Årsberetning 

Præsteforening: Politisk magtkamp kan ødelægge det gode samvirke mellem lægfolk og gejstlige

Da Præsteforeningen holdt repræsentantskabsmøde i Svendborg med fokus på, at præster skal blive bedre til "at tage lederskabet på sig". I sin årsberetning udtrykte formanden bekymring for, om Landsforeningen af Menighedsråd ønsker en lægmandskirke. Foto: Signe Ettrup

DOKUMENTATION: Landsforeningen af Menighedsråd risikerer at ødelægge det gode samarbejde mellem lægfolk og gejstlige i folkekirken, sagde Per Buchholdt Andreasen i sin mundtlige årsberetning på Præsteforeningens repræsentantskabsmøde den 3.- 4. juni 2019 i Svendborg. Kirke.dk har fået lov at bringe talen

Velkommen til Svendborg, velkommen til Præsteforeningens repræsentantskabsmøde 2019. 

”At tage lederskabet på sig” er blevet en slags overskrift for årsberetningen i 2019. 

Først og fremmest med Præsteforeningens nye fagmagasin, som er et forsøg på at formulere nogle fagpolitiske perspektiver, som kan pege udover den mere traditionelle årsberetnings politiske regnskab og hovedbestyrelsens arbejdsplan.

Når hovedbestyrelsen har valgt dette overordnede tema, så er det fordi, at der er meget fokus på ledelse i folkekirken i disse år.

Derfor mener vi, at det er vigtigt at have dette perspektiv for øje, når vi taler fagpolitik, men så sandelig også, når vi skal tale aktuel kirkepolitik. 

Det skal jeg vende tilbage til senere.

I forhold til det fagpolitiske perspektiv kan vi konstatere, at præster som sådan har et generelt lønefterslæb på gennemsnitslønnen, hvis vi ser på sammenlignelige akademikergrupper. 

Det skal vi have gjort noget ved, og med fagmagasinet og den lønstatistik, som vi har offentliggjort for første gang, har vi forhåbentlig synliggjort problemstillingen i en bredere sammenhæng, så vi også kan skabe politisk opmærksomhed hos dem, som vi skal forhandle med.

Vi har et lønsystem, der kan give os muligheden. Vi mangler at få det til at fungere og anvendt på en sådan måde, at det også honorerer det ledelsesmæssige aspekt, der er i enhver præsts arbejde og løbebane eller karriere, som det jo hedder i dag. 

Det vender vi tilbage til under drøftelsen af det lønpolitiske arbejde.  
Formanden for lønudvalget vil også senere i dag orientere om status på LG3-projektet (løngruppe 3, red.), som skal være med til at indhente vores generelle efterslæb.

Det handler om at tage ledelse på sig. Som jeg har sagt det før, så er præsten leder i sognet eller i den funktion, som præsten har – ligesom provsten er leder i provstiet, og biskoppen er leder i stiftet.

Hvad denne ledelsesmæssige rolle betyder i den gejstlige søjle, som er en af de to søjler, som folkekirkens ledelse hviler på, skulle vi gerne blive klogere på i disse dage.

Derfor har vi også indbudt tre kolleger til at sige noget om ”At tage lederskabet på sig” ud fra tre forskellige perspektiver her i eftermiddag, ligesom sognepræst Pia Søltoft med sit kendskab til Søren Kierkegaard i aften vil tale om ledelse set ud fra "Kunsten at ville ét.” 

Så forhåbentlig kan vi se en spændende dag i møde her i Svendborg.

Det får vi forhåbentlig også i morgen, hvor vi har de traditionelle fagpolitiske emner på dagsordenen, men et særligt fokus på boligpolitikken.

Onsdag morgen, hvor vi slutter vores møde efter en festlig festaften, skal vi hjem igen. 

Vigtigt, at præsterne blander sig i debatten om nye kirkepolitiske inititativer

Det er grundlovsdag og valgdag, og vi skal sammen med alle andre stemmeberettigede hjem og sammensætte det nye folketing.

Hvordan det kommer til at se ud, ja det afgør danskerne grundlovsdag, og det bliver jo rigtig spændende, fordi det har noget at gøre med vores fælles samfunds fremtid. 

Det har sandsynligvis også noget at gøre med folkekirkens fremtid, for hvordan bliver det med folkekirken efter folketingsvalget?

Her vil jeg godt vende tilbage til det kirkepolitiske perspektiv og temaet om at tage lederskabet på sig.

Vi har stort fokus på vores fagpolitiske arbejde også ved dette repræsentantskabsmøde, men jeg vil godt bruge lidt ekstra tid på nogle overvejelser, om det der kan være med til at rammesætte de overordnede vilkår for vores virke som præster i folkekirken.

