William Shakespeare: Hamlet (1600-01)
Det er teologisk meget givende at betragte dette stykke som en kristen tekst. Forløbet er fra ”To be or not to be” til ”Let be”: Forsynet er med i alt, og det drejer sig derfor ikke om at forsøge at være styrende, men om at være rede til at tage imod det, som skænkes.
Søren Kierkegaard: Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen (1849)
Læser man Kierkegaard i stedet for at læse om ham, vil man kunne se, hvor misvisende Løgstrup og mange af hans følgere fremstiller forfatterskabet. Kierkegaards pointe er: Søg først Guds rige, og alt det andet skal gives dig i tilgift. Kristentro er et mere, ikke et mindre.
Martin A. Hansen: To noveller, ”Paaskeklokken” (1946) og ”Høstgildet” (1947)
Den første er en fremstilling af opstandelsestro som et her-og-nu i vort daglige liv – og dermed velegnet til påskens prædikener. Den anden er sjælesorg med et langt dybere, kristent perspektiv end den udbredte yoga-psykologi: At kærligheden giver en mening i det meningsløse.
Faglig fordybelse i en coronatid
Kirke.dk har bedt tre eksperter give deres bud på, hvad præster (og andre) kan fordybe sig i, hvis den øgede hjemmearbejdstid giver mulighed for faglig fordybelse.
De tre eksperter er: Biskop Marianne Christiansen, afdelingsleder ved FUV Ulla Morre Bidstrup og præst og litteraturekspert Anders Thyrring Andersen.
Peter Seeberg: Hyrder (1970, genudgivet 2019)
Romanen kan ses som en kunstnerisk konsekvens af det dobbelte kærlighedsbud ved sin sammenkædning af, at mennesket er i Guds hånd, og det dialogiske perspektiv, at vi er i hinandens hænder. Man er sin næstes hyrde, éns næste er hyrde for én selv, og vi er alle får hos en kærlig hyrde, hvis veje vi kun kan skimte, men som er til stede i vores tilværelse.
Disse tre sovjet-russiske film er de visuelt smukkeste og åndeligt dybeste billedlige fremstillinger af kristentro, jeg nogen sinde har set
Anders Thyrring Andersen
Andrej Tarkovskij: Den yderste dom (1966), Solaris (1972) og Vandringsmanden (1979)
Disse tre sovjet-russiske film er de visuelt smukkeste og åndeligt dybeste billedlige fremstillinger af kristentro, jeg nogen sinde har set. Den tro, som kan støbe klokker, helbrede mennesker og flytte bjerge.
Bob Dylan: ”Every Grain of Sand” (fra pladen Shot of Love, 1981)
Denne mesterlige moderne salme kan være udgangspunkt for at opdage, at Dylans sangværk er et udtryk for kristentro, udspændt mellem syndflod og forsyn.