Redaktør: Borgerligt initiativ er en redningsplanke til synkefærdigt forslag om tvangsoversættelser

NYHEDSANALYSE: Blå partier foreslår en alternativ løsning til regeringens kritiserede forslag om tvangsoversættelse af prædikener på andre sprog. Forslaget kan meget vel blive den redningsplanke, regeringen har brug for

Man kan se det borgerlige initiativ som et forsøg på at skyde regeringens forslag i sænk. Men man kan også vælge at se det som en redningsplanke til et lovforslag, som længe har truet med at gå til bunds helt af sig selv, skriver Kirke.dk's redaktør Kåre Gade.
Man kan se det borgerlige initiativ som et forsøg på at skyde regeringens forslag i sænk. Men man kan også vælge at se det som en redningsplanke til et lovforslag, som længe har truet med at gå til bunds helt af sig selv, skriver Kirke.dk's redaktør Kåre Gade. Foto: Iben Gad

Sagen kort

  • Partierne i Blå Blok tager afstand fra regeringens forslag om tvangsoversættelse af ikke-danske prædikener og beder om et møde med kirkeministeren.
  • DF og K foreslår en alternativ løsning, hvor kun trossamfund, som har gjort sig skyldige i hadtale, pålægges at oversætte deres prædikener.
  • Det bringer regeringens kritiserede forslag under yderligere pres, men åbner samtidig for en løsning, som vil kunne få bred politisk opbakning.

Hvad skete der?

Folketingets fem borgerlige partier har sendt et fælles brev til kirkeminister Joy Mogensen (S), hvor de lægger afstand til regeringens omdiskuterede forslag om at pålægge ikke-dansksprogede trossamfund at oversætte deres prædikener til dansk.

I brevet beder partierne om et møde med ministeren, hvor de vil drøfte en alternativ model, som ikke mistænkeliggør og besværer alle trossamfund, men “retter indsatsen mod der, hvor problemerne er.”

Hvordan sådan en model kunne se ud, skitserer kirkeordfører Morten Messerschmidt (DF) over for Kristeligt Dagblad:

Loven skal “vendes på hovedet”, så den i stedet anvendes som sanktion over for trossamfund, der overtræder nogle objektive kriterier for, hvad der er hadtale.

Dansk Folkepartis løsning bakkes op af De Konservatives udlændingeordfører Marcus Knuth i Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad.

Hvorfor er det bemærkelsesværdigt?

Forslaget om tvungne prædikenoversættelser, som var en del af Socialdemokratiets valgprogram, er et signal til vælgerne om partiets indvandringskritiske linje – en linje, der har været med til at flytte stemmer til partiet fra især Dansk Folkeparti.

Målet er at ramme muslimske hadprædikanter, men det skal ske med et stumpt våben, der rammer alle trossamfund. Forslaget er et hjertebarn for regeringstoppen, men det er kirkeministeren og hendes embedsmænd, der er blevet pålagt at udarbejde lovforslaget, som for nylig blev udsat for tredje gang.

Ministeren forklarer forsinkelsen med coronatravlhed, men der er også store juridiske udfordringer i det lovforberedende arbejde. Forslaget vurderes at blive vanskeligt at gennemføre uden at komme i konflikt med både Grundloven og internationale konventioner.

Det er bemærkelsesværdigt, at netop DF nu foreslår en løsning, som eksperter skønner vil kunne lade sig gøre inden for konventionerne.

Hvorfor skete det?

Regeringen har mødt hård kritik for forslaget fra rigsfællesskabets 12 lutherske biskopper, den katolske kirke, de tyske mindretalskirker, frikirkerne, ligesom det har vakt opsigt i den udenlandske presse og protester fra internationale kirkesamfund.

Kritikken fra kirkerne er rettet mod regeringen, men den udgør indirekte et større problem for den borgerlige opposition, der ikke ønsker at fremstå som kirkefjendske. Omvendt har de borgerlige partier tøvet med at vende sig mod forslaget, fordi de heller ikke ønsker at fremstå som mindre indvandringskritiske end regeringen.

Men de seneste måneder har Venstres, DF’s og De Konservatives kirkeordførere gjort det klart, at de ikke kan støtte forslaget – et tegn på, at der bag kulisserne er blevet arbejdet på en alternativ løsning blandt de borgerlige partier.

Hvad sker der så nu?

Hvis Blå Blok kan enes om det alternative forslag, som DF og K lægger op til, vil det gøre det så godt som umuligt for regeringen at fastholde dens model.

For det første løser forslaget den gordiske, juridiske knude. For det andet forsvinder den enorme administrative udfordring, som forslaget ville indebære: At nogen ville skulle læse, kontrollere og arkivere hundredevis af prædikener hver uge, formentlig uden nogensinde at finde eksempler på hadtale. Hvis regeringen tager imod den hjælpende hånd fra oppositionen, vil juristerne i Kirkeministeriet drage et lettelsens suk.

De Radikales kirkeordfører Marianne Jelved har allerede lagt klar afstand til lovforslaget, og de andre støttepartier vil – ligesom store dele af den socialdemokratiske folketingsgruppe – have meget lettere ved at stemme for en model, som alene rammer trossamfund, der allerede har bragt sig i søgelyset på grund af hadtale.

Man kan se det borgerlige initiativ som et forsøg på at skyde regeringens forslag i sænk. Men man kan også vælge at se det som en redningsplanke til et lovforslag, som længe har truet med at gå til bunds helt af sig selv.

Socialdemokratiets kirkeordfører og formand for kirkeudvalget Julie Skovsby har tidligere sagt, at kritikere af forslaget selv måtte komme med alternative løsninger. Det ser ud til, at hun har fået sit ønske opfyldt.