selv ville tage ansvar for at lukke kirkerne, sådan som de gjorde i marts? Og var det en strengt sundhedsfaglig vurdering, der lå bag de skærpede retningslinjer – eller blev den hjulpet på vej af folkeopinionen?

Sådan ændrede sundhedsmyndighederne anbefalinger i ugen op til jul

Så sent som en uge før lillejuleaften fandt sundhedsmyndighederne ikke grund til at ændre på de gældende retningslinjer for gudstjenester:

Den 16. december, da antallet af nye smittede satte rekord, og regeringen annoncerede den mest omfattende nedlukning siden foråret, var kirkerne ikke omfattet. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm roste kirkerne og var sikker på, at julegudstjenesterne ville blive gennemført “fint og ansvarligt”.

Den 21. december, da smittetallet var faldet igen, præsenterede kirkeminister Joy Mogensen nye anbefalinger fra sundhedsmyndighederne: Gudstjenester bør højst vare 50 minutter, og kirkerne bør finde alternativer til fællessang, for eksempel ved, at kun koret synger. Ikke optimalt for en juleaftensgudstjeneste, men heller ikke fatalt. Sundhedsstyrelsens vurdering lød den 21. december, “at risikoen for smittespredning ved overholdelse af de skærpede retningslinjer mindskes betydeligt.”

Den 22. december tweeter sundhedsminister Magnus Heunicke, at kontakttallet nu er nede på 0,9, og at epidemien er vigende.

Den 23. december, efter et møde i regeringens indsatsgruppe, kontakter Sundhedsstyrelsen Kirkeministeriet. Sidst på eftermiddagen lillejuleaften bliver folkekirkens taskforce briefet om den nye, engelske virusmutation og de skærpede retningslinjer, som Kirkeministeriet vil sende ud samme aften: Nu bør gudstjenesten højst vare 30 minutter, og sang skal helt undgås.

Folkekirkens ledere oplever, at de får vredet armen om på ryggen – og træffer den dramatiske beslutning om at aflyse. Om det var den rette beslutning, folkekirkens top traf, vil blive diskuteret i lang tid.

Hvad ændrede sig mellem mandag den 21. og tirsdag den 23. december?

Men nok så væsentligt er det at få undersøgt, hvilken rolle regeringen spillede i dagene op til aflysningen. Man kan passende begynde med at spørge ind til baggrunden for, at Sundhedstyrelsen to gange på to dage skærpede anbefalingerne for julens gudstjenester.

  • Hvad ændrede sig i smittesituationen mellem mandag den 21. og tirsdag den 23. december, som gjorde de nye skærpelser nødvendige?
  • De skærpede retningslinjer begrundes i en ny undersøgelse om udbredelsen af en ny og muligvis mere smitsom corona-virus. Hvad viser denne undersøgelse?
  • Hvem bad Sundhedsstyrelsen kontakte Kirkeministeriet?
  • Hvorfor gælder de nye skærpelser specifikt ‘julegudstjenester’?
  • Hvilke andre sektorer har fået skærpede anbefalinger som følge af undersøgelsen?
     

Det vil være godt at få disse spørgsmål besvaret og bekræftet, at der alene lå sundhedsfaglige begrundelser bag de anbefalinger, der lukkede kirkerne i julen.
 

Engelsk virusmutation bag nye restriktioner. Folkekirkens ledelse anbefaler aflysning
Coronavirus

Engelsk virusmutation bag nye restriktioner. Folkekirkens ledelse anbefaler aflysning

Skærpede retningslinjer for gudstjenester aftenen før juleaften får folkekirkens ledelse til at anbefale, at julens gudstjenester aflyses, men det sker med beklagelse. "Det værste rod, jeg nogensinde har oplevet i folkekirken," siger formand for menighedsrådsforening

Skriv et debatindlæg

Kirke.dk er dansk kirkelivs fagmedie. Har du en holdning, en reaktion eller en kommentar, så skriv til os. Debatindlæg må højst fylde 4500 tegn med mellemrum. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle indlæg, og vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte. Kontakt os eventuelt, før du skriver.

Send en e-mail