Præsteuddannelse afviser studerende, der er imod kvindelige præster

Pastoralseminariet har for første gang bedt en studerende, der ikke anerkender kvindelige præster, om at stoppe. På grund af ligebehandlingsloven har det ikke været muligt at tilbyde ham et undervisningsforløb, siger uddannelsesleder

For første gang har Pastoralseminariet set sig nødsaget til at stoppe uddannelsen af en studerende – ellers ville man komme i konflikt med ligebehandlingsloven, lyder det. Arkivfoto fra 'Ny Præst'-uddannelsen. Foto: Kåre Gade

Midt i debatten om folkekirkens ret til særbehandling i forhold til ligebehandlingsloven, er Pastoralseminariet i København ramt af en sag, der trækker tråde til netop dette spørgsmål.

Således har en mandlig studerende efter en række samtaler med uddannelsesleder Ulla Morre Bidstrup fået en skriftlig besked om, at “det ikke er meningsfuldt for ham at fortsætte på pastoralseminariet i indeværende semester.”

Det fremgår af et brev til den studerende, som Kirke.dk har set. Heri kan man blandt andet læse:

“X vil med henvisning til sin teologiske overbevisning ikke anerkende kvinder som værdige præster. Det har han ret til at tage sine konsekvenser af, hvis/når han bliver ansat som præst i et trossamfund, fordi der i trossamfund gælder en særlig lovgivning i forhold til loven om ligestilling.”

“Så længe han er studerende på pastoralseminariet, som er en uddannelsesinstitution, er han dog underlagt loven om ligestilling på lige fod med alle andre.” 

Herefter opridser Ulla Morre Bidstrup, der har underskrevet brevet, nogle punkter, der tilsammen har ført til opfordringen om, at den studerende bør stoppe:

At han ikke vil prædike eller forestå liturgi i sin kvindelige praktikpræsts gudstjenester. At han ikke vil rejse sig op, når hans kvindelige medstuderende på pastoralseminariet eller hans kvindelige praktikpræst forestår led i gudstjenesten, hvor menigheden rejser sig. Og at han ikke ønsker at gennemføre nadver på pastoralseminariet som uordineret, hvilket ifølge brevet dog er blevet respekteret.

Blev efterfølgende til sag om kvindelige præster

Kirke.dk har talt med den mandlige studerende. Han ønsker at være anonym, men Kirke.dk kender hans identitet. 

Overfor Kirke.dk bekræfter han, at han efter cirka tre uger på Pastoralseminariet ikke længere er studerende på stedet. Om forløbet siger han:

“Jeg var ikke interesseret i at deltage i gudstjenester, hvor det var studenter, der stod for hele liturgien. Jeg satte mig derfor bagerst i kirken og deltog ikke i gudstjenesten. Men jeg tog noter, så jeg kunne være med til at diskutere i den efterfølgende undervisning.”

“Som ikke-deltagende rejste jeg mig ikke op, som man normalt gør ved en gudstjeneste. Det faldt Ulla Morre Bidstrup for brystet.

“Ved den sidste samtale spurgte jeg direkte, om jeg skulle forstå det sådan, at jeg var blevet smidt ud af Pastoralseminariet, hvis ikke jeg ville deltage i gudstjenester, hvor nadverritualet blev gennemført af ikke-ordinerede studenter. Det sagde hun ja til, og så måtte jeg jo gå."

Selv om samtalerne også handlede om hans syn på kvindelige præster, mener han, at det, han betegner som en bortvisning, blev begrundet med, at han ikke accepterer ikke-ordineredes uddeling af nadver. Først senere kom det til at handle om hans holdning til kvindelige præster.

“Det, hun sagde, da hun smed mig ud, var det ene. Mens det, hun sagde efterfølgende, var noget andet. Det er en mærkelig måde at forvalte sit embede på.” 

Mener, at kvinder er et brud på traditionen

Den mandlige studerende betegner sig selv som højkirkelig, hvilket former hans syn på kvindelige præster. 

“Ordination af kvinder, der blev indført i 1948, var politisk begrundet. Derved går man imod det hidtidige kirketradition, og man går også imod langt størstedelen af verdenskirken. Ikke bare i 1948, men stadigvæk i dag.”

“Der er mange, der hurtigt begynder at tale om politik, ligestilling, feminisme og sådan noget, og der er enkelte, der siger, at Paulus kan man ikke regne med.”

