Når landets parlamentarikere træder sammen til et nyt folketingsår den første tirsdag i oktober, vil det være provst og formand for Provsteforeningen Annette Brounbjerg Bennedsgaard, der holder åbningsgudstjenesten.
Det oplyser Kirkeministeriet. Det er kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der står for valget af en prædikant til den traditionsrige åbningsgudstjeneste.
Annette Brounbjerg Bennedsgaard er ifølge Kirkeministeriet valgt i anledning af, at det i 2022 er 75 år siden, at det med lov blev vedtaget, at kvinder skulle have samme adgang som mænd til blive ansat som præster i folkekirken.
1947 blev "Lov om Kvinders Adgang til Tjenestestillinger og Hverv" fra 1921 ændret til også at inkludere præstestillinger, og dermed kunne folkekirken ansætte kvinder i præsteembeder. De første kvindelige præster blev indsat i 1948.
Sædvanen kalder på en biskop
Det er første gang i mere end 10 år, at en provst udvælges som prædikant ved Folketingets åbningsgudstjeneste. Ofte er det en af landets 10 biskopper, der står for åbningsgudstjenesten, men der er ingen regler på området.
I 2020 holdt arresthuspræst fra Sortebrødre kirke i Viborg Eva-Maria Schultz eksempelvis gudstjenesten. Og i 2013 var det Per Bucholdt Andreasen, den daværende formand for Præsteforeningen.
Formand for provsteforeningen
Annette Brounbjerg Bennedsgaard er provst i Horsens Provsti. Hun begyndte sit arbejdsliv som præst i Odder, dernæst ti år i Gellerup i Århus, så tre år som leder af Lokal Kirkeudvikling i Kirkefondet, og nu er hun på ottende år provst i Horsens.
Siden november 2020 har hun været formand for Provsteforeningen, der er foreningen for landets omkring 100 provster.
Liste over prædikanter ved Folketingets åbning 2012-2021:
2021
Prædikant:
Marianne Gaarden, biskop over Lolland-Falsters Stift
Læs hele prædiken her
2020
Prædikant:
Eva-Maria Schulz, sognepræst og arresthuspræst, Sortebrødre kirke i Viborg
Læs hele prædikenen her
2019
Prædikant:
Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus Stift
Læs hele prædikenen her
2018
Prædikant:
Morten Kvist, valgmenighedspræst ved Herning og Gjellerup valgmenigheder
Læs hele prædikenen her
2017
Prædikant:
Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift
Læs hele prædikenen her
2016
Prædikant:
Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift
Læs hele prædikenen her
2015
Prædikant:
Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift
Læs hele prædikenen her
2014
Prædikant:
Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift
2013
Prædikant:
Per Bucholdt Andreasen, sognepræst og formand for Præsteforeningen
Læs hele prædikenen her
2012
Prædikant:
Henning Toft Bro, biskop over Aalborg Stift
Læs hele prædikenen her