Det tror jeg, at det er vigtigt, at vi har fokus på i det kommende år.

Sandsynligheden for, at der bliver taget kirkepolitiske initiativer med et nyvalgt folketing og en ny regering, er stor, og derfor er det vigtigt, at vi som præsteforening, der varetager præsters, provsters og biskoppers faglige interesser, er klar til at blande os i debatten om folkekirkens fremtid.

Forventningen er, at der atter vil blive set på folkekirkens styrelse og økonomi. Hovedbestyrelsen er af den opfattelse, at der med Betænkning 1544 ”Folkekirkens styre” fra 2014 blev udarbejdet nogle meget grundige og gennemarbejdede analyser af muligheden for en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken.

Nogle af konklusionerne og forslagene kan man fortsat bygge videre på.

Bekymrende, at Landsforeningen af Menighedsråd vil være arbejdsgiverorganisation

Landsforeningen af Menighedsråd har allerede været ude med tre kirkepolitiske forslag til det nye folketing, og andre kirkelige interesseorganisationer vil sikkert også blande sig i den debat – sammen med Præsteforeningen. 

Interessant er forslaget om et organ med besluttende kompetence over Fællesfonden og visse fælles folkekirkelige anliggender. 

Der er dog ikke noget helt konkret bud på, hvordan det skal sammensættes, men det kan være vanskeligt at få øje på præsternes rolle i Landsforeningens udspil.

Det vil vi selvfølgelig forfølge. Det bemærkes også, at Landsforeningen ikke går ind for en bloktilskudsmodel, hvilket også er interessant, da statens tilskud til folkekirken for hovedpartens vedkommende går til at dække 40 procent af lønningerne til præster og provster.  

Hvilke alternative modeller, der kan fastholde størrelsen af den økonomiske støtte fra staten, bliver også interessant at diskutere.

Landsforeningen har også budskaber i forhold til folkekirkens økonomi og styring på provsti- og stiftsplan, som det også vil være relevant at blande sig i både for præster, provster og biskopper. 

Vi går gerne i dialog med Landsforeningen og andre interessenter om det.

Endelig vil Landsforeningen af Menighedsråd have forhandlingsretten for menighedsrådenes ansatte kirke- og kirkegårdsfunktioner ved at etablere Folkekirkens Arbejdsgiverorganisation.

Det synes vi i hovedbestyrelsen må give anledning til stor bekymring. For hvad er det egentlig Landsforeningen har gang i? Og hvad tænker præsterne om det som menighedsrådsmedlemmer?

Hovedargumentet er, at den danske model skal indføres i folkekirken.

Men den er allerede indført, idet Moderniseringsstyrelsen og Kirkeministeriet repræsenterer den offentlige arbejdsgiver i forhold til de overenskomster, der indgås med de forhandlingsberettigede organisationer på kirkefunktionærområdet.

Så vi har den danske model. 

Hvorfor Landsforeningen vil skrive Kirkeministeriet, som er garant for de overordnede sammenhænge, ud af den model ved at oprette Landsforeningens egen Folkekirkens Arbejdsgiverorganisation, står hen i det uvisse, ligesom det gejstlige tilsyns rolle er uklar. 

Her tænker vi i Præsteforeningen, at det også er afgørende, at vi præster, som menighedsrådsmedlemmer med arbejdsgiveransvar lytter til, hvad de på arbejdstagersiden siger til Landsforeningens model.

Vil Landsforeningen monpolisere folkekirken?

I det hele taget ser det også ud til, at Landsforeningen er ved at styrke sin politiske profil og ser blandt andet sig selv som en politisk interesseorganisation blandt andet ved at have oprettet en politisk afdeling.

Ligesom Landsforeningen i sin præsentation af ønsket om at blive forhandlingsberettiget arbejdsgiverorganisation henviser til Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.  

Det er selvfølgelig helt legitimt. Men når man vælger at være markant politisk, så må man også regne med modspil og politiske udfordringer.

Når vi i hovedbestyrelsen er bekymret for denne udvikling, så hænger det sammen med, at skåltaler om samvirke og samarbejde mellem de gejstlige og læge medlemmer i råd og udvalg sker i lyset af nogle noget mærkværdige udmeldinger fra Landsforeningens side. 

Først anbefalingen om, at man ikke skulle vælge en præst som daglig leder, men foretrække et lægt medlem som kontaktperson. Dernæst den seneste anbefaling om ikke at vælge provsten til formand for provstiudvalget. Det er selvfølgelig også legitimt, men virker mærkværdigt, når det er en mulighed i det regelsæt, man som Landsforening – hidtil har stået bag. 