“Men jeg har endnu ikke mødt et teologisk, fagligt begrundet argument for kvindelige præster. Derfor går jeg ikke til gudstjenester, hvor liturgen er en kvinde. Bevisbyrden hviler ikke på mit synspunkt, for jeg står på normalen. Tvivlen er den anden vej.” 

Indvendinger tilføjet 

Brevet til den studerende er dateret den 22. august. Da han får brevet tilsendt, kommer han med en række bemærkninger til indholdet. Disse har Ulla Morre Bidstrup efterfølgende tilføjet i form af tre punkter, der sammenfatter den studerende indvendinger. Brevet slutter dog stadig med den samme konklusion: 

“Dette ændrer dog ikke ved den udslagsgivende problematik: At vi ikke ser os i stand til at skabe rammer for praktikken, der betyder, at X kan gennemføre uddannelsen i henhold til uddannelsesplanen for 'Ny Præst'.”

Til trods for, at den studerende har fået tilføjet nogle indvendinger, mener han, at brevets beskrivelse af forløbet er "helt forkert". Desuden mener han ikke, at han har fået en juridisk begrundelse for beslutningen. Det har han rykket for.

“Nu (den 12. september 2022, red.) er der gået tre uger, og jeg har endnu ikke hørt noget om lovgrundlaget, klagevejledningen eller proceduren.” 

Umuligt at finde løsninger

Overfor Kirke.dk kalder Ulla Morre Bidstrup sagen for “meget, meget trist”. Hun beklager, at det ikke har kunnet lade sig gøre at “løse konflikten på anden vis”, men siger, at de normale redskaber ikke har fungeret i dette tilfælde.
 
“Vi anviser altid de studerende en tilfældig praktikpræst, og i det her tilfælde har den studerende fået en kvindelig praktikpræst. Problemet opstår, fordi den studerende ikke anerkender ordningen med kvindelige præster.”
 
“Det har vi oplevet mange gange før både i Aarhus og København, men har fundet måder, hvorpå studerende, der har det synspunkt, alligevel er indgået i et vejledningsforhold. Det har ofte resulteret i, at den studerende ikke er gået til nadver hos den kvindelige praktikpræst, men har prædiket ved gudstjenesten og modtaget vejledning af praktikpræsten i det.”
 
“Vi har sagt til de studerende: Ja, du anerkender hende ikke som præst, men du er nødt til at anerkende hende som et professionelt element i den uddannelse, som du gennemgår. Tænk det her ind som et element i din uddannelse, og på den måde har vi løst det.” 

Ligebehandlingsloven skal efterleves

I dette tilfælde har det dog ikke været muligt, siger Ulla Morre Bidstrup.

“Vi har ikke kunnet finde frem til en løsning, fordi den studerende eksempelvis ikke vil prædike, når liturgen er en kvinde. Han anskuer prædikenen som et sakramente. Men han vil heller ikke forestå bøn eller læsninger i en gudstjeneste med en kvindelig liturg.”

“Vi har imødekommet ham på andre punkter. For eksempel i forhold til nadveren, hvor jeg gennemførte særskilt undervisning efter almindelig undervisningstid, hvor der ikke indgik vin og oblater. Men det er ikke muligt at gennemføre et helt praktikforløb uden deltagelse i gudstjenester.”

Hvis Pastoralseminariet havde taget hensyn til den studerendes syn på kvindelige præster og anvist ham en mandlig praktikpræst, ville det have været en overtrædelse af ligebehandlingsloven.

“Vi er underlagt folkekirkens uddannelsesordning “Ny Præst,” hvor praktikforløbene og de uddannede praktikpræster er et afgørende element i uddannelsen, og vi kan ikke skifte til en praktikpræst af et andet køn, fordi det ville være i strid med ligebehandlingsloven.”

Ville virke mærkeligt, hvis vi ikke gjorde noget

Efter at Kirke.dk har talt med den mandlige studerende, har han ifølge Ulla Morre Bidstrup modtaget et høringsbrev indeholdende lovgrundlaget for, hvorfor han må afbryde uddannelsen.  
 
“Han er blevet oplyst om grundlaget for denne konklusion, nemlig lov om ligebehandling.”
 
For selvom beslutningen ikke har været nem, var der ingen vej udenom, mener Ulla Morre Bidstrup. 
 
“Vi er en uddannelsesinstitution i en rummelig folkekirke, og det strækker vi os langt for at leve op til. Men det er et uomgængeligt krav, at vi som uddannelsesinstitution overholder ligebehandlingsloven.”