I et debatindlæg argumenterer sognepræst Le Klint, Hørsholm, for en solidarisk lønpolitik blandt præster.
Hun stiller spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at gøre brug af den del af præsternes lønaftale, som vedrører stillinger, ’hvor kravet kvalifikations- og funktionsmæssigt ligger klart over niveauet for almindelige stillinger som præst’, som det hedder i aftalen.
Le Klint mener, at Præsteforeningen i stedet bør kæmpe for bedre løn til alle præster.
Jeg er meget enig i at Præsteforeningens primære opgave er at kæmpe for bedre løn- og ansættelsesvilkår for alle præster. Hvis den kamp skal lykkes, kræver det imidlertid, at alle dele af præsternes lønaftale benyttes, også løngruppe 3 (LG3), som diskussionen nu står om.
Det hævdes til tider, at præsternes tidligere lønsystem var mere solidarisk. I det lønsystem, som var gældende indtil den nuværende lønaftale fra 2012, var der et lønspænd mellem laveste og højeste grundløn på cirka 17.000 kroner om måneden – det samme som i det nye lønsystem. Så også ’i gamle dage’ var der en betragtelig lønforskel mellem præster indbyrdes, og et lønsystem uden løndifferentiering er urealistisk.
Med det nye lønsystem er alle præsters grundløn i de første ansættelsesår løftet betydeligt og dermed er den lønmæssige solidaritet med de lavestlønnede præster blevet styrket, ligesom der med LG3 er blevet mulighed for en – også lønmæssig – karriereudvikling ud over stillinger som provst.
Mål: 400 præstestillinger på chefkonsulentniveau
Hidtil har stillingerne som provst (og biskop) været den eneste reelle karrieremulighed i folkekirken. Det er der med stillinger i LG3 lavet om på. De åbner mulighed for en faglig specialisering og dygtiggørelse, hvor præster til gavn for kirken og deres kolleger løfter tværgående og specialiserede opgaver i provsti, stift eller på landsplan.
Sådanne stillinger kan bidrage med et væsentligt kvalitetsløft til løsning af ’opgaven med at udbrede budskabet, der giver vores daglige arbejde mening’, som Le Klint så præcist udtrykker det. For det er i sidste ende ethvert lønsystems opgave at understøtte og fremme løsningen af organisationens kerneopgave.
Jeg tror, at præster gerne vil have karrieremuligheder og et lønniveau og muligheder for lønudvikling, der svarer til sammenlignelige grupper på det offentlige arbejdsmarked. Når vi sammenligner præsters løn med disse gruppers løn, så er den primære årsag til at præster lønmæssigt ligger lavere netop manglen på veldefinerede karrieremuligheder.
Den mangel er den aktuelle aftale mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Akademikerne om indplacering af cirka 100 stillinger i LG3 et vigtigt skridt mod at rette op på.
Præsteforeningens mål er at cirka 400 præstestillinger på sigt skal indplaceres på chefkonsulentniveau i LG3, cirka 600 på specialkonsulentniveau i LG2 og cirka 1000 på fuldmægtigniveau i LG1. Til gavn for folkekirkens opgaveløsning og for den samlede lønudvikling for alle præster.
Christen Staghøj Sinding er formand for Præsteforeningens lønudvalg.