I Præsteforeningen mener vi, at man skal vælge den bedst egnede til opgaven.

Det virker, som om Landsforeningen er ved at monopolisere folkekirken i eget regi. 

Dels med ønsket om at danne Folkekirkens Arbejdsgiverorganisation, men også ved selv nu at have dannet folkekirkens ledelsesuddannelse og det midt i de første bestræbelser fra Præsteforeningens side, i samarbejde med FUV og landsforening at lave en fælles ledelsesuddannelse for kontaktpersoner og daglige ledere. 

Her valgte man så at gå solo.

Politisk magtkamp kan ødelægge det gode samvirke mellem læg og gejstlig

Landsforeningen italesætter, at man er bange for, at folkekirken er ved at udvikle sig til en præste- eller bispekirke og italesætter, at det med demokratisk legitimitet mere bør være en lægmandskirke.

Men folkekirken er hverken en præstekirke eller lægmandskirke.

Folkekirken er en evangelisk-luthersk kirke, der hviler på et bekendelsesgrundlag, og den skal hverken sammenlignes med Kommunernes Landsforening, Danske Regioner eller andre offentlige koncerner. 

Her må vi også tydeliggøre den rolle, som provster og biskopper spiller i forhold til tilsynet med menighedsrådenes virksomhed. 

Menigheden er det centrale udgangspunkt i folkekirken, hvor det almindelige præstedømme i samvirke med det særlige præstedømme er fælles om evangeliets forkyndelse. 

Det særlige præstedømme er særligt ved, at det er teologisk velfunderet og kaldet af en menighed. Dette grundlæggende evangelisk-lutherske syn på kirkeordning og forholdet mellem menighed og præst er også afspejlet i den måde, som folkekirken er organiseret på i dag, på de fleste niveauer.

Det mener Præsteforeningen, at man må respektere og udbygge, når man vil modernisere styringsstrukturen og ændre på organiseringen af folkekirkens forhold og ikke begynde på en politisk magtkamp om magten i folkekirken. 

Det vil være med til at splitte og ødelægge det gode samvirke mellem den læge og den gejstlige søjle i folkekirken, som vi for kirkens og evangeliets skyld har en fælles interesse i. 

Hvis der er en tendens til, at kirkelivet bæres af præsterne, så er det måske, fordi det kan være vanskeligt at få nutidens mennesker til at interessere sig for kirke og kristendom – både inden for og uden for menighedsrådene som myndigt lægfolk. 

Det er til gengæld en opgave, vi skal være fælles om at løse. 

Folkekirkens præster er i stor udstrækning med til at løfte den opgave og bør selvfølgelig også anerkendes for den, og vi gør det de fleste steder i et godt og konstruktivt samarbejde i de lokale menighedsråd, hvor præst og menighed virker sammen.

Hvis Landsforeningen gang på gang problematiserer præsters tilstedeværelse i ledelse og samvirke og skaber en stemning af mistillid på årsmøder og politiske udmeldinger, så tror jeg ikke, at det ligefrem, medvirker til, at vi får løst rekrutteringsproblemer og præstemanglen.

Præsteforeningen ønsker som andre interesseorganisationer at være med til at sætte en dagsorden i folkekirken og være med til at udforme folkekirkens styre og struktur også efter et folketingsvalg. 

Vi er selvfølgelig åbne for dialog og samtale, og det håber vi også andre aktører er. Vi vil gerne det gode samarbejde, men må også sige fra, hvis vi synes noget udvikler sig i en forkert retning.

Vi tror, at når vi virker sammen, så opnår vi de bedste resultater til gavn for hele folkekirken.

Dermed er der lagt op til drøftelse på dette års repræsentantskabsmøde i Præsteforeningen. 

Velkommen til Svendborg og repræsentantskabsmøde. 

God debatlyst.

Per Bucholdt Andreasen er formand for Den danske Præsteforening og sognepræst i Asmild-Tapdrup Pastorat.

Dokumentation

Kirke.dk har fået lov at bringe formand for Præsteforeningen Per Bucholdt Andreasens indledning til debatten på Præsteforeningens repræsentantskabsmøde 3.- 4. juni 2019 i Svendborg.

Skriv et debatindlæg

Kirke.dk er dansk kirkelivs fagmedie. Har du en holdning, en reaktion eller en kommentar, så skriv til os. Debatindlæg må højst fylde 4500 tegn med mellemrum. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle indlæg, og vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte. Kontakt os eventuelt, før du skriver.

Send en e-